All

47 vine

italien/Champagne/Mousserende/La Gioiosa
La Gioiosa Prosecco Frizzante DOC Treviso "Spago"
La Gioiosa Prosecco Frizzante DOC Treviso "Spago"

La Gioiosa - (et Amorosa) er et af Italiens bedste og mest kendte og topsælgende Prosecco-brands, grundlagt af Villa Sandi, som siden 1622 har produceret vin i Venezia-provinsen og med flere "estates" i - og omkring byen Treviso og Valdobbiadene i det nordøstlige hjørne af Italien.

Her i Treviso-provinsens frodige og bakkede landskab hersker "Glera-druen" der leverer frugten til de lækre og friske Prosecco-vine, som i disse år nyder en enorm popularitet verden over; ikke mindst pga vinenes umiddelbare læskende frugt, elegante og med frizzante-typens lettere bobler og finesse med florale aromaer, noter af nyslået græs, duften af friske grønne æbler og en ren og lækker finish, som aldrig slutter surt og brændende. Et oplagt drikkevenligt alternativ til Cremant, mager og aromafattig Cava og endda Champagne - som aperitif, til alle lette frokostretter, skaldyr og fisk.

Nydes køleskabskold som aperitift, velkomstdrink eller til frokostkombinationer, hvor de 10 % alkohol ikke bestemmer for meget.

italien/Champagne/Mousserende/La Gioiosa
La Gioiosa Spumante Bianco Extra Dry "Ca`Divo"
La Gioiosa Spumante Bianco Extra Dry "Ca`Divo"

La Gioiosa - (et Amorosa) er et af Italiens bedste og mest kendte og topsælgende Prosecco-brands, ejet af Villa Sandi, som siden 1622 har produceret vin i Venezia-provinsen og med flere "estates" i - og omkring byen Treviso og Valdobbiadene i det nordøstlige hjørne af Italien.

Denne livlige og lækre Spumante er fremstillet af Glera-druen (Prosecco), Chardonnay- og Pinot Bianco-druer fra tilknyttede drueavlere i og omkring Treviso og mange af disse har leveret frugt til Villa Sandi i adskillige generationer og sikrer den høje kvalitet, som La Gioiosa-branded er international kendt for.

Ca`Divo - er en frisk og frugtrig mousserende klasse-vin, fremstillert efter charmat-metoden og besidder Prosecco-vinens typiske frugt og skønne bobler og grønne æbleskrælsaroma med Chardonnay-druens tropiske aromaer, mens Pinot Bianco bidrager med elegance og cremet fylde.

Nydes afkølet ved ca. 10 grader til velkomst, til lettere frokostanretninger, til pasta-variationer med skaldyr / "vongole" og risotti med rejer eller hjertemuslinger og safran.

Restsukker ca. 15 g

italien/Champagne/Mousserende/La Gioiosa
La Gioiosa Prosecco DOC Treviso Spumante Brut
La Gioiosa Prosecco DOC Treviso Spumante Brut
italien/Rødvin/Valle Reale
Corte Fiore, Lupi Reali Appassimento 2017
Corte Fiore, Lupi Reali Appassimento 2017

 

Corte Fiore Appassimento Rosso fra den kendte Pizzolo-familie  med vinøs base i Valle Reale´s naturskønne omgivelser, er hentet fra vinmarker, beliggende i den naturskønne italienske landbrugsregion Abruzzo syd for Pescara og er hovedsageligt vinificeret af den stedbundne og robuste Montepulciano-drue, som her dyrkes i ca. 2,5 meter øje pergolaer efter samme system, som anvendes mange steder i blandt andet Valpolicella.

Opbinding i pergolaer lufter godt ud under vinplanternes løv og drueklaser og eliminerer fugtigheden fra Adriaterhavet og bidrager desuden til at holde sommerheden i skak.

Det store udsving imellem dag- og nattemperaturen velsigner samtidig den naturlige fenoliske balance, forlænger modningssæsonen og bevarer druernes saftighed og frugtige aromaer.

Appassimento-metoden er velkendt fra mange italienske regioner og til vores Corte Fiore har en stor del af druematerialet undergået en delvis tørring i op til to måneder for at øge det naturlige sukkerindhold og koncentrere vinens ekstraktrigdom og i vinifikationen anvendes kun naturlig gær med spontangæring.

Resultatet er en meget charmerende og drikkeglad rødvin med dejlig balance imellem Montepulciano-druens læskende frugt, mørk stenfrugt, brombær, mørk kirsch og helt befriet for overekstraherede bitre noter og grønne tanniner og med en rundhed og drikkevenlig smagsstil, der kalder på et glas mere!

Corte Fiore Appassimento - er drikkeklar og vil være et oplagt vin-valg til alle former for tomatbaserede, braiserede - og simreretter, patate ripassate, hotte pizza- og pasta-kombinationer.


Nyd vinen ved ca. 18 grader. Buon appetito - À tavola!

Madopskrifter

italien/Hvidvin/Noelia Ricci
Noelia Ricci Bro´ - Bianco de Forlí IGT
Noelia Ricci Bro´ - Bianco de Forlí IGT
italien/Rødvin/Noelia Ricci
Noelia Ricci "Il Sangiovese" Romagna Sangiovese DOC
Noelia Ricci "Il Sangiovese" Romagna Sangiovese DOC

Il Sangiovese – Romagna DOC Predappio 2018

I hjertet af Romagna omkring landsbyen Predappio, hvor Mussolini kom til verden……ligger Noelia Ricci, som laver Sangiovese på en anderledes måde end vi er vant til.

Vinmarken “Godenza” rejser sig i det kuperede landskab og fra toppen kan man se havet, de omkringliggende skove og lavereliggende marker, som består af gammel havbund med ler, mergel, kalk og sand i én pærevælling. Netop herfra udsprang Sangiovese-druen i sin grundform, inden de med klostrene udbredelse spredte sig til andre Italienske regioner.

Fra et lavere beliggende plot med yngre vinstokke i Valle del Rabbi hentes frugten til ”Il Sangiovese Predappio”.

Strukturen og viskositeten er lettere end ”Godenza”, men nerven den samme med lettere rubinrød og transparent, vægtløs frugt i burgundisk stil, igen med saftig frugt, knitrende og en smule saltet syre, som bidder lidt i kinderne, men på en rar måde og perfekt til tomat-baserede retter.

Paula Piscopo, Filippo Gimelli, Marco Cirese og vinmager Franco Bordini´s filosofi er den modsatte af de fleste andres: her koncentreres ikke, her macereres i lang tid, her bruges kun stål og Sangiovese fra gamle og i dette tilfælde yngre stokke, som i denne saftige madskubber sender en kærlig hilsen til de konservative fætre fra (Rosso di) Montalcino, Chiantigiano og slank Nebbiolo; saftigt, rubinrødt og med smil på læben.

Il Sangiovese - er som sin bror "Godenza" - blandt de hurtigste flasker, jeg nogensinde har drukket. Det ene glas kalder på det næste. 

 -Il Sangiovese er territorial identitet og integritet, spændstig og let at drikke, let at nyde.

Årgang 2018:  3 glas Gambero Rosso....

Årgang 2016: 3 glas Gambero Rosso "Top Italian Wine" 2018 & "Oscar Bere Bene" 2018 

"Without doubt one of Romagna´s most brilliant wineries, a producer capable of an extremely precise and contemporary agricultural, enological and stylistic program.."

" Il Sangiovese 2016 is a delight and without doubt one of the top tastes in this edition of the guide"...(!!)

Årgang 2014: 3 glas Gambero Rosso

Årgang 2015: "Oscar Bere Bene" & 9/10 punti Marco Tonelli for “GardiniNotes, the Wine Killers”.    

italien/Rødvin/Noelia Ricci
Noelia Ricci "Godenza" Sangiovese Romagna DOC Predappio DOC 2016
Noelia Ricci "Godenza" Sangiovese Romagna DOC Predappio DOC 2016

I hjertet af Romagna omkring landsbyen Predappio, hvor Mussolini kom til verden finder vi familien bag projektet Noelia Ricci, som laver Sangiovese på en anderledes måde end vi oftest er vant til, især de anorektiske toscanske med deres benede og udpinte dystre frugt; dette er Sangiovese med et lyst sind, med naturvinstemperament og det smitter!

Vinmarken “Godenza” rejser sig i det kuperede landskab og fra toppen kan man se havet, de omkringliggende skove og lavereliggende marker i Valle del Rabbi, som består af gammel havbund med ler, mergel, kalk og sand i én pærevælling. Netop fra Predappio-egnen udspringer Sangiovese-druen i sin grundform, inden den vandrede med klostrenes udbredelse til andre italienske regioner.

Paula Piscopo, Filippo Gimelli, Marco Cirese,  Sangiovese-eksperten & vinmager Francesco Bordini og hele Noelia Ricci-projektets filosofi er den modsatte af de fleste andres og dette er Sangiovese-druens kontrapunkt: her koncentreres ikke, her macereres i lang tid, her bruges kun stål og Sangiovese fra gamle stokke. Godenza er både "Cru" og ærlig Sangiovese, som sender en kærlig hilsen til de konservative fætre fra Montalcino, Chiantigiano og især Nebbiolo; saftigt, rubinrødt læskende, afdæmpet alkohol på 13 %  og ikke mindst med smil på læben.

Blandt de hurtigste flasker, jeg nogensinde har drukket!

“Vigna Godenza" er territorial indentitet og integritet og ikke mindst stor utilsløret nydelse.

3 glas Gambero Rosso 2018

 

italien/Rødvin/MGM Mondo del Vino spa
Amarone della Valpolicella DOCG 2014 "Sopra Sasso"
Amarone della Valpolicella DOCG 2014 "Sopra Sasso"

Amarone DOCG 2014 Sopra Sasso  - er en moderne fortolkning af klassikeren fra Valpolicella.

Top-kvalitets-Amarone fra MGM Mondo del Vino, lavet med udgangspunkt i Corvina Veronese, Corvinone og Rondinella og en mindre del af andre lokale druetyper, vinificeret af Mondo del Vino´s erfarne vinmagere og lagret på stål og store fade inden tapningen. Druerne hentes fra lokale avlere og gårde omkring San Pietro in Cariano og Fumane og udvælges forud for høsten af Mondo del Vinos ”udsendte medarbejdere”.

Den særlige tørre- og fremstillingsmetode bidrager i høj grad til den robuste og alkoholrige vin, som især kendetegnes af duften og smagen af mørk stenfrugt, især Amarena-kirsch, noter fra fadet, ekstraktrigdom og krydderier samt en del restsødme, som dog balanceres af den høje alkoholprocent på hele 15% vol.

Det er vinen, som især kalder på tungere simreretter, charcuteri og jule/vinterretter, som kræver et tungt modspil.

Kan med fordel iltes inden den nydes og gerne en smule under stuetemperatur.  

Økologisk
italien/Rødvin/Valle Reale
Assoluto Montepulciano d'Abruzzo DOC  Biodynamisk dyrket
Assoluto Montepulciano d'Abruzzo DOC Biodynamisk dyrket

”Assoluto” Montepulciano d´Abruzzo DOC  2018 – fra  Pizzolo-familiens højtliggende vinmarker er en  spændstig og rank rødvin fra den bjergrige trekking/ cykling/ trøffelprovins, Abruzzo, hvor Montepulciano-druen´s rustikke natur afspejler provinsens barske klima, dybe dale, høje bjerge og lokalbefolkningens  gemytlige rusticitet; her er langt til Toscana´s pyntede landbrugs- og vitikultur, flashy modebriller, farvede tandbøjler, Sting med ansigtet i de rette folder og jet-set-smartness.

Her er en verden til forskel: Typemæssigt er vinen langt mere en charmerende hobo end forfinet storbydelikatesse….

Farven er dybviolet, duften krydret af mørke bær, kogt hestesaddel og stenfrugt, ren og er relativt tanninfattig og aldeles uden forstyrrende hårdt toastede sødemidler eller vulgær vanilje/kokos-noter – akkurat som vin blev lavet i en ikke så fjern fortid og ja, frugten dyrket efter Rudolf Steiner´s og Maria Thum´s biodynamiske principper med alt fra månekalender til nysgerrig markpleje med naturlig kompost, homøopatiske- og balanceskabende miksturer og fanfarer fra kohorn! Sådan har de gjort det siden 2007 med overgangen til naturgær, spontangæring og hele 35 ha af 42 ha udlagt som Demeter-certificeret biodynamisk drueavl.

Drik nu med god samvittighed et lille stykke under stuetemperatur solo eller til rustikke middelhavsretter, ged, lam eller federe salami-antipasti mv.


Økologisk
italien/Hvidvin/Valle Reale
"Elementi" Trebbiano d'Abruzzo DOC - Biodynamisk dyrket
"Elementi" Trebbiano d'Abruzzo DOC - Biodynamisk dyrket

”Elementi” – er en helt underspillet hvidvin, som på etiketten præsenteres som Trebbiano, den uanseelige og ellers aldeles aromafattige Trebbiano-drue, hvis velfortjente dårlige ry især tilskrives  den traumatiske overproduktion af ligegyldige vine, især fra den frugtbare Po-slette mod nord.

Her er dog tale om den tyndskindede kvalitetsklon, Trebbiano Abruzzese, lagt i hænderne på Valle Reale´s dygtige hold af vinmagere, som  både dyrker og behandler deres 32 ha vinmarker omkring byen Capestrano efter biodynamiske principper med alt fra månekalender til nysgerrig markpleje med kompost i kohorn, homøopatiske- og balanceskabende miksturer – og måske netop derfor er ”Elementi” klasser over, hvad Trebbiano normalt præsterer. 

Hos Leonardo Pizzolo gæres hele klaser spontant og med naturlig gær, uden kemi, filtrering og i helt i tidens "Zeitgeist" og vinen byder på personlighed, mineralitet og ikke mindst underspillet hvid stenfrugt med balsamisk lanolin og cremet fylde, et strejf træ fra gamle fade og alt sammen smeltet sammen i  harmonisk og næsten burgundisk balance.

Drik nu med god samvittighed til lettere frokost eller fjerkræretter uden for meget krydderi.

 

 

Siden 2007 Demeter-certificeret & økologisk / biodynamisk.