All

45 vine

Økologisk
italien/Rødvin/Vale Reale
"Ripresa" Montepulciano d´Abruzzo DOC 2017 Organic
"Ripresa" Montepulciano d´Abruzzo DOC 2017 Organic

Abruzzo´s vildskab afspejles på alle måder i regionens natur og i det dramatiske landskab: Bjerge, slugter, dale, øde kyststrækninger, landbrug og naturligvis vin...Lige her findes det ægte Italien, som ligger milevidt fra smør-tenorens sleske og ofte ansigtsløse Mainstream-italien med vine så bløde og søde som barnenumser.

Montepulciano-druen er ligesom landskabet og klimaet en vild krabat med en fyrrig og udfarende natur, ofte volatil og svær at tøjle.

I Ripresa er Montepulciano-druen lagt i hænderne på en af regionens kendte winemakers, som har formået at tæmme en smule af temperamentet. Druerne dyrkes økologisk i det traditionelle pergola-system, som vi også kender fra eksempelvis Valpolicella.

Hos Passione Natura i Popoli vinificeres med flid og omhu for at bevare mest muligt af de stedtypiske kvaliteter med purpurrød farve og masser af mørk brombærfrugt og i kernehuset sunde tanniner, indslag af vaskeægte fadlagring, som tilfører vinen en ekstra dimension af maskulin autoritet med urtede noter af vild fennikel, balsamico og florale noter og en lang, men tør afslutning.

En autentisk, naturligvis helt ufiltreret og umaskeret madskubber af høj klasse,ikke mindst sin prisklasse taget i betragtning. Her er virkelig tale om value for en beskeden penge.

Nyd Ripresa til rustikke stegeretter og krydrede pasta- og pizza-kombinationer.

 

 

Økologisk
italien/Champagne/Mousserende/La Gioiosa
La Gioiosa Organic Prosecco Spumante  Brut DOC
La Gioiosa Organic Prosecco Spumante Brut DOC

La Gioiosa - (et Amorosa) er et af Italiens bedste og mest kendte og topsælgende Prosecco-brands, ejet af Villa Sandi, som siden 1622 har produceret vin i Venezia-provinsen og med flere "estates" i - og omkring byen Treviso og Valdobbiadene i det nordøstlige hjørne af Italien.

Her i provinsens frodige og bakkede landskab hersker "Glera-druen", der leverer frugten til de lækre og friske Prosecco-vine, som i disse år nyder en enorm popularitet verden over; ikke mindst pga vinenes umiddelbare læskende frugt, elegante, fine bobler og finesse med florale aromaer, noter af friskslået græs, duften af grønne æbler og en ren og lækker finish, som aldrig slutter surt og brændende. Et oplagt og drikkevenligt alternativ til Cremant, mager og ofte aromatisk fattig Cava og endda Champagne - som aperitif, til alle lette frokostretter, skaldyr og fisk.

 La Gioiosa´s økologiske Prosecco er fremstillet med afsæt i håndhøstede og økologisk certificerede Glera-druer, som i denne saftige og glade Prosecco demonstrerer uhørt renhed for klassen med fine bobler,  tætpakket frugt og aromatik fra gule- og grønne æbler og helt befriet for sure opstød. 

Økologisk
italien/Rødvin/Azienda Agricola Biologica M. Galassi
"Natore"  Romagna DOC Sangiovese Bertinoro Riserva 2012
"Natore" Romagna DOC Sangiovese Bertinoro Riserva 2012

Azienda Agricola Biologica Maria Galassi - er en lille, passioneret og familiejet vinproducent med 4. generationer på bagen og har siden 1997 været 100 % økologisk. 

Vinmarkerne ligger i et kuperet terræn i et par hundrede meters højde sydvest for Cesena i et terroir af gammel sandet havbund iblandet gult ler og på toppen med omkringliggende skove og ganske grønt og naturskønt, fjernt fra intensiv industriel vindyrkning og monokulturer.

Her hersker kun Sangiovese-druen og på ejendommen dyrkes den i et hav af forskellige kloner af Sangiovese Grosso, som historisk stammer fra denne region.

Natore - som  kun laves i gode årgange, er netop fremstillet på monoklonen af Sangiovese Grosso fra +40 år gamle vinstokke med håndhøstede- og håndsorterede druer, klase for klase med vinificering på stål og mere end 3 ugers skindkontakt. Sidenhen er en del af vinen modnet på rustfrit stål, mens en anden del er modnet på franske fade i 3.000 liters klassen i mere end et år, fulgt af 4 års flaskelagring.

Natore - er opkaldt efter "Renato", Maria Galassi´s far, som tilplantede med Sangiovese i 1950´erne og er trods sin lidt beskedne og hjemmegjorte præsentation ganske enkelt et brag af en vin, som stilistisk ligeså godt kunne høre hjemme i det langt sydligere Montalcino, men til 1/3 af prisen.....

Alene den modne farve og duften afslører, at her er noget godt i vente; en bombe af duft, smag og den specielle sødmefulde og komplekse, oxidative profil, som Sangiovese (og også Nebbiolo & Agliancio) i gode vine præsterer, hvor det meste synes at gå op i en højere enhed, helt uden den mørke side af månen. Francesco Bordini hjalp med ved gryderne og Natore har senest i 2010 årgangen opnået de 3 røde glas i Gambero Rosso.

Økologisk
italien/Rødvin/Azienda Agricola Biologica M. Galassi
"E be di Smembar" Sangiovese di Romagna DOC Superiore 2016
"E be di Smembar" Sangiovese di Romagna DOC Superiore 2016

Azienda Agricola Biologica Maria Galassi - er en lille, passioneret og familieejet vinproducent med 4. generationer på bagen og har siden 1997 været 100 % økologisk. Vinmarkerne ligger i et kuperet terræn i et par hundrede meters højde sydvest for Cesena i et terroir af gammel sandet havbund iblandet gult ler med omkringliggende skove og ganske grønt og naturskønt og fjernt fra intensiv industriel vindyrkning.

Her hersker kun Sangiovese-druen og på ejendommen dyrkes den i et hav af forskellige kloner af Sangiovese Grosso, som historisk stammer fra denne region og Smembar er fremstillet af håndhøstede druer fra vinmarker, beliggende i Bertinoro-kommunen. 

"Smembar", opkaldt efter en gammel månekalender, er dog mindre esoterisk i glasset end man kunne frygte og selvom Galassi´s sortiment også tæller flere sulfritfrie rød- og hvidvine, overgiver man sig straks til  Smembar´s usminkede og gavmilde opvisning i renhed i duft og smag. Straks forstår man, hvorfor Sangiovese-druen har opnået så stor anerkendelse, trods det store udbud af udrikkelige eksempler fra moderlandet.

Den kendte vinmager, Francesco Bordini var igen på tæerne og fik omsat druerne til en dejlig saftig og helt uforlignelig rødvin med luftigheden intakt under vinens store vingefang med fenolisk modne druer og sødmefulde tanniner, balanceret elegance og raffinement i hver eneste slurk.

Nyd til pasta med kanin-ragú -  eller braisseret perlehøne & fjerkræ, gerne lettere afkølet.

Gambero Rosso 2019 Berebene Quality Award 

Økologisk
italien/Rødvin/Azienda Agricola Biologica M. Galassi
Ca´ Storta Sangiovese  2017 Romagna  DOC Superiore
Ca´ Storta Sangiovese 2017 Romagna DOC Superiore

Azienda Agricola Biologica Maria Galassi - er en lille, passioneret og familieejet vinproducent med 4. generationer på bagen og har siden 1997 været 100 % økologisk. Vinmarkerne ligger i et kuperet terræn i et par hundrede meters højde sydvest for Cesena i et terroir af gammel sandet havbund iblandet gult ler med omkringliggende skove og ganske grønt og naturskønt og fjernt fra intensiv industriel vindyrkning.

Her hersker kun Sangiovese-druen og på ejendommen dyrkes den i et hav af forskellige kloner af Sangiovese Grosso-druen, som historisk stammer fra denne region.

Ca´Storta Sangiovese 2017 - er Galassi´s kompetente bud på en saftig og frugtdreven Sangiovese, som i den kendte vinmager Francesco Bordini´s hænder kvitterer med en charmerende og stedtypisk kvalitetsoplevelse, som skal nydes i sin ungdom, hvor vinens lyse og venlige sind smitter med modne og sødmefulde tanniner og saftig drikkeglæde, gerne let afkølet og gerne til krydret pizza eller traditionel  Romagnol piadina eller egnens friskoste.

Ca´Storta (det ødelagte hus ) - er opkaldt efter et lille hus på ejendommen, som fik en kindhest af et af egnens mange jordskælv. Men fundamentet fejler ikke noget og vinen er en helt fad-fri oplevelse med et halvt års flaskelagring inden frigivelsen.

 

Økologisk
italien/Champagne/Mousserende/Cantina dei Colli di Tramonte
Integrale Organic Rosé Frizzante - Pétillant Naturél / Metodo Ancestrale
Integrale Organic Rosé Frizzante - Pétillant Naturél / Metodo Ancestrale

Pét-Nat eller Pétillant Naturél er hér dér og alle vegne og storbyfænoménet går glad hånd i hånd med skipperskæg, tattoos og six-pence. Skulle man forledes til at tro, det er en nymodens hipster-opfindelse for segmentet fra den kreative klasse, må man imidlertid tro om igen.

Længe før Champagnen blev opfundet trivedes typen af disse boblende vine, fremstillet med udgangspunkt i stedbundne druetyper, som uden videre pomp og pragt lod sig refermentere på flasken under kapsel i stedet for prop og tråd.

Integrale Rosé Frizzante Ancestrale - er indbegrebet af denne Zeit Geist og de heldige økologiske druer (Raboso, Marzemino, Corbinella & Turchetta)  i årgang 2018 fra "field blends" på vinmarker i Colli Euganei, beliggende sydvest for Padova i Norditalien, gennemgår en naturlig refermentering på flasken.

Karakteristisk nok for denne  vintype, som er helt naturlig og ufiltreret, er farven svagt rosa,  alkoholprocenten moderat ( 10,5 % ) og restsukkerindholdet svarende til "brut nature", hvilket omtrentligt svarer til ca. 0-2 g per liter, nok til at bidrage med typens "mouthfeel" og autolyse fra gæren, som vi også kender fra eksempelvis ufiltreret øl. Her er velafbalancerede fine bobler,  frugtrig og frisk med duft af rød stenfrugt, kirsebær, brombær og blå blomme med en blid afslutning.

Perfekt køligt serveret til snacks, appetizers, tempura, men også som glad pizza - og pasta-skubber og ikke mindst charcuteri.

Økologisk
italien/Champagne/Mousserende/Cantina dei Colli di Tramonte
Integrale Organic Bianco Frizzante - Pétillant Naturél / Metodo Ancestrale
Integrale Organic Bianco Frizzante - Pétillant Naturél / Metodo Ancestrale

Pét-Nat eller Pétillant Naturél er hér dér og alle vegne og storbyfænoménet går glad hånd i hånd med skipperskæg, tattoos og six-pence. Skulle man forledes til at tro, det er en nymodens hipster-opfindelse for segmentet fra den kreative klasse, må man imidlertid tro om igen.

Længe før Champagnen blev opfundet trivedes typen af disse boblende vine, fremstillet med udgangspunkt i stedbundne druetyper, som uden videre pomp og pragt lod sig refermentere på flasken under kapsel i stedet for prop og tråd.

Integrale Bianco Frizzante Ancestrale - er indbegrebet af denne Zeit Geist og de heldige økologiske druer (Glera, Garganega, Serprino & Pinella)  i årgang 2018 fra "field blends" på vinmarker i Colli Euganei, beliggende sydvest for Padova i Norditalien, gennemgår en naturlig refermentering på flasken.

Karakteristisk nok for denne  vintype, som er helt naturlig og ufiltreret, er farven svagt strågul,  alkoholprocenten moderat ( 10,5 % ) og restsukkerindholdet svarende til "brut nature", hvilket omtrentligt svarer til ca. 0-2 g per liter, nok til at bidrage med typens autolyse og "mouthfeel", som vi også kender fra eksempelvis ufiltreret øl og med velafbalancerede fine bobler,  frugtrig duft og smag af grønne æbler, hvid stenfrugt, fersken og florale noter med et lille salt bid i afslutningen.

Perfekt køligt serveret til snacks, appetizers, tempura, men også som glad pizza - og pasta-skubber.

italien/Rødvin/Agricole Selvi SrL
Falorni Rosso d´Italia "Padre & Figlio"
Falorni Rosso d´Italia "Padre & Figlio"

Det Toscana-baserede familiehus Agricole Selvi med den unge og dynamiske Andrea Falorni som aktiv holdspiller producerer både det klassiske Chianti - og Toscanske standart-repetoire, men har såmænd også gode relationer i det prisstærke syditalien, hvorfra denne spændende cuvée har sit opdrag.

Vinen er fremstillet som en cuvée af tre af Mezzogiorno´s bedst kendte druetyper, nemlig Nero d`Avola fra Sicilien., Primitivo fra Salento og Negroamaro fra den sydlige del af Puglia-regionen.

Hver druetype bidrager med sine karakteristika og tilsammen udgør denne trio en mørk og kraftfuld rødvin, som straks præsenterer sig positivt med en purpurrød og funklende  farve, en duft af rød stenfrugt, modne kirsebær, ribs og et strejf mentos, mens smagen ligeledes er krydret og typisk italiensk med middel fasthed og søde tanniner uden for opulent sødme og med tydelige noter af den delvise fadlagring. Med andre ord, en vin, som de fleste vil holde af at nyde til det meste, også uden mad.

Andrea Falorni´s Padre & Figlio er en gedigen madskubber, som er drikkeklar her og nu og næppe vinder ved flere år på flasken.

Luca Maroni kvitterede med 93 points.

italien/Rødvin/Cantine Ermes S. Coop
Quattro Quarti  - Rosso Appassimento 2017 IGP Terre Siciliane
Quattro Quarti - Rosso Appassimento 2017 IGP Terre Siciliane

Natten i mellem den 14. og 15. januar 1968 blev stort set alle huse i kommunerne Santa Ninfa, Salaparuta og Gibellina lagt i støv af et ødelæggende jordskælv, som kostede mindst 500 omkomne og gjorde 100.000 hjemløse.

Ovenpå katastrofen besluttede de lokale vindyrkere at starte på en frisk og grundlagde Cantine Ermes med et efter datiden moderne vinifikationscenter og med nye øjne på fremtiden. Siden da er Cantine Ermes vokset i størrelse og tæller i dag ca. 3.000 medlemmer og med en produktion på næsten 8. mio. flasker, som sælges nationalt og på alle vigtige markeder. Samlet set er ca. 9.000 ha under vin fra de tilknyttede drueavlere og cirka 30 % er certificeret som økologisk dyrkning.

I dag, 50 år efter jordskælvet er Cantine Ermes kåret til Best Italian Wine Producer 2018.

Quattro Quarti Appassimento - er en fyrrig og seriøs sicilianer, fremstillet som en blend af de 4 mest betydningsfulde røde druer fra det vestlige Sicilien i en stedtypisk mosaik af forskellige terroirer, klima-zoner og temperamenter.

Nero d`Avola er hentet fra vinmarker nær Agrigento, Nerello Mascalese i den centrale af Val di Belice, Frappato fra den sydøstlige del af øen og Syrah fra Salaparuta og Sambuca di Sicilia. Hver især præger de 4 druetyper vinen på hver deres unikke vis med alt fra voldsom kraft, krydderi, balance og kølig race.

Quattro Quarti - er en ambitiøs, men også vellykket rødvin i den øvre mellemklasse, hvor fårene skilles fra bukkene. Efter høsten tørres en del af druerne i Cantine Ermes´"fruttaia", en stor hal med tusindvis af plastik-kasser, hvor druerne undergår en tørreproces fra store ventillatorer, der blæser tør luft ind imellem "reolsystemet" med kasser. Derefter vinificeres hver druetype for sig inden den endelige blend afrundes og modnes i 4. mdr. i tonneaux af fransk eg, som både tilfører vinen struktur og race. En dybrød og maskulin vinoplevelse, hvor den lette sødme ikke stikker af og hvor man fornemmer, at der er kælet om detaljerne og helheldsindtrykket.

Luca Maroni gav velfortjente 95 points.

 

 

italien/Rødvin/Orion Wines
Maxale Primitivo Appassimento Puglia IGP 2016
Maxale Primitivo Appassimento Puglia IGP 2016

Et pletskud og brag af en Primitivo-fadbamse fra den syditalienske Puglia-provins, moderskibet for Primitivo-druen, som i vores Maxale leverer fuld smæk for skillingerne i en dybrød, kødfuld smagsstil uden den fjerneste angst for opulent charme og bamset fylde. Maxale er uden omsvøb vinen til både gården og gaden...

Luca Pomaro og winemaker Alessandro Michelon har med Maxale Appassimento anvendt "Il Giro del Piccolo-teknikken", hvilket i praksis betyder, at drueklaserne et par uger inden høsten drejes en smule ved håndkraft (samme bevægelse, som når kældermesteren drejer champagneflasken), mens de stadig hænger på vinplanten. Den lette "strangulering" af drueklasen standser tilførsel af vand og næringsstoffer til druerne, som derfor naturligt udtørres og koncentrerer det naturlige sukkerindhold.

Maxale Appassimento er en opvisning i sødmefuld og og rund mundfylde, en duft og smagseksplosion med skudsalver af chokolade, kirsebær, brombær, muskatnød og risetde kaffebønner - alt bundet sammen uden aggressive tanniner og i en aldeles uprætentiøs smagsstil med inspiration fra californisk Zinfandel og utilsløret begejstring for egetræsfade.

Bedst til braiserede retter med krydderier og gerne serveret et pænt stykke under stuetemperatur for at dæmpe de 14,5 % alkohol. Vinder ikke ved længere tids lagring på flasken, men er kamp- og drikkeklar her & nu!

www.vinhulen.dk uge 45: 2 røde glas, anmeldt til kr. 99,95

Økologisk
italien/Rødvin/Nanni Copé
Nanni Copé - Sabbie di Sopra Il Bosco 2016 Rosso Terre del Volturno 2016
Nanni Copé - Sabbie di Sopra Il Bosco 2016 Rosso Terre del Volturno 2016

Nanni Copé - er frugten fra det karismatiske "one man show"  og energibundt, Giovanni Ascione, hentet fra 2 ½ hektarer i Castel Campagnano i den nordlige del af Caserta i provinsen Campania nord for Napoli.

Giovanni Ascione er Nanni Copé - og vice versa!

Vigna di Sopra il Bosco er navnet på Giovannis vinmark, som ligger uberørt og med bjergmassiverne Taburno- og Matese tæt på og Volturno-floden med tætte skove som nærmeste naboer. Ikke et sted, man ville lede efter vinmarker.

Som navnet antyder i en sandet og løs jordbund med vulkansk materiale. De mere end 30 år gamle vinplanter i et klassisk pergolasystem, dyrket efter biodynamiske principper bidrager til mosten med disse tre druetyper: Pallagrello Nero ( 92 %) og Aglianico (5%) og Casavecchia (3 %).

Stilen er meget køligere end man skulle tro fra så sydlige himmelstrøg, hvor farven er dyb, mørk purpur uden det mindste oxidative præg, men med høj syre og kølig elegance, krydret i duften med masser af vulkansk mineralitet, i smagen igen kølig med krydderi, blyants-grafit og duften af bly- og typografens sættekasser..... velintegreret fransk træ ( små 500 liters tonneaux) og med perfekt modne tanniner uden sødme, uden forstyrrende fremmedelementer end absolut renhed og balance.

Alkoholprocent: 13 % og er helt ufiltreret.

7.500 flasker

Årgang 2015: 3 glas Gambero Rosso (uden tøven)

Årgang 2014: 91 points #TWA, Monica Larner 

Årgang 2013: 93 points #TWA, Monica Larner 

italien/Champagne/Mousserende/Acquesi Viticultori
Brachetto d`Acqui DOCG -  "Valle delle Rose" - Acquesi
Brachetto d`Acqui DOCG - "Valle delle Rose" - Acquesi

Acquesi - er kendt for den tårnhøje kvalitet og deres ultra-rene Brachetto d´Acqui er bestemt ingen undtagelse.

Frugten hentes fra plots i mellem landsbyerne Cassine og Maranzana nord for Acqui Terme og syd for Alessandria, hvor Brachetto-druerne dyrkes på Acquesi´s  skråninger i ca. 350 meters højde i en fed, jernholdig og leret jord.

Brachetto-druens aromatiske profil er kemisk nært beslægtet med hindbær og jordbær-aroma, med rød melon, blåbær og rosenblade. Vinen vinificeres op til 3 % og køles derefter ned for at bevare den delikate aroma. Vinen hviler dernæst en tid på tank inden den igen undergår en let gæring til 5,5 %, sterilfiltreres og tappes.

Med et højt sukkerindhold, afbalancerende syre, et lavt alkoholindhold på kun 5,5 % vol. er dette en opvisning i feminin og saftig elegance; en frizzante med lækre skummende og saftige røde skovbærs-aromatik i hele mundlængden.

En vin, som rummer hele paletten af sommerens vilde, røde bær i én enkelt mundfuld og som derfor passer perfekt til "macedonia di frutta" / frugtsalater, som aperitif og velkomst eller som afslutningen på et godt måltid.

Forår og sommer ideel med friske (danske) jordbær i sæson.

Servér den køleskabskold! 

italien/Rødvin/Poderi dal Nespoli
Tenuta Santodeno Sangiovese-Merlot 2017 IGT Rubicone
Tenuta Santodeno Sangiovese-Merlot 2017 IGT Rubicone

Tenuta Santodeno´s mørke, saftige og charmerende blend med 70 % Sangiovese og 30 % Merlot er hentet fra ca. 70 ha vinmarker fra Romagna´s sydligere del, hvor Fabio,  Celita Ravaioli og Alfeo Martini´s smukke vingård og moderne, arkitektoniske vineri rejser sig i bakkerne omkring landsbyen Nespoli. Her har Ravaioli-familien dyrket vin siden 1931 og gården er en historisk og betydningsfuld kvalitetsproducent med utallige priser på samvittigheden, ikke mindst takket været Celita Ravaioli´s evner i hele processen fra markplejen til vinifikationen.

Den unge chilenske winemaker Maria Soledad Adriasola med erfaring fra den chilenske biodynamiske-producent Matetic Vineyards- og Veramonte i Casablanca Valley har med denne saftige blend skabt en drikke-glad slubrevin med Sangiovese-druens italienske temperament og den bløde fyldige Merlot-drue, som i dette ægteskab komplementerer hinandens kvaliteter. Her er fyldig frugt og duft af røde og mørke bær, violer, krydderier  og balanceret frugt - alt i en drikkeklar oversøisk smagsstil, men uden kvalmende sødme, vanilje og kokos..

Ganske enkelt ekstrem value i denne prisklasse!

Nydes til alskens retter fra Middelhavsregionen eller som hyggevin - gerne ved ca. 17 grader, hvilket understreger vinens rene frugt og elegance.

italien/Rosé/La Pandolfa Soc. Agricola
Pandolfa - Ginevra - Sangiovese Rosato - IGT Rubicone 2017
Pandolfa - Ginevra - Sangiovese Rosato - IGT Rubicone 2017

Delikat og raffineret rosé fra La Pandolfa i Predappio i Romagna, fremstillet af håndhøstede Sangiovese Grosso-druer fra relativt unge (2008), østvendte vinmarker i 130-160 m højde i Fiumana di Predappio syd for Forlí, kendt som Sangiovese-druens vugge, anlagt imellem skove og den gamle havbund, som i bølgende bakker er skudt op for millioner af år siden.

Ginevra d´Este (1419-1440) har lagt ansigt til vinens betagende etiket og pigebarnet blev som kun 15 årig prinsesse gift med adelsmanden Sigismondo Malatesta Pandolfo, poet, kunstner, kommandør og grundlægger af Huset Malatesta og grundlæggeren af Villa Pandolfa, som i dag producerer nogle af Romagna´s mest omtalte vine.

Stilmæssigt er Pandolfa Ginevra Rosato præget af delikat og spinkel rød bærfrugt, knastør og raffineret med salte noter, tilstedeværende mundvandsfremmende syre og et alkoholindhold på 12 %; alt holdt på et underspillet og  bevidst nedtonet niveau.

Nydes afkølet som aperitif, til grillede lyse fisk, fjordrejer mv.

italien/Rødvin/MGM Mondo del Vino spa
Barolo DOCG 2013 Enzo Bartoli
Barolo DOCG 2013 Enzo Bartoli

Projektet Enzo Bartoli og  deres meget omtalte og velanmeldte Barolo DOCG opstod som det lykkelige barn af det frugtbare samarbejde imellem den svenske importør, Independent Wine Company i Stockholm og den kendte Piemonte-baserede vinproducent, MGM Mondo del Vino med faciliteter i Priocca, få kilometer fra Alba.

Vinene i denne serie er en hyldest  og "homage"til vinbonden Enzo Bartoli, som fødtes i Nizza Monferrato i 1887 og som siden blev en legende i den lokale vitikultur. 

Enzo Bartoli Barolo DOCG 2013 - balancerer den svære kunst imellem elegance og urkraft, hvor Nebbiolo-druens power tiltager med tiden på flaske.

Druerne hentes fra tilknyttede drueavlere i La Morra og Monforte d´Alba og vinens farve er dyster dybrød med mahogni- og teglstensnuancer, mens bouquet og smag er krydret af moden frugt, kinin, urte-bolsjer, hostesaft og røgede sødmefulde noter og et mildt gummebid i afslutningen; en overmåde kompetent Barolo til en overkommelig pris.

Vinhulen skrev:

Rubinrød og meget lys i tætheden. Duften rummer blomme, røde bær - begge med lille frugtsødme, bolværk, lakrids og krydderi i spids. Smagen er rund og blød med blomme, bolværk, lakrids og fint afstemt frugtsyre og saftig smag. En Barolo uden skarpe kanter og masser af frugtsmag i charmerende stil. Vinen har vintypens dyder men serverer dem på en behagelig og let tilgængelig måde, der giver stor drikkevenlighed allerede. Er du typen, der synes, at Barolo er hård og stram, så er denne udgave langt mere fremkommelig, og årgangens storhed skinner igennem.  Drik 2018-2020. 87 point.

italien/Rødvin/MGM Mondo del Vino spa
Barbera d` Asti DOCG Superiore 2014 Enzo Bartoli
Barbera d` Asti DOCG Superiore 2014 Enzo Bartoli

Projektet Enzo Bartoli med deres Barbera d´Asti Superiore DOCG opstod som det lykkelige barn af det frugtbare samarbejde imellem den svenske importør, Independent Wine Company i Stockholm og den kendte Piemonte-baserede vinproducent, MGM Mondo del Vino med faciliteter i Priocca, få kilometer fra Alba.

Vinene i denne serie er en hyldest  og "homage"til vinbonden Enzo Bartoli, som fødtes i Nizza di Monferrato i 1887 og som siden blev en legende i den lokale vitikultur.

Druerne til denne ualmindelig velskabte rødvin er hentet fra udvalgte drueavlere omkring Priocca, Nizza og Belveglio og er lagret på henholdsvis stål og på fade af varierende størrelse i minimum 12 mdr.

Vinifikationen, lagring og tapningen er varetaget af MGM´s kyndige team i Priocca og resultatet er en fremragende og velskabt Barbera, hvor velsmag og fint integrerede noter af fad understøtter Barbera-druens mørkerøde stenfrugt og livlige friskhed, alt fint afstemt og med et harmonisk helhedsindtryk.

Velsmagende nu - og kan sagtens flaskelagre i 4-6 år.

 

 

Økologisk
italien/Rødvin/BUCCI, Azienda Agricola
Az. Agricola Fratelli- Bucci Rosso Piceno 2014 DOC "Tenuta Pongelli"
Az. Agricola Fratelli- Bucci Rosso Piceno 2014 DOC "Tenuta Pongelli"

Bucci, personificeret ved Ampelio Bucci og Bucci-familien, anerkendt som en af Marche-regionens bedste vinproducenter og på ejendommen dyrkes foruden vin også oliven, hvede, sukker-roer, solsikker - altsammen 100 % økologisk og dette multikultur-landbrug omkranser ejendommen og dens renaissance-haver.

Cirka 30 hektarer er plantet med vin, hvoraf 2/3 er med Verdicchio under Classico-demarkationen og cirka 5 hektarer med Montepulciano- og Sangiovese under Rosso Piceno-demarkationen.

Buccis Verdicchio dei Castelli di Jesi - er fremstillet af 100 % Verdicchio-druer fra fire plots nær Castelli di Jesi: Villa Bucci, Belluccio, Montefiore og Baldo med en højde på ca. 200- 360 m over havets overflade i fortrinsvis kalkrig jord og med et aldersgennemsnit på 45 år i vinmarkerne.

Druerne til Pongelli er høstet fra San Fortunato-marken nær Castello di Jesi, som er opdelt med druetyperne Montepulciano- og Sangiovese-druer  og de bidrager i denne blend med omtrentligt 50 % af hver druetype til et lykkeligt og harmonisk ægteskab.

Stilen er "Old School" i Lungarotti-stil (Umbria) gæring på gamle fade og dernæst med ca. 12 mdrs. lagring på stål, slavonsk og fransk eg ( store botte ) inden den afsluttende flaskelagring på et halvt års tid før frigivelsen.

Dybrød farve med modne reflekser, udviklet bouquet med mørk stenfrugt og modne røde bær, integrerede modne tanniner og stor dybde i frugten, som afsluttes med modne blå blommer og (ikke røget) pibetobak.

Personlig og velsmagende rødvin fra den aldrende vinmager Giorgio Grai, som i mange år har stået for vinifikationen af netop "Pongelli".

Økologisk
italien/Hvidvin/BUCCI, Azienda Agricola
Az. Agricola Fratelli Bucci - Verdicchio dei Castelli di Jesi  Classico Superiore 2016 DOC
Az. Agricola Fratelli Bucci - Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore 2016 DOC

Topklasse igen fra Bucci! Personificeret ved Ampelio Bucci og Bucci-familien, anerkendt som en af Marche-regionens bedste vinproducenter og på ejendommen dyrkes foruden vin også oliven, hvede, sukker-roer, solsikker - altsammen 100 % økologisk og dette multikultur-landbrug omkranser ejendommen og dens renaissance-haver.

Cirka 30 hektarer er plantet med vin, hvoraf 2/3 er med Verdicchio under Classico-demarkationen og cirka 5 hektarer med Montepulciano- og Sangiovese under Rosso Piceno-demarkationen.

Bucci Verdicchio dei Castelli di Jesi - er fremstillet af 100 % Verdicchio-druer fra fire plots nær Castelli di Jesi: Villa Bucci, Belluccio, Montefiore og Baldo med en højde på ca. 200- 360 m over havets overflade i fortrinsvis kalkrig jord og med et aldersgennemsnit på 45 år i vinmarkerne.

Druerne høstes i hånden og der bruges "free run" uden mekaniske pumper, hvorefter vinen gæres på stål og derefter tilbringer 4-6 mdr. i store egetræs-vats inden vinen skønnes klar til tapning.

Bucci er intet mindre end en klasse-hvidvin efter Chablis-forbillede, gylden farve og vedholdende duft af mandler og grønne æbler, slank mineralitet uden at fremstå spinkel og med knitrende syrer og alligevel en vis bolstring i munden.

Utallige høje ratings i tidligere årgange og med et lagringspotentiale udover det sædvanlige.

 3 glas Gambero Rosso 2018

italien/Rødvin/MGM Mondo del Vino spa
Asio Otus -Vino Varietale d`Italia - Cabernet-Merlot-Shiraz nv
Asio Otus -Vino Varietale d`Italia - Cabernet-Merlot-Shiraz nv

Asio Otus  - er det latinske navn for "Ugle" og hvordan det relaterer til vinen eller hvorvidt det skærper de kognitive evner må vi overlade til MGM Mondo del Vino´s marketingsafdeling....sidstnævnte kender vi fra kosttilskud og så er vi på gyngende grund.

Asio Otus - er en dybrød, mørk, saftig og velkrydret sag, komponeret af druer fra flere forskellige italienske regioner: Sicilien bidrager med Shiraz (Syrah), Merlot fra Taranto og ca. 60 % Cabernet Sauvignon fra Rubicone. Hvert batch er således "familesammenført" i MGM´s topmoderne kældre i Priocca, 10 km fra Alba i Piemonte, hvor vinen naturligvis er originalaftappet.

Den populære og stort sælgende Asio Otus har vist sig særdeles driftsikker på det amerikanske, canadiske og finske marked med sin bløde og saftige vinstil, et krydret touch af egetræ, blød frugtig blommet frugt og florale noter. En behagelig og smagfuld all-round rødvin med et tæmmet alkoholindhold på 13 % og en ikke alt for tør finish....En vin, som på alle måder slipper godt fra at have et ben i enhver lejr.

 Mundus Vini: Gold

Decanter: Highy Recommended

italien/Rødvin/Storiche Cantine di Radda in Chianti s.r.l
Contiscaia - Rosso Toscano IGT 2016 - Luca Maroni 97 point
Contiscaia - Rosso Toscano IGT 2016 - Luca Maroni 97 point

Contiscaia Rosso Toscano IGT - er fremstillet af den traditionsrige Toscana-producent Storiche Cantine di Radda in Chianti, hvor brødrene Paolo, Piero, Stefano og Gianni Conticelli laver klassiske Chianti-vine fra vinmarker beliggende syd for Greve in Chianti og nord for Radda in Chianti; et smukt og kuperet landskabsmaleri, hvor Sangiovese Grosso-druen i dette tilfælde er gift med den bløde Merlot-drue og karaktérfulde Cabernet Sauvignon.

Den mindre rigide IGT klassifikation tillader brugen af internationale druer og selvom frasen efterhånden er lidt slidt, taler vi om en vaskeægte SUPERTOSCANER med rigelige fadnoter og utilsløret begejstring for den internationale smagsstil, som mange elsker  - og få elsker at hade.....! Der findes en menighed til enhver trosretning og vinguruen over dem alle i Italien, Luca Maroni, har sine mange disciple og trofaste følgere - og i Maroni´s univers hersker den bløde og opulente frugt i selskab med sødmefulde noter af kokos og vanilje fra fadet, som altsammen er pakket blødt ind i en næsten oversøisk pleaser-stil.

Absolut drikkeklar allerede nu og sikkert 4-5 år frem.

Luca Maroni 97 Point

 

 

italien/Champagne/Mousserende/La Gioiosa
La Gioiosa Prosecco Frizzante DOC Treviso "Spago"
La Gioiosa Prosecco Frizzante DOC Treviso "Spago"

La Gioiosa - (et Amorosa) er et af Italiens bedste og mest kendte og topsælgende Prosecco-brands, grundlagt af Villa Sandi, som siden 1622 har produceret vin i Venezia-provinsen og med flere "estates" i - og omkring byen Treviso og Valdobbiadene i det nordøstlige hjørne af Italien.

Her i Treviso-provinsens frodige og bakkede landskab hersker "Glera-druen" der leverer frugten til de lækre og friske Prosecco-vine, som i disse år nyder en enorm popularitet verden over; ikke mindst pga vinenes umiddelbare læskende frugt, elegante og med frizzante-typens lettere bobler og finesse med florale aromaer, noter af nyslået græs, duften af friske grønne æbler og en ren og lækker finish, som aldrig slutter surt og brændende. Et oplagt drikkevenligt alternativ til Cremant, mager og aromafattig Cava og endda Champagne - som aperitif, til alle lette frokostretter, skaldyr og fisk.

Nydes køleskabskold som aperitift, velkomstdrink eller til frokostkombinationer, hvor de 10 % alkohol ikke bestemmer for meget.