Vind en eksklusiv vinrejse til Bourgogne for 4 personer

Oplev Jean-Claude Boisset, franske vinmarker og gourmetmiddage i april 2027. Præmiens samlede værdi er 35.000 kr.

Drømmer du om at opleve Bourgogne helt tæt på? Nu har du mulighed for at vinde en vinrejse for dig og tre ledsagere til en af Frankrigs mest berømte vinregioner.

Hos vinhuset Jean-Claude Boisset kommer I tæt på vinens tilblivelse, møder stedets winemaker og oplever vinmarker og lokale restauranter.

Deltag senest den 30. marts 2027 kl. 23.59. Vinderen trækkes den 31. marts 2027.

 

Det kan du vinde

Vi udlodder én samlet rejsepræmie for fire personer til en værdi af minimum 35.000 kr.

Rejsen omfatter:

  • Fly tur-retur (afrejsedatoer aftales med konkurrence vinderen).

  • 3 overnatninger på hotel med 2 (2 pax pr. værelse) værelser inkl. morgen mad.

  • Eksklusiv rundvisning hos Jean-Claude Boisset og besøg i vinmarkerne.

  • Møde med stedets winemaker.

  • Gourmetmiddage på lokale restauranter med tilhørende vin.

  • Transport mellem lufthavnen i Frankrig og hotel, samt transport fra hotel til vinhus, mm.

Rejseperiode: 22-25 april 2027.

Udgifter, der ikke er inkluderet: Rejseforsikring og personlige køb.  

Vinimondo betaler den lovpligtige gevinstafgift.

 

Sådan deltager du

Udfyld formularen med dit navn og din e-mailadresse, og bekræft, at du er fyldt 18 år og accepterer konkurrencebetingelserne.



Læs om behandlingen af dine oplysninger i vores privatlivspolitik.


Få et ekstra lod ved køb af Thomas Bassot-vine

Køber du Thomas Bassot-vine på Vinimondo.dk i perioden 22. oktober 2026 kl. 12.00 frem til 30. marts 2027 kl. 23.59, kan købet give dig et ekstra lod, såfremt du også er medlem af nyhedsbrevet.

Der gives ét ekstra lod pr. kvalificerende ordre – uanset antallet af flasker i ordren.

Flere kvalificerende ordrer kan give flere ekstra lodder.

Se de omfattede vine her: Thomas Bassot-vine.

Du kan deltage med dit almindelige lod uden at købe vin.


Konkurrencebetingelser

1. Arrangør

Konkurrencen afholdes af:

Vinimondo A/S, der driver Vinimondo.dk
CVR-nr.: 38718916.
Adresse: Overgaden Neden Vandet 19A, 1 sal, 1414 København K.
E-mail: kundeservice@vinimondo.dk.


2. Konkurrenceperiode

Konkurrencen løber fra den 22. oktober 2026 kl. 12.00 til 30. marts 2027 kl. 23.59.

Tilmeldinger modtaget efter fristen deltager ikke. For ekstra lodder gælder også købsperioden og registreringsfristen ovenfor.

Alle tidspunkter er dansk tid.


3. Hvem kan deltage?

Du skal være fyldt 18 år ved tilmeldingen.

Alle tre ledsagere skal også være fyldt 18 år på afrejsedagen.

Medarbejdere hos arrangøren og virksomheder, der medvirker til konkurrencens afvikling, samt deres husstande kan ikke deltage.

Tilmeldingen skal ske med korrekte oplysninger og en e-mailadresse, hvor du kan kontaktes.


4. Tilmelding og lodder

Hver person kan få ét almindeligt lod via formularen. Gentagne tilmeldinger eller brug af flere e-mailadresser giver ikke flere almindelige lodder.

Ekstra lodder tildeles efter reglerne om køb af Thomas Bassot-vine ovenfor.


5. Betingelser for ekstra lodder

  • Købet skal være foretaget på Vinimondo.dk i den angivne købsperiode.

  • Ordren skal indeholde mindst én vin fra den linkede produktoversigt.

  • Ordren skal være betalt, og ordrenummeret skal være registreret inden registreringsfristen.

  • Hvert ordrenummer kan kun bruges én gang og knyttes til én deltager.

  • Køberen og konkurrencedeltageren skal være samme person og være knyttet til samme email-adresse.

  • Annulleres ordren, eller returneres alle de kvalificerende vine inden lodtrækningen, bortfalder det ekstra lod. Deltagerens almindelige lod bevares.

  • Delvis returnering påvirker ikke det ekstra lod, hvis ordren fortsat indeholder mindst én betalt, kvalificerende vin.

  • Deltagelse ændrer ikke kundens lovbestemte forbrugerrettigheder.


6. Præmie og rejsebetingelser

Der er én vinder, som modtager den samlede rejsepræmie for fire personer. Præmiens samlede værdi er 35.000 kr.

Præmiens indhold, rejsetidspunkt og eventuelle udgifter for de rejsende fremgår af afsnittet »Det kan du vinde«.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer og kan ikke overdrages til en anden vinder.


7. Sådan findes vinderen

Vinderen trækkes den 31. marts 2027 kl. 12.00.

Vinderen findes ved en tilfældig digital lodtrækning blandt alle gyldige almindelige og ekstra lodder i én samlet pulje. Hvert lod har samme chance for at blive udtrukket.

Lodtrækningen gennemføres og dokumenteres af Salgschef og Partner Jeppe Schneider.

Gevinstchancen afhænger af det samlede antal gyldige lodder og antallet af lodder, den enkelte deltager har. Har du eksempelvis to lodder, indgår du med to vinderchancer i puljen.


8. Kontakt, svarfrist og ny lodtrækning

Vinderen kontaktes direkte på den registrerede e-mailadresse den 31. marts 2027.

Vinderen skal svare og acceptere præmien senest fredag d. 2. april klokken 12.00. Hvis vinderen ikke svarer inden fristen eller ikke opfylder deltagerbetingelserne, bortfalder retten til præmien. Der trækkes en ny vinder efter samme procedure fredag d. 2. april og vinderen får svar klokken 14.00.


9. Offentliggørelse af vinderen

Vi offentliggør kun vinderens navn og by efter særskilt samtykke fra vinderen. Det er frivilligt at give dette samtykke og uden betydning for retten til præmien. Hvis vinderen ikke ønsker sit navn offentliggjort, oplyser vi alene, at vinderen er fundet og kontaktet.


10. Personoplysninger og nyhedsbrev

Vinimondo A/S er dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i forbindelse med konkurrencen.

Vi bruger dit navn, din e-mailadresse og eventuelle ordreoplysninger til at registrere din deltagelse, kontrollere lodder, gennemføre lodtrækningen og kontakte vinderen.

For vinderen og ledsagerne vil vi desuden have brug for de oplysninger, der er nødvendige for at booke og gennemføre rejsen.

Læs vores privatlivspolitik her: Privatlivspolitik.

 

11. Sociale medier

Du skal ikke tagge andre, dele opslag eller kontakte venner for at deltage. Sådanne handlinger giver ikke ekstra lodder.

Hvis konkurrencen omtales på Facebook eller Instagram, er den ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Meta.

 

12. Spørgsmål

Har du spørgsmål til konkurrencen eller registreringen af dine lodder, kan du kontakte os på kundeservice@vinimondo.dk.

 

 

 

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.