Hvad er vin?

 

Rødvin refererer til vin fremstillet på blå druer, hvor skallerne har fået lov at ligge i druemosten under den alkoholiske gæring. I takt med at alkoholen i den gærende most stiger, opløses farvestofferne i drueskallerne og afgiver farve til vinen. Rødvin er som udgangspunkt den kraftigste af vintyperne, da kontakten med druernes skaller ikke alene tilfører farve, men også ekstra aromastoffer og tannin til vinen. Dette gør rødvin særligt velegnet til kraftigere retter, gerne med rødt kød: oksekød, kalv, lam, and og vildt er alle glimrende valg til rødvin. Dog er nogle rødvine, som f.eks. Les Grenadines fra Domaine d’Ansignan lyse og saftige i udtrykket og egner sig bedre til lyst kød, som kylling, mens andre, såsom Le Trou de l’Ermite fra Château de Caraguilhes nærmest skriger på en lammesteg.

 

Hvidvin er betegnelsen for vine, hvor drueskallerne fjernes fra druemosten inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Hvidvin er normalt fremstillet af grønne druer, men kan i princippet også laves på blå druer, da skallerne, som leverer farven til rødvin, fjernes og det kun er den klare druemost, der gennemgår gæringsprocessen. Hvidvin er som udgangspunkt den letteste af vintyperne med mere delikate aromaer, større friskhed og lavere alkohol end de fleste rødvine. Dette gør hvidvine særligt egnede til aperitif, som ganerenser, samt til retter i den lettere ende af spektret , såsom fisk og skaldyr. Hvidvin findes dog i alle afskygninger fra det helt sprøde og mineralske, som Weingut Beurer Riesling Trocken, der virkelig kommer til sin ret i samspil med en ret som ceviche, til de fyldige og cremede, som Cuvée Nathan Crozes Hermitage Blanc fra Domaine de la Ville Rouge, der egner sig fremragende til f.eks. ost.

 

Rosévin kan laves på flere forskellige måder: enten ved at lade skallerne fra blå druer ligge i mosten ganske kort, ved at blende rødvin og hvidvin (dette er bl.a. almindeligt ved fremstilling af rosé Champagne) eller ved direkte presning af blå druer (dette giver den mest sart-rosa rosé af typen Vin Gris). Rosevine spænder fra de helt tørre, sprøde og friske med noter af aromatisk citrus og hvid fersken, der egner sig fabelagtigt til sommerens salater og frokostborde (som denne fra Enzo Bartoli) til de frugtige peach-melbaduftende terrassebaskere, der nærmest drikker sig selv i den sommervarme have (som denne fra Domaine Py), gerne ledsaget af en lille salt snack.

 

Orangevin kalder man vin fremstillet på grønne druer, men på samme metode som rødvin, altså med skalkontakt under den alkoholiske gæring - herved udtrækkes farve af de grønne druers skaller, som giver vinen en mere gylden eller orange nuance. Orangevin spænder over et bredt spektrum af vine som rangerer fra dem, der emmer af saftige, modne citrus- og stenfrugter (som Tangerine) over aromatiske eksempler, der leder tankerne hen på duftende blomsterenge (det kunne være Bauer Ohrenschwein) til seriøse, krydrede vine med noter af ingefær og harpiks (som Andreas Gsellmanns Traminer). De fleste orangevine er tørre med friskhed som en hvidvin, men struktur (tannin) som en rødvin og er derfor fabelagtige ledsagere til mad, særligt grønsagsbaserede retter, som ellers ofte er svære at parre med vin.

 

Foruden de fire hovedtyper af “stille” vine nævnt her, findes der yderligere to kategorier af vine, der ikke er til at komme uden om:

 

Mousserende vin eller bobler i folkemunde spænder bredt fra den søde, lav-alkoholiske Asti  over frugtige Prosecco til cremet Cava og sprød Champagne. Læs meget mere om de forskellige typer her.

 

Hedvin refererer til vine med tilsat alkohol. Disse findes også i et hav af udgaver, men to af de mest kendte og populære er den søde, portugisiske Portvin og den spanske Sherry.

 

Hvilken druesort, der anvendes til en vin, er naturligvis afgørende for vinens udtryk: en italiensk rødvin på Zinfandel (eller Primitivo, som den kaldes i Italien) er fyldig og frugtig med runde former og høj alkohol. En fransk rødvin på Pinot Noir derimod, er mere sart og elegant med urtet rankhed og finesse.

Sidst, men ikke mindst, spiller geografi en vigtig rolle for vin: ikke alene har klima en afgørende betydning for hvilke druesorter, der trives i et givent område. For eksempel vil en Californisk hvidvin på Chardonnay ofte være fedmefuld og tung med høj alkohol, mens en Chablis fra det nordlige Bourgogne - som også er lavet på Chardonnay-druen - er slank, mineralsk og syredrevet. Som en tommelfingerregel siger man, at vine der kommer fra varme områder er mere fyldige, frugtige og høj-alkoholiske, mens vine fra køligere regioner typisk vil være lettere og friskere i stilen. Men husk: ingen regel uden undtagelse - og det gælder naturligvis også indenfor vinens verden.

Ligeledes er en vins geografiske oprindelse afgørende da vindyrkning og -fremstilling mange steder i verden er forbundet med stærke og stolte traditioner, der dikterer vinenes udtryk. For eksempel er spansk rødvin fra Rioja eller Ribera del Duero (hvorfra bl.a. Peter Sissecks verdenssensation Pingus udspringer) i følge lov altid lagret på egetræsfade og de krydrede, sødmefulde fadnoter definerer vinens stil. Tager man en klassisk, italiensk rødvin som Amarone, skal den fremstilles på appassimento-metoden, som involverer at tørre druerne inden man laver vin på dem, hvorved man opnår en høj koncentration af sukker, syre og aromastoffer, som giver Amarone sin karakteristiske smag.

 

Der laves god rødvin - og hvidvin - over hele verden, så det er bare om at komme i gang med at udforske sin smag og finde sin favorit.
Skål - og rigtig god jagt.