Maynard´s 40 Years Old Tawny Port - Special Edition

Maynard´s 40 Years Old Tawny Port - Special Edition

Maynard´s 40 Years Old Aged Tawny Port - tilhører den eksklusive og sjældne type af blended tawny port med aldersangivelse og mængderne er selvsagt meget beskedne og hyldepriserne høje i forhold til de øvrige kategorier.

Hvor 10, 20 og 30 Years Old udtrykker den gennemsnitlige lagringstid i blenden, forholder det sig lidt anderledes med 40 Years Old Tawny, hvor den yngste vin i blenden er minimum 40 år gammel.!!! Her er i sandhed tale om at smage historiens vingesus.

Van Zeller-familien med mere end 15 generationers erfaring og kontakter i portvinsbranchen indkøber selv små partier af sjældne vine fra små producenter i Douro når kvaliteten vurderes høj nok at bære familiens navn. I dette tilfælde er vinen indkøbt fra en kendt Quinta i Douro Superior og efter den sidste afpudsning af Masterblender Àlvaro van Zeller, har vi at gøre med en sjælden perle fra absolut øverste hylde, som alene er indkøbt og specialaftappet til Vinimondo´s kunder i en stærkt begrænset mængde!

Farven er, som man genkender det fra netop denne type, relativt mørk og med grønne reflekser og med en intens og uhyre koncentreret bouquet af lagrede aromaer med toastede tanniner, valnødder, citrus, tørret bergamot, ristet puddersukker, jule-nellike og den unikke balance mellem sødmen og den frelsende syre. En meditativ skønhed og mentalt afstressende tidsrejse, som kun tiden kan fremtrylle igennem mange årtiers langsomme oxidative modning.

Bør nydes afkølet i store hvidvinsglas, men ikke køleskabskold og kan holde sig nogenlunde på toppen nogle uger efter åbning, hvis man kan holde sig i skindet.

GOLD - International Wine Challenge

Print