GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

La Prevostura "Garsun" 2020  Piemonte DOC

La Prevostura "Garsun" 2020 Piemonte DOC

Alto Piemonte var i hine tider en af Italiens vigtigste og største regioner for fremstilling af kvalitetsvin, først og fremmest på den berømte Nebbiolo-drue. Vinmarkerne lå ved foden af Alperne,... Vis mere
Normalpris
199 kr. pr. fl.
Udsalgspris
199 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 90 Point Din Vinguide
  • wine-opener-icon 91 Point René Langdahl

Alto Piemonte var i hine tider en af Italiens vigtigste og største regioner for fremstilling af kvalitetsvin, først og fremmest på den berømte Nebbiolo-drue. Vinmarkerne lå ved foden af Alperne, som sørgede for kølige nætter og store udsving i temperaturerne. Den 20. mio. år gamle vulkanske havbund var rig på mineraler og Nebbiolo-druens unikke profil og lagringspotentiale gjorde Alto Piemonte-vinene særligt efterspurgte og alt tegnede godt.

Så kom vinlusen i slutningen af 1800-tallet og efter 2. Verdenskrig blev de ca. 45.000 hektarer under vin decimeret til en mindre end 6.000 hektarer - og siden 1960´erne stormede Nebbiolo-vinene fra Barolo- og Barbaresco frem og efterlod Alto Piemonte i fuldstændig glemsel, mens de gamle vinmarker sprang i skov og efterlod de flotte villaer og palæer til forfald alt imens den gryende tekstilindustri rykkede ind, iført  silke og kashmir. Blot 150 kilometer længere sydpå steg Barolo og Barbarescos berømmelse i takt med jordpriserne....og Nebbiolo blev synonym på Langhe, Barbaresco og især Barolo.

For cirka 20 år siden begyndte flere af de yngre og kvalitetssøgende vinproducenter at opkøbe de gamle ejendomme omkring Lessona og heriblandt den historiske ejendom La Prevostura syd for Lessona, som allerede omkring 1900 var berømt for sine vine og ejet af Marquis La Marmora.

I 2001 var det brødrene Marco og Davide Bellini som med stor energi genfødte La Prevostura, godt hjulpet af winemaker Cristiano Garella (Tenute Sella) og fik La Prevostura og Alto Piemonte tilbage på vinkortet. 

Siden 2015 er Marco Bellini´s rolle mere tilbagetrukken, således er winemaker & blender Maurizio Forgia sammen med den kendte Luca de Marchi ( Propietá Sperino)  der ejer og laver vinene, som tæller Lessona DOC, Bramaterra DOC, Coste della Sesia DOC og altså "Garsun", der med 65 % Nebbiolo er klassificeret som Piemonte DOC og årgang 2015 blev lavet af Maurizio Forgia, mens årgang 2016, 2017, 2018 og 2019 og 2020 er lavet i samarbejde mellem Maurizio og Luca de Marchi.

I alt råder La Prevostura over 4,5 ha og den totale årlige produktion er mindre end 12.000 flasker.

La Prevostura "Garsun" 2020-  er husets unge og saftige rødvin, fremstillet af druer fra La Prevostura og druer fra ½ hektar 2 km længere østpå, som mestendels består af gammel havbundssand, indslag af rødt ler, vulkansk materiale, grus og mergel med meget lav ph-værdi. Druesammensætningen er ca. 65 % Nebbiolo, 25 % Vespolina (som genetisk er beslægtet med Nebbiolo) og  resten Croatina, som bidrager med lidt farve og primær frugt.

En lys, luftig og slank rødvin med udpræget feminin burgundisk elegance, salt og mundvandsfremmende knipsk syre og levende frugtnoter af røde bærfrugter, ribs og jordbær, fasthed med bløde tanniner og et let anstrøg fra fadlagringen på barriques og tonneaux.  Nydes allerede nu, men kan snildt udvikle sig på flasken mod 2028.

 https://renelangdahl.com/blog/2021/1/10/nebbiolo-let-p-t-la-prevostura-i-lessona

 Thomas Bohl ( flaskevis.dk) 12. maj - 2021:

La Prevostura Garsun 2019

"En kæk fyr med et lyst sind. Garsun er piemontesiske La Prevosturas unge og umiddelbare rødvin, et svirp saftige røde bær og blommer, abrikoskerner, tørrede roser, tranebær og figner; let, frisk og fremkommelig trods en vis tannisk træghed og svirpende syre. Det er noget nærmest forårsbebudende over den— langt fra Langhes strenghed og mørke miner. Det er en klassisk kombination af 65% Nebbiolo med 25% Vespolina og 10% Croatina, Alto Piemontes stærke treenighed; og har det høje nords lyksaligheder endnu ikke åbenbaret sig for en, så er Garsun et godt sted at springe på— og storebroren Muntacc et spændende stoppested og topvinen Lessona et glimrende endemål."

http://flaskevis.dk/smagenoter

 

Fast facts om:

La Prevostura Garsun Rødvin

Type: La Prevostura Rødvin
Vingård: La Prevostura
Vintype: Rødvin Alto Piemonte
Årgang: 2020
Område: Alto Piemonte
Druer: Nebbiolo, Vespolina, Croatina
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13%

Allergener: Indeholder E220 Sulfitter

  • Dorte Skov Hansen
    Dorte Skov Hansen 22. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Bestilte varer i går, og i dag var alle Varerne leveret ved døren.
  • Søren Søndergård
    Søren Søndergård 9. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Har netop gjort mit første køb hos Vinimondo. Det er absolut ikke det sidste. Webshoppen fungerer perfekt. Der er et meget stort udvalg af vine. Jeg valgte et par, af deres fødselsdags tilbud. Forventningerne til dem, var rimelig store, og de skuffede på ingen måde - tværtimod. Udover, at det var fortræffelige vine, var bestilling, bekræftelse, betaling og levering - til UG. Kunne jeg give 6 stjerner, var det blevet resultatet. Jeg glæder mig til at gå på indkøb igen og igen og igen 👌
  • Person
    Kunde Preben 8. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Hvis man kunne give 10 stjerner havde jeg givet 12. Havde bestilt primitivo 18 som skulle komme fredag i følge post nord.pludselig ændres det til ikke at vide hvornår. Skriver en mail til Marco fra vinomondo og han tar adfærde med det samme og weekenden over.lover mig at hvis ikke han får at vide hvor vinen er mandag fra post nord sender han nogle nye som jeg vil modtage tirsdag med en ny vognmand.idag tirsdag har jeg lige fået at vide mine vin kommer snart. Samtidig har post nord så kommet med vin langt om længe. Skriver til Marco at nu vinen kommet fra post nord.marco siger så at de vin der er på vej beholder jeg bare . Service i weltklasse da det jo faktisk er post nords fejl. Nu det bare læne sig tilbage og nyde . Vinomondo er min nye vin pusher. Tusind tak
  • Person
    Stan 1. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Igår bestil, Idag modtaget. Nu nyder jeg den skønne dejlige portugisiske vin. Bedre kan det ikke gøres. Bravo Vinimondo.👍🍷👍
  • Person
    Michael Thomsen 31. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Virkelig lækker og hurtig betjening af rigtig skønne rødvine Fat Baron og Primotivo 18. MUUMMMSS
  • Person
    Karina Krabbe Poulsen 14. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Rigtig venlig kundeservice og hurtig levering
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.