GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Il Podere San Giacomo Brunello di Montalcino DOCG 2015

Il Podere San Giacomo Brunello di Montalcino DOCG 2015

Il Podere San Giacomo er en for de fleste ganske ukendt- og beskeden vingård, etableret i 1993 af Claudio Nardi og hustruen Graziella. Nardi havde en lang karriere indenfor vinbranchen... Vis mere
Normalpris
499 kr. pr. fl.
Udsalgspris
499 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 91 Point Vinous

Il Podere San Giacomo er en for de fleste ganske ukendt- og beskeden vingård, etableret i 1993 af Claudio Nardi og hustruen Graziella. Nardi havde en lang karriere indenfor vinbranchen og solgte udstyr og maskiner til den ekspanderende række af kendte producenter op igennem sidste halvdel af 1980érne og ind i 1990´erne.

Siden 2007 blev det datteren, Elena der med familiens hjælp og de kendte brødre Michele Turchi (som også er winemaker på Tenuta Col d´Orcia) og Elena´s mand Gianluca Turchi, som deler ansvaret for markplejen, vinifikation og salg. Sidstnævnte Gianluca er i forvejen ejer af den kendte vinbar /butik oppe i Montalcino ”Vino-al-Vino”, som mange gastro-turister sikkert har besøgt. Den årlige produktion ligger på beskedne cirka 3.300 flasker Rosso di Montalcino og 8.000 flasker Brunello, inklusive "Riserva" -  og her laves alt traditionelt. Sangiovese Grosso-druerne dyrkes bæredygtigt uden kunstige sprøjtemidler, mens anvendelsen af svovl begrænses og kun anvendes lige før tapningen.

Familiens ”Boutique Winery” ligger i Localitá Loc. Val di Cava nordøst for Montalcino og frugten til vinene hentes fra vinmarker et stenkast øst for den køligere og stenede Montosoli-bakke i 330 m højde. Her er familiens marker beliggende i en blanding af tufa og ler, hvor druerne dyrkes traditionelt i dobbelt cordon-opbinding i øst-vestlig retning med eksponering fra begge sider.

Familiens anden plot blev solgt fra i 2018 og lå i det sydligere og varmere Loc. De Misericordia i Castelnuova dell`Abate, hvor familien rådede over cirka. 2. hektarer i et mere vildt, tungt, lereret, garriqueagtigt terroir med omgivende skov og krat. Frugten herfra blev indtil 2017 årgangen brugt i nogle af de ældre vine, mens resten blev solgt.

Vinmarkerne er anlagt i perioden 1998 til 2001 og i alt råder familien over 4 ha, så det bedste druemateriale anvendes til San Giacomo, mens den øvrige del sælges til anden side, hvilket har været familiens praksis i hen ved en snes år. Ambitionen om en årlig produktion på cirka 10-12.000 flasker tilfredsstiller både familien og kunderne i forhold til det høje ambitionsniveau og ikke mindst de fysiske rammer i low-tech-kælderen.

San Giacomo Brunello di Montalcino DOCG 2015 - dybrød mahognifarve med fede gardiner og efter et kvarters tid indfinder den indsmigrende duft af sødmefuld moden Sangiovesefrugt med friske syre, der straks griber godt fat i mundtøjet. Også tilstedeværelsen af tannin og sekundære urtede noter folder sig ud i duften og smagen, som afslører høj klasse med mangefacetterede komplekse noter, mintpastil, sødme, kamfer, fennikel, læder, syre, cedertræ, pibetobak og varm fyldighed - alt uden restsukker, men med en naturlig fenolisk sødme, som aldrig  ender jammy eller opulent.

Det er den slags vine, som får smilet frem, gammeldags god vin går nemlig aldrig af mode og den røde tråd til gammel Barolo er åbenlys.....

Giver man vinen luft og tid til at sunde sig i glasset, venter en stor oplevelse nu og adskillige år frem.

Alkoholprocenten er 14,5 %.

"....fornem Brunello, ingen tvivl": René Langdahl i Gastro #176, august 2021 til kr. 425,00

 

91 Points: / Vinous.com

"Good deep red. Blackberry, tobacco and a hint of grilled meat on the ripe nose: Sweet and supple on the entry, with a fatter middle to support the brisk acidity. Closes with a hint of pepperiness, long and sweet, with substantial dusty tannins"

Ian D`Agata, March 2020

Fast facts om:

Podere San Giacomo Brunello di Montalcino DOCG Rødvin

Type: Podere San Giacomo Rødvin
Vingård: Podere San Giacomo
Vintype: Rødvin
Årgang: 2015
Område: Toscana
Druer: Sangiovese Grosso
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 15%

Allergener: Indeholder E220 Sulfitter

  • Dorte Skov Hansen
    Dorte Skov Hansen 22. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Bestilte varer i går, og i dag var alle Varerne leveret ved døren.
  • Søren Søndergård
    Søren Søndergård 9. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Har netop gjort mit første køb hos Vinimondo. Det er absolut ikke det sidste. Webshoppen fungerer perfekt. Der er et meget stort udvalg af vine. Jeg valgte et par, af deres fødselsdags tilbud. Forventningerne til dem, var rimelig store, og de skuffede på ingen måde - tværtimod. Udover, at det var fortræffelige vine, var bestilling, bekræftelse, betaling og levering - til UG. Kunne jeg give 6 stjerner, var det blevet resultatet. Jeg glæder mig til at gå på indkøb igen og igen og igen 👌
  • Person
    Kunde Preben 8. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Hvis man kunne give 10 stjerner havde jeg givet 12. Havde bestilt primitivo 18 som skulle komme fredag i følge post nord.pludselig ændres det til ikke at vide hvornår. Skriver en mail til Marco fra vinomondo og han tar adfærde med det samme og weekenden over.lover mig at hvis ikke han får at vide hvor vinen er mandag fra post nord sender han nogle nye som jeg vil modtage tirsdag med en ny vognmand.idag tirsdag har jeg lige fået at vide mine vin kommer snart. Samtidig har post nord så kommet med vin langt om længe. Skriver til Marco at nu vinen kommet fra post nord.marco siger så at de vin der er på vej beholder jeg bare . Service i weltklasse da det jo faktisk er post nords fejl. Nu det bare læne sig tilbage og nyde . Vinomondo er min nye vin pusher. Tusind tak
  • Person
    Stan 1. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Igår bestil, Idag modtaget. Nu nyder jeg den skønne dejlige portugisiske vin. Bedre kan det ikke gøres. Bravo Vinimondo.👍🍷👍
  • Person
    Michael Thomsen 31. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Virkelig lækker og hurtig betjening af rigtig skønne rødvine Fat Baron og Primotivo 18. MUUMMMSS
  • Person
    Karina Krabbe Poulsen 14. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Rigtig venlig kundeservice og hurtig levering
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.