Anmeldelser
- 90 Point James Suckling
- 5 Stjerner Flaskehalsen,dk
Finca la Niña RIOJA DOCa saftige og pivrene Tempranillo-drevne rødvin er et fund til prisen.....vinificeret med omhu, ikke maskeret af overdreven fadlagring og her får Rioja´s bedste rødvinsdrue, Tempranillo lov til at udfolde sig med en fyldig, saftig rødvin med masser af mørk frugt og fint modne tanniner og et klassisk strejf af 10 måneders fadlagring som blot tilfører vinen endnu mere kompleksitet og charme. Strukturen er fransk, men med spansk sjæl og fyrighed.
Flaskehalsen.dk d. 13 september 2023
5 Stjerner, 92 Pts.
"Rioja. Din gode gamle bandit. Du har gjort det igen. Beriget os med en vin, der er traditionel, støvet og klassisk – og alligevel med et frækt, friskt og moderne spjæt. Finca Laniña er ikke en nyskabende mirakel-opfindelse, men det er et godt bud på, hvordan man kan holde fast i Riojas klassiske dyder, gøre dem lidt lettere og mere moderne – og samtidig holde en pris, hvor alle kan være med. Du får enormt meget kvalitet for pengene, og du får en kvalitet hvor du kan smage druerne, frugten og friskheden, uden at den er pakket ind i tonstunge fadnoter med træsplinter i tungekanten. Lækker vin til efterårets semi-tunge gryderetter – for eksempel".
Zuazo Gastón, som er producenten af denne vin er beliggende i den nordlige del af La Rioja nord for den kendte vinby, Logroño i landsbyen "Oyon" ( Rioja Alavesa ) i et relativt vildt terræn med fastlandskarakteristika, granitholdig, sten, sand og leret terroir, hvilket passer godt til Tempranillo-druens temperament. En rødvin, som vil stå godt til lidt kraftigere retter fra grillen, bålmad med især lam og krydrede retter med middelhavskrydderier eller tapas-kombinationer. Holdes til den køligere side før servering.
Mængderabat v/6 stk. 58,95,- kr. pr. flaske. Køb til pris v/1 stk. her.
Fast facts om:
Finca la Niña Tempranillo - Rioja DOCa
Type: Krydret rødvin - Rioja Alavesa
Vingård: Zuazo Gastón
Vintype: Rødvin
Årgang: 2021
Område: Rioja DOCa
Druer: Tempranillo (91 % ), Graciano ( 6 % ) og Viura (3 % )
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13,5%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter