
24%
Anmeldelser
Feuerheerd´s 80 Years Very Old Tawny Porto - er den officielle alderspræsident i kategorien af fadlagrede årgangs-tawnies, som langsomt modnes på mindre fade og derfor udvikler sig oxidativt over en længere årrække, fremstillet som en blend fra husets aller ældste beholdning af casks med et aldersgennemsnit på cirka 80 år i den endelige blend.
Skabt af unikke hengemte perler fra begyndelsen af 1940´erne, hvor 2. Verdenskrig rasede og først nu sammenstukket, så de opfylder kriterierne for denne nye officielle VERY OLD TAWNY-type, som IVDP godkendte i januar 2025.
En dyb, mørk palisander-farvet og helt unik portvin, som er intenst koncentreret med uendelige lag af dufte og aromaer, som man kun i sjældne tilfælde får muligheden for at opleve. Sødme, dybde og vanvittig koncentration i hvert eneste lille dyrbare sip.
Vinen opfylder naturligvis kriterierne for en 80 år gammel fadlagret tawny port og kontrolleres af Portvinsinstituttet, IVDP inden frigivelsen i juni 2025.
Kun et enkelt fad og skønheden blev tappet i juni 2025 - og i Danmark er allokationen blot 12 flasker á 75 cl. - leveret i smuk trækasse.
En klassiker til den yderst kræsne portvinselsker.
Historien:
Feuerheerd´s Anchor Port - blev grundlagt i 1815 af den kun 24 årige Dietrich Matthias Feuerheerd, som i en ung alder var draget til Porto fra Hamburg i Tyskland. Her etablerede sig som Gross Kaufmann med vin, kvæg og frugt. På et tidspunkt havde han mere end 100.000 stk. kvæg gående og og forretningen blomstrede. I 1849 trak han sig tilbage og overlod forretningen til sønnerne Dietrich Jr. og Hermann Lorentz Feuerheerd. Familien koncentrerede i de følgende årtier aktiviteterne omkring fremstilling, lagring og handel med portvin i Porto indtil slutningen af 1920´erne, hvor den efterfølgende økonomiske depression tvang familien til at sælge firmaet og varemærket til Barros-Almeida, en driftig familie med stor appetit på kriseramte portvinshuse. Samme skæbne overgik husene Feist, Kopke og Hutcheson. I juni 2006 solgte Barros-Almeida alle aktiviteter med "the stock" til den spanske investeringsbank Caixa de Galicia, som dermed udvidede Sogevinus-Gruppen, hvor Càlem allerede var en trædesten ind i den likviditets-hungrende portvinsbranche, som allerede havde været igennem flere konsolideringer med opkøb af mindre familieejede huse.
I 2014 købte brødrene Fernando- og Àlvaro van Zeller mærket, som i Zeller-familiens regi er blevet et efterspurgt brand på de vigtige europæiske markeder, i USA og Canada og er i dag et brand i porteføljen hos Van Zeller Family Estates.
Fast facts om:
Feuerheerd´s 80 Years Old Tawny Porto
Type: Feuerheerd´s Portvin
Vingård: Feuerheerd´s / Van Zeller Family Estates
Vintype: Portvin Tawny
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Amarela, Franca, Roriz, m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent: 20 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter