Anmeldelser
- 4,1 Point Vivino
- 91 Point James Suckling
- 91 Point Jyllandsposten
- 92 Point Parker
- 93 Point Gastromag
- 93 Point René Langdahl
- 5 Stjerner Niels Lillelund JP
Château des Annereaux er et historisk vinslot med rødder helt tilbage til 1390 og har tilhørt en række af Libourne-områdets landadel og vigtigste familier og er et kvalitets-fyrtårn i Lalande de Pomerol med fokus på personlige og strålende vine fra deres cirka 25 hektarer vinmarker sydøst for Gironde´s højre bred og tæt på den lille Barbanne-flod i et terroir af sand, grus og sten.
Château des Annereaux har oplevet lidt af hvert; flere af Bordeaux´ fornemme familier har ejet eller været medejere af slottet, heriblandt Ponsot, Milhade og Hessel-familien, personificeret ved Benjamin Hessel, søn af den legendariske og dynamiske Dominique Hessel. Siden 2010 har ejendommen været certificeret 100 % økologisk og foruden de 22,7 hektarer, som er klassificeret Lalande de Pomerol, krydser ca. 2,3 hektarer med 80 % Merlot og 20 % Petit Verdot den vestlige grænse imod Lalande de Pomerol og er derfor klassificeret som Bordeaux AOC. Erfaringerne fra familiens to andre slotte, Château Moulin-á Vent og Château La Tour Blanche i St Christoly (Médoc) fik Hessel-familien til helt at konvertere til økologisk dyrkning i 2006 og en gennemgribende restaurering af kældrene og ibrugtagningen af gamle cementtanke fra 1911 har genindført kvaliteten og genskabt en række bemærkelsesværdigt smukke vine med hjælp af slottets tilknyttede ønolog, Axel Marchal.
Château des Annereaux 2018 er lavet med afsæt mere end 25 år gamle vinstokke med Merlot (85 %), Cabernet Franc (11 % ), Cabernet Sauvignon (4%) og her er fokus lagt på mere finesse og elegance end rå kraft, hvorfor overekstraktion undgås så det frugtrige udtryk bevares og med indsmigrende blød frugt og stoflighed, men stadig med mulighed for, at vinen kan udvikle sig på flasken. Anvendelsen af de gamle diffusionsåbne cementtanke og 12 mdr. på barriques, hvor cirka 25 % udskiftes med nye hvert år, lader frugten stå forrest i billedet uden forstyrrende noter af stilkede eller udtørrende fadnoter. Slottets stil er veldefineret og dette er vinenes og terroirets signatur.
Her leverer Merlot og Cabernet Franc-druerne en granatrød og funklende intens farve med sødmefulde lag af solbær, mørk stenfrugt og moden urtet duft, perfekt integrerede og finkornede tanniner, anelse sødme (dyrt fad) og med en snert Cabernet Sauvignon som medspiller, en helt klassisk, rank tanninstruktur, som vidner om høj klasse og håndværkspræcision langt udover det banalt industrielle.
En ung klassiker og old school rødvin, håndsyet og håndlavet med etiket-design, som ikke er ændret i 100 år, tidløs vin i al sin skønhed.
"Benjamin Hessel er en af mine nye bordeaux-helte"
René Langdahl Gastro august 2022
"Muligvis Årets Hidtil Bedste Køb på Højre Bred": René Langdahl 04.juli 2021
"Blød, lækker, klassisk, cremet med noter af chokolade og tobak"
Niels Lillelund, JP´s Bordeaux-Test 18. september 2021.
A juicy and fruit young red with blackberry and blueberry character, as well as wet earth. Lots of character. Medium to full body. Soft and silky tannins. Nicely done.
James Suckling: 91 Points:
Fast facts om:
Annereaux 2018 Lalande de Pomerol
Type: Rødvin Bordeaux, højre bred
Vingård: Château de Annereaux
Vintype: Rødvin
Område: Lalande de Pomerol
Druer: Merlot, Cabernet Franc
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14,5 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter