GRATIS FRAGT v. ordre over 500,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Beurer Spätburgunder Grosses Gewächs Stettener Mönchberg 2016

Beurer Spätburgunder Grosses Gewächs Stettener Mönchberg 2016

Weingut Beurer er en lille kvalitetsfokuseret familieproducent i landsbyen Langen i Würrtembergske Remstal, en ca. ca. 75 km lang floddal øst for Stuttgart. Områdets terroir er dækket af skove med istidens... Vis mere
Normalpris
325 kr. pr. fl.
Udsalgspris
325 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 5 Stjerner Niels Lillelund JP

Weingut Beurer er en lille kvalitetsfokuseret familieproducent i landsbyen Langen i Würrtembergske Remstal, en ca. ca. 75 km lang floddal øst for Stuttgart. Områdets terroir er dækket af skove med istidens karvede dale og skråninger i landskabet.  Her lå det gamle fyrstendømme Schwaben med dets borge og fæstninger.

Da Jochen Beurer i 1997 parkerede karrieren og cyklen som europæisk BMX-mester i garagen var det for at på forfulgt drømmen om at producere naturlige vine med udgangspunkt i Riesling, men også andre "minoritets-druer" i området. Inspirationen og uddannelsen gik forbi ophold hos bla. Elisabetta Foradori i Trentino, Siden 2003 omlagt til økologi og fra 2012 fuldtonet biodynamisk i mark og kælder. Demeter-certificeret og her høstes kun ved håndkraft og pløjes med hest i bedste romantiske bonderøvsstil. Medlem af VDP i en årrække og anerkendes som af de bedste producenter i Würrtemberg.

Stettener Mönchberg-marken lægger frugten til den klassiske og meget burgundiske Spätburgunder /Pinot Noir fra Kieselsandsteins-terroir med østvendt eksponering og hårrrejsende stejl hældning. Druerne håndplukkes naturligvis og vinificeres med den naturlige gær som spontangæring i åbent fad og tilbringer efterfølgende ca. 20 måneder på 300 liters egetræsfade inden vinen helt ufiltreret tappes på flasken til videre flaskemodning.

Farven er relativ lys og transparent og duften pakket med PN-aromatik, røde kirsebær, tranebær, velintegreret eg og velduftende frisk skovbund, mens smagen er  velstruktureret med rød bærfrugt, sort peber og bløde tanniner, men med friskheden, kompleksiteten og saftigheden intakt. Drikkeklar nu, men velsagtens med yderligere 6-8 års udvikling på flasken, hvis man altså kan vente.

Niels Lillelund / JP 10. oktober 2020:

"Lækker, blød, burgundisk, krydret med en god syre. Udpræget balance. Til fasan eller gråand, den klarer begge dele. 92 point"