GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Andresen Colheita Porto 2009 Special Selection Spar
32%

Andresen Colheita Porto 2009 Special Selection

J.H. Andresen Colheita 2009 Special Selection 50 cl. Efter14 års lagring på mindre fade i Andresen´s tidsløse lodge i Vila Nova de Gaia lod Carlos Flores denne vidunderlige signatur-colheita tappe... Vis mere
Normalpris
249 kr. pr. fl.
Udsalgspris
169 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 4,2 Point Vivino

J.H. Andresen Colheita 2009 Special Selection 50 cl.

Efter14 års lagring på mindre fade i Andresen´s tidsløse lodge i Vila Nova de Gaia lod Carlos Flores denne vidunderlige signatur-colheita tappe på flaske i slutningen af august 2023. En Colheita med sit helt eget temperament, som ikke lod sig forvandle ligeså hurtigt som f. eks 1998´eren. Hver Colheita fra den lille kvalitetsproducent J.H. Andresen bærer sit eget personlige præg og ikke to Colheita´er herfra er hinandens spejlbillede, men deler dog husets helt personlige stil og tårnhøje niveau. Årgang 2009 var beskeden i udbytte, men regnes dog for værende imellem "god til fremragende".

I glasset fremstår 2009 Colheita´en med dyb og mørkfarvet palisander med lyse reflekser i kanten; duften intens og koncentreret med moden mørk frugt og tilstedeværende noter af fad, mens smagen er robust over medium i intensitet, ristede sødmefulde, modne figner, rød Orlik, mørk chokolade og kaffekværn med valnødde-noter og en sitrende, næsten rensende syre i afslutningen. Vinen kan nydes til såvel søde desserter, blåskimmeloste og hårde oste af Gouda-typen, men går også fint som aperitif eller blot som hyggevin, gerne serveret ved ca. 14 grader.

Carlos Flores dos Santos er kendt for at fundere længe førend beslutninger træffes og han venter gerne længere end de fleste med at tappe sine Colheitas tidligt for at få penge i kassen. Denne Zen-agtige filosofi er et gennemgående credo J.H. Andresen´s univers. Det må man kun tage hatten af for. Her lefles ikke for hurtige handler eller pludselige indskydelser.....

 

Fast facts om: Andresen Colheita 2009 Portvin

Type: Andresen Portvin
Vingård: Andresen
Vintype: Portvin Tawny
Årgang: 2009
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Amarela, Franca, Roriz m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 50cl.
Alkoholprocent: 20%

Allergener: Indeholder sulfitter

  • Dorte Skov Hansen
    Dorte Skov Hansen 22. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Bestilte varer i går, og i dag var alle Varerne leveret ved døren.
  • Søren Søndergård
    Søren Søndergård 9. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Har netop gjort mit første køb hos Vinimondo. Det er absolut ikke det sidste. Webshoppen fungerer perfekt. Der er et meget stort udvalg af vine. Jeg valgte et par, af deres fødselsdags tilbud. Forventningerne til dem, var rimelig store, og de skuffede på ingen måde - tværtimod. Udover, at det var fortræffelige vine, var bestilling, bekræftelse, betaling og levering - til UG. Kunne jeg give 6 stjerner, var det blevet resultatet. Jeg glæder mig til at gå på indkøb igen og igen og igen 👌
  • Person
    Kunde Preben 8. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Hvis man kunne give 10 stjerner havde jeg givet 12. Havde bestilt primitivo 18 som skulle komme fredag i følge post nord.pludselig ændres det til ikke at vide hvornår. Skriver en mail til Marco fra vinomondo og han tar adfærde med det samme og weekenden over.lover mig at hvis ikke han får at vide hvor vinen er mandag fra post nord sender han nogle nye som jeg vil modtage tirsdag med en ny vognmand.idag tirsdag har jeg lige fået at vide mine vin kommer snart. Samtidig har post nord så kommet med vin langt om længe. Skriver til Marco at nu vinen kommet fra post nord.marco siger så at de vin der er på vej beholder jeg bare . Service i weltklasse da det jo faktisk er post nords fejl. Nu det bare læne sig tilbage og nyde . Vinomondo er min nye vin pusher. Tusind tak
  • Person
    Stan 1. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Igår bestil, Idag modtaget. Nu nyder jeg den skønne dejlige portugisiske vin. Bedre kan det ikke gøres. Bravo Vinimondo.👍🍷👍
  • Person
    Michael Thomsen 31. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Virkelig lækker og hurtig betjening af rigtig skønne rødvine Fat Baron og Primotivo 18. MUUMMMSS
  • Person
    Karina Krabbe Poulsen 14. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Rigtig venlig kundeservice og hurtig levering
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.