GRATIS FRAGT ved køb over DKK 499,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Andreas Gsellmann  Pannobile Weissburgunder 2018 Goldberg (omtalt i Vin for begyndere ) Spar
12%

Andreas Gsellmann Pannobile Weissburgunder 2018 Goldberg (omtalt i Vin for begyndere )

Andreas Gsellmann´s brændende lidenskab for vin springer straks i øjnene  og Gsellmann-familiens vinhistorie går mere end 200 år tilbage i tiden. Vinfremstilling har været praktiseret i Burgenland ved Neusiedler-søen, som ligger en... Vis mere
Normalpris
229 kr. pr. fl.
Udsalgspris
200 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 92 Point Falstaff

Andreas Gsellmann´s brændende lidenskab for vin springer straks i øjnene  og Gsellmann-familiens vinhistorie går mere end 200 år tilbage i tiden. Vinfremstilling har været praktiseret i Burgenland ved Neusiedler-søen, som ligger en lille times køretur sydøst for Wien i mere end 2000 år. Indtil 1921 var delstaten Burgenland en del af Ungarn og har siden da været en af de betydende  og mest progressive vinregioner i Østrig.

Den unge Andreas Gsellmann anses for én af Burgenlands visionære og yngre vinmagere og han fortsætter det pionérarbejde faderen, Hans Gsellmann påbegyndte med 100 % biodynamisk vindyrkning i 2010. Hans Gsellmann var medstifter af Pannobile-bevægelsen med fokus på biodynamisk vindyrkning og var langt forud for sin samtid.

Andreas er i dag medlem af gruppen "Respekt", som tæller mere end en snes yngre, dynamiske, ikke-dogmatiske vinmagere i Østrig, Tyskland, Italien og Ungarn.

Andreas Gsellmann´s  familiedrevne vin-zenit ligger ved landsbyen Gols i et terroir af gammel havbund, grus og sandede sedimenter fra Donau-flodens forhistoriske aflejringer med blot 12 km til østgrænsen mod Ungarn. 

Familien dyrker egne cirka 23 hektarer med Chardonnay, Weissburgunder, Traminer, Scheurebe, Neuburger, Welschriesling, Riesling,  Sauvignon Blanc, Grauburgunder, St. Laurent, Zweigelt, Blaufränkisch, Blauburgunder og Merlot.

Ried Goldberg´s unikke placering terroir er i lighed med Ried Salzberg og Ried Gabarinza omdrejningspunktet for Pannobile-gruppens bedste vine.

Her er det Weissburgunder (Pinot Blanc) hentet fra Pandorfer Platte, som blev tilplantet i 1994 af Hans Gsellmann.  Jordbunden består mestendels af sandet mergel som yder god dræning. Markens placering i.f.t soleksponering og kølige nætter bidrager med omhyggelig markpleje til druer af meget høj kvalitet. Her blev høstet i hånden i slutning af september og druerne blev fodtrampet i åbne kar og spontangæret inden vinen hvilede "sur lie" over 14 mdr. på 500 liters fade af (dyrt) egetræ.

Weissburgunder kan i gode hænder minde om Chardonnay. Dyr, hvid bourgogne er da også en oplagt association: gyldengrønne reflekser, velduftende, hvor balancen imellem "rig" frugt med citrus, hvid blomstret frugt og bagvedliggende kraft, kølig elegance, frisk syre, tannin(!) og helt velintegreret fad vækker umiddelbar drikkeglæde og velvære. Til en søtunge eller til en grillet hvid fisk, men også skøn som den står dér i glasset og stråler. Bravo!

Årgang 2018: (90-91 points ) The Wine Advocate

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.