Anmeldelser
Fremragende og personlig hvidvin med mundvandsfremmende salinitet og fængslende blanding af de sydfranske druer, Picpoul og Roussanne med aromatik af citrusfrugt, gul stenfrugt og hvide blomster. Den livlige, friske, grønne frugt og citrus fra Picpoul kombineres vidunderligt med de delikate urteagtige noter fra Roussanne-druen. Duften er båret af hvide blomster med en læskende og forfriskende smag af hvide og gule stenfrugter og cremet fylde fra Roussanne-druen, som har undergået "battonage", der bidrager med fylde og kompleksitet. En knastør, men fyldig hvidvin. Nyd den til forårs- og sommerretter, gerne med maritim inspiration eller smagsrige oste. Servér den ved cirka 12 grader.
Hvorfra kommer vinen: Fra nær Pezenas, indlejret tæt på Thau-lagunen, hvor jorden mest består af en blanding af garrigue og kalksten. Terroiret giver vinen en delikat frugtighed og krydret profil, mens de maritime påvirkninger holder syren høj og vinen frisk.
Vinmager-magi : Winemaker Guillaume Létang (med rødder i og ønologi-uddannelse fra Chablis ) har valgt en lige blanding af 50 % Piquepoul og 50 % Roussanne. Druerne gæres separat i rustfrit stål ved lave temperaturer for at bevare deres friskhed og naturlige aromatiske profil.. Vinen lagres derefter i 6 måneder på gærresterne (autolyse) for øget kompleksitet og tekstur.
Vinen passer godt til:
Aperitif, grillet fisk, råmarineret fisk, skaldyr, fjerkræ, - evt med grillede grøntsager, aparges, krydrede grøntsagsretter & grøntsagstærter i provence-stil eller hvide franske oste, evt. fåre-eller gedeoste.
Fast facts om:
Alo Vert Impérial Picpoul Roussane
Type: Kraftig, saftig, krydret, slank, forfriskende hvidvin drikkeklar
Vingård: Guillaume Letang / Boutinot International
Vintype: hvid
Årgang: 2022
Område: Vin de France ( Languedoc )
Druer: Picpoul, Roussanne
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12,5 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter