Anmeldelser
- 4,1 Point Vivino
- 91 Point James Suckling
Mørk, dyster og tætpakket rødvin på 100 % Carignan, som her leverer gedigen kvalitet fra meget gamle højtliggende buskvine med lavtydende Carignan-frugt; Et eksempel på de røverkøb, man ind imellem finder i Côtes Catalanes: overraskelserne står nærmest i kø fra randområdet imellem Middelhavet og Pyrenæerne; farven er næsten uigennemtrængelig, intens duft af røde og mærke bær, "smooth" og powerfuld mundfornemmelse med tilstedeværende, men fine tanniner og blid ekstraktion, som løfter vinen langt op over mainstream-niveauet af sydfranske vine. Carignan-druens fortjente genfødsel! Smager ikke som gammeldags Carignan, men mere i retning af saftig Gamay! Altså en sort vin med et burgundisk udtryk.
Winemaker Guillaume Letang besøgte igennem flere år dette afsides område og fandt disse gamle vinmarker i det øde område nordøst for Perpignan, hvor vinstokkene står som for 100 år siden; her er udbytterne langt under 25 hektoliter per hektar og alt foregår ved håndkraft; håndhøstede druer, manuel afstilkning og nænsom presning af druerne bevarer Carignan-druernes kvalitet, når de vel at bemærke også er høstet ved optimal modning. Resten er omhyggelighed, vinifikation ved lave temperaturer for at bevare den delikate friskhed, renhed og frugt.
Vinen passer godt til:
Stegt fjerkræ, grillet lys fisk - evt med grillede grøntsager, krydrede grøntsagsretter i provence-stil og charcuteri.
https://www.youtube.com/watch?v=GxxqLReyEyU
Fast facts om: Alo Jais Noir Carignan
Type: Kraftig, saftig, krydret, slank rødvin, drikkeklar, men med lagringspotentiale
Vingård: Guillaume Letang / Boutinot International
Vintype: Rød
Årgang: 2022
Område: Côtes Catalanes
Druer: Carignan
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14,5 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter