Rødvin

39 vine

Spanien/Rødvin/Ricard Rofes & Magda Pellicer
RAR Essencia 2017  Vins Singulars - Priorat DOCa
RAR Essencia 2017 Vins Singulars - Priorat DOCa

RAR Essencia 2017 fra hjertet af Priorat-distriktet er hentet fra lavtydende vinstokke i et stenet og ufremkommeligt mars-landskab, hvor Garnacha (ca 80 % af mosten) i selskab med ca. 15 % Cariñena og resten Syrah høstes i hånden på de stejle terrasser af skifer (Llicorella) og hvor aldersgennemsnittet på vinplanterne ligger imellem 30- og 90 år!

RAR er ikoniske winemaker  og oenolog, Ricard Rofes personlige garagevins-projekt og hans erfaring rækker langt tilbage med afsæt i topproducenten Cellers Scala Dei, som  i 1990´erne hurtigt skød Priorat til tops som et af Cataloniens og Spaniens mest hippe vindistrikter med Alvaro Palacios og René Barbier som et par af de øvrige stjerneskud.

Rofes` lidenskabelige forhold til Garnacha-druen udtrykkes på fornem vis i RAR Essencia, hvor den udfarende frugt og koncentration tæmmes og afrundes af få mdrs. fadlagring, uden på nogen måde at maskere for vinens intense frugtrigdom, masser af sort brombær og rød stenfrugt, afrundede og fenolisk perfekt modne tanniner, slikken og sødmefuld på den autentiske måde og med den stilistiske kompasnål mod Bourgogne og med enkel og low-tech-vinifikation i 70´er stil.

italien/Rødvin/Poderi dal Nespoli
Tenuta Santodeno Sangiovese-Merlot 2017 IGT Rubicone
Tenuta Santodeno Sangiovese-Merlot 2017 IGT Rubicone

Tenuta Santodeno´s mørke, saftige og charmerende blend med 70 % Sangiovese og 30 % Merlot er hentet fra ca. 70 ha vinmarker fra Romagna´s sydligere del, hvor Fabio,  Celita Ravaioli og Alfeo Martini´s smukke vingård og moderne, arkitektoniske vineri rejser sig i bakkerne omkring landsbyen Nespoli. Her har Ravaioli-familien dyrket vin siden 1931 og gården er en historisk og betydningsfuld kvalitetsproducent med utallige priser på samvittigheden, ikke mindst takket været Celita Ravaioli´s evner i hele processen fra markplejen til vinifikationen.

Den unge chilenske winemaker Maria Soledad Adriasola med erfaring fra den chilenske biodynamiske-producent Matetic Vineyards- og Veramonte i Casablanca Valley har med denne saftige blend skabt en drikke-glad slubrevin med Sangiovese-druens italienske temperament og den bløde fyldige Merlot-drue, som i dette ægteskab komplementerer hinandens kvaliteter. Her er fyldig frugt og duft af røde og mørke bær, violer, krydderier  og balanceret frugt - alt i en drikkeklar oversøisk smagsstil, men uden kvalmende sødme, vanilje og kokos..

Ganske enkelt ekstrem value i denne prisklasse!

Nydes til alskens retter fra Middelhavsregionen eller som hyggevin - gerne ved ca. 17 grader, hvilket understreger vinens rene frugt og elegance.

Spanien/Rødvin/Bodegas La Magdalena
Vega Moragona Tempranillo 2016 - DO Ribera del Jucar
Vega Moragona Tempranillo 2016 - DO Ribera del Jucar

Bodegas La Magdalena - er beliggende i den sydøstlige del af Cuenca-provinsen i et relativt højt og bjergrigt terræn med en blanding af knuste sten, granitholdig og leret terroir og vinmarkerne  er her højtliggende i 750 m højde i et barskt kontinentalt klima, hvilket passer godt til Temranillo-druens temperament.

Bjergvin kunne man med god samvittighed kalde Vega Moragona, ihvert fald modnes druerne heroppe mere end 2-3 uger senere end i lavereliggende regioner og den langsomme fenoliske modning leverer  her et druemateriale med bedre balance og syrestruktur, hvilket i sig selv er kvalitetsfremmende; smagen drives i høj grad af en underliggende syre. Aldersgennemsnittet i vinmarkerne ligger omkring 51 år, som med dyrkningen i lav buskform også bidrager til øget koncentration i de lavere udbytter. Her i Spaniens hinterland er jordpriserne lave, hvilket muliggør fremstilling af vine med masser af value til pengene.

Vega Moragona´s saftige og pivrene Tempranillo er et fund til prisen.....vinificeret med omhu, ikke maskeret af overdreven fadlagring og her får Tempranillo-druen lov til at udtrykke sig selv i en fyldig, men slank rødvin med masser af mørk frugt og fint modne tanniner og et diskret strejf af tredjeårs-fade, som blot tilfører vinen kompleksitet og charme.

James Suckling gav i denne 2016-årgang 91 points og ganske enkelt imponerende i denne prisklasse. En lille perle og stor vin til prisen!

 

Økologisk
Østrig/Rødvin/Weingut Christoph Bauer
Weingut Christoph Bauer Zweigelt Niederösterreich
Weingut Christoph Bauer Zweigelt Niederösterreich

Weingut Christoph Bauer - er med sine ca. 20 ha vinmarker på stejle skråninger i Pulkau-dalen i DAC Weinviertel i Niederösterreich regnet for en mindre kvalitetsproducent og har rødderne plantet i Jetzeldorf siden 1935, hvor familien Bauer startede eventyret; idag er det Christoph Bauer og hustruen Heidi, som varetager alt fra markplejen til aftapning og salg fra deres pitoreske vinhus i Jetzeldorf, en lille times kørsel nord for Wien nær grænsen til Tjekkiet.

Med afsæt i bæredygtig og certificeret økologisk vindyrkning af regionens klassiske druer, anerkendes vinene fra Christoph Bauer´s enkeltmarker for på fornemste vis at udtrykke druernes autencitet, terroir og årgangenes forskelligheder. Som vinproducent har Bauer opnået de maksimale 3 stjerner i det ansete østrigske vinmagasin Falstaff.

Zweigelt 2018 - er en østrigsk specialitet og er i dag den mest udplantede rødvinsdrue i Østrig, hvor den dyrkes i de fleste regioner. Druen blev i 1922 "opfundet" af botanikeren Frederich Zweigelt og er en krydsning af druerne Sankt Laurent - og Blaufränkisch.

Hos Weingut Christoph Bauer dyrkes den på Riede Strasshaide (2 ha ) og Riede Alte Haide ( 1 ha), hvor begge markers eksponeringer er i sydvestlig retning og med højere middeltemperaturer og med fuld modning af Zweigelt-druen.

Her er stor farveintensitet med dybviolet og purpurrød farve, duft af rød og blå stenfrugt og sødmefuld kirsebærfrugt med en pæn portion aromaintensitet, sprælsk ungdommeligt syrebid, men med modne og afrundede tanniner og helt befriet for stilkede grønne metoxpyraziner, hvilket gør denne til en oplagt "all-rounder" til en bred vifte af retter. Drik nu og et par år frem og gerne lettere afkølet.