GRATIS FRAGT Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Présidential Fine White Port

Présidential Fine White Port

C. da Silva - blev grundlagt af Corrêa Ribeiro e Filhos i 1862 og forblev i familiens ejerskab indtil 1933, hvor den brasilianske forretningsmand Clemente da Silva overtog og udbyggede... Vis mere
Normalpris
99 kr. pr. fl.
Udsalgspris
99 kr. pr. fl.

Anmeldelser

C. da Silva - blev grundlagt af Corrêa Ribeiro e Filhos i 1862 og forblev i familiens ejerskab indtil 1933, hvor den brasilianske forretningsmand Clemente da Silva overtog og udbyggede eksporten til Sydamerika og ejede det helt frem til sin død. I 1980 blev huset solgt til det spanske vin- og altmuligt-konglomerat Nueva Rumasa, ejet af den karismatiske Ruiz Mateos, indtil den økonomiske nedsmeltning og kollaps tvang dem til storudsalg. Det var ikke første og sidste gang, at spanske inkvisitorer forsøgte sig med opkøb i portvinsbranchen.

I 2007 blev C. da Silva overtaget af La Martiniquaise, som allerede var portvinsbranchens største producent og ejer af Gran Cruz.

Med La Martiniquaise´s økonomiske tyngde i ryggen blev der omsider skabt ro om C. da Silva´s strategi og der blev investeret massivt i indkøb af vin, oprustet på teknologi og ikke mindst know-how og ansættelse af nogle af branchens bedste winemakers og blendere.

I dag er C. da Silva´s mest kendte brand i Danmark "Dalva", mens søstermærket, "Prèsidential" på dansk grund har levet en anonym skyggetilværelse, trods den tårnhøje kvalitet på især deres store bibliotek af Colheitas. I dag er Prèsidential mest kendt i USA, mens Dalva er næsten ukendt på den anden side af Atlanten....

Présidential Fine White Port - er en frisk og krydret portvin, fremstillet som en blend af flere af de kendte grønne Douro-druer, vinificeret i C. da Silva´s moderne vinifikationscenter i Alijó nær Sabrosa.

En strågylden og sødmefuld, frugtrig portvin, som med sin bløde frugt og fersken-abikos-profil er et sikkert valg som hyggevin eller til eksempelvis faste oste og desserter med frugt.

Nydes ved køleskabstemperatur og sæt den tilbage i køleskabet, så den bevarer sin friskhed bedre end ved stuetemperatur.