GRATIS FRAGT Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Weingut Beurer Riesling VDP Stettener Gipskeuper 2018, Ortswein

Weingut Beurer Riesling VDP Stettener Gipskeuper 2018, Ortswein

Weingut Beurer er en lille kvalitetsfokuseret familieproducent beliggende i landsbyen Lange i Würrtembergske Remstal, som er en ca. 75 km lang floddal, øst for Stuttgart. Her blev landskabet formet for mere... Vis mere
Normalpris
149 kr. pr. fl.
Udsalgspris
149 kr. pr. fl.

Anmeldelser

Weingut Beurer er en lille kvalitetsfokuseret familieproducent beliggende i landsbyen Lange i Würrtembergske Remstal, som er en ca. 75 km lang floddal, øst for Stuttgart. Her blev landskabet formet for mere end 200 mio år siden og er et kuperet lanskab med dramatisk stejle skåninger og dale med et terroir af sandsten, kvarts og granit, nærmest skabt til Riesling-druen.

Da Jochen Beurer i 1997 parkerede karrieren som BMX-mester i garagen var det for at forfølge drømmen om at producere naturlige vine med udgangspunkt i Riesling, men også andre "minoritets-druer" i området. Naturvins-inspirationen og uddannelsen kom fra ophold hos bla. Elisabetta Foradori i Trentino. Siden 2003 omlagt til økologi og siden 2008 fuldtonet biodynamisk i mark og kælder. Demeter-certificeret fra 2012.

Stettener-skråningen i Lange består af flere sedimenter og Gipskeuper-formationen, består geologisk og af sammenpresset kridt med fossiler helt tilbage til trias-perioden.

Stettener Riesling Gipskeuper er fra den midterste del af marken, beliggende i ca. 300 m højde og 30 år gamle Rieslingstokke, hvis dybe rødder henter mineraler, kalk, dolomit og magnesium op fra undergrunden.

Det er snarere vinens elegance og tekstur end Riesling-aromatik, som karakteriserer vinen med sin dybde og mineralske personlighed; her er elementer af både røg, rød stenfrugt og fersken, men det centrale er vinens slanke og salte vægtløshed, som kun langsomt klinger ud i finalen.

Stettener Riesling Gipskeuper 2018 er dejlig solo, men kan også sagtens matche simre-retter som f. eks. braiseret svinekæbe, hvor kødets møre tekstur mødes af skarpsleben Riesling-syre.

 Læs Rene Langdahls artikel om vinen her