Anmeldelser
- 91 Point Jyllandsposten
UDSOLGT
RAR Essencia 2018 fra hjertet af Priorat-distriktet er hentet fra lavtydende vinstokke i et stenet og ufremkommeligt mars-landskab, hvor Garnacha Blanca (ca 70 % af mosten) i selskab med ca. 30 % Macabeo fra små parceller i 400-600 m højde høstes i hånden på de stejle terrasser af skifer (Llicorella) og hvor aldersgennemsnittet på vinplanterne ligger imellem 30- og 90 år!
RAR er ikoniske winemaker og oenolog, Ricard Rofes personlige garagevins-projekt, i øvrigt med hustruen Magda Pellicer. Erfaringen rækker langt tilbage med afsæt i topproducenten Cellers Scala Dei, som i 1990´erne hurtigt skød Priorat til tops som et af Cataloniens og Spaniens mest hippe vindistrikter med Alvaro Palacios og René Barbier som et par af de øvrige stjerneskud.
RAR Blanco er en coupage imellem den stedbundne Garnacha Blanca og Macabeo, vinificeret på rustfrit stål ved lave temperaturer for at ekstrahere så megen frugt som muligt og dernæst lagret på cementtanke for at blødgøre og tilføre vinen mere krop og fylde, hvor fokus er på hvid blomstret frugtighed og mineralitet med den stilistiske kompasnål skarpt rettet mod Bourgogne og med enkel og low-tech-vinifikation i 70´er stil.
"interessant vin med en udpræget mineralsk karaktér. Lagdelt, pirrende med masser af citrusnoter der blander sig med eksotisk frugt.
Udpræget tør, elegant, virkelig værd at prøve".
91+ point, Niels Lillelund JP 6. marts 2021
Fast facts om:
Ricard Rofes Cellers Escala Dei RAR Essencia Bianco Hvidvin
Type: Ricard Rofes Cellers Escala Dei Hvidvin
Vingård: Ricard Rofes Cellers Escala Dei
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2018
Område: Priorat DOQ
Druer: Garnacha Blanca, Macabeu
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13,5%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter