GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Arizcuren Solomazuelo 2016 Rioja DOCa

Arizcuren Solomazuelo 2016 Rioja DOCa

 Bodegas y Viñedos Arizcuren - er formodentlig Rioja´s mindste boutique winery og er personificeret ved den sympatiske arkitekt og vinmager, Javier Arizcuren. Som arkitekt har Arizcuren sat nye standarder for... Vis mere
Normalpris
399 kr. pr. fl.
Udsalgspris
399 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 4,0 Point Vivino
  • wine-opener-icon 91 Point Parker

 Bodegas y Viñedos Arizcuren - er formodentlig Rioja´s mindste boutique winery og er personificeret ved den sympatiske arkitekt og vinmager, Javier Arizcuren. Som arkitekt har Arizcuren sat nye standarder for spektakulære og vægtløse arkitektoniske designs for en håndfuld moderne vinerier i Rioja og Baskerlandet. Samme filosofi er det gennemgående credo i Javiers luftige og transparante enkeltdruevine, hvilket er usædvanligt for flertallet af Rioja´s vine.

Siden etableringen af dette mikro-projekt i 2011 med ikke over 10.000 flasker om året, har Arizcurens personlige vine hurtigt opnået top-ratings hos Suckling, Parker, Decanter m.fl., ligesom vinene nydes på mere end 20 Michelinrestauranter i- og udenfor Spanien.

Familien Arizcuren med baskiske rødder ejer flere små plots omkring landsbyen Quel i Sierra de Yerga i Rioja Oriental og fra nordvendte skråninger i over 530 meters højde hentes frugten til Solomazuelo fra mere end 35 år gamle vinstokke med den traditionsrige Mazuelo-drue - eller Cariñena Negra, dog bedst kendt herhjemme som Carignan-druen. 

Her dyrkes helt naturligt i buskform og efter økologiske principper (endnu ikke certificeret) med bortklipning af de fleste blade, eksponeret mod nordøst og i det barske regime opnår Javier perfekt fenolisk modning af Mazuelo-druen, som er kendt for sin hysterisk høje volatilitet, når den ikke behandles respekfuldt og derfor udgør Mazuelo kun få procent af druepopulationen i Rioja. Mazuelo modner sent og er uden kærlig pleje og stalinistisk opdragelse en lækkerbisken for alskens plantesygdomme og skadedyr..... 

Arizcuren Solomazuelo laves i blot 4.500 flasker, ikke mindst pga de ultralave udbytter og med næsom vinifikation og lagring på små ståltanke, 225-300 liters franske barriques, dernæst 800 liters brugte fade og endelig med lang flaskelagring i Javier´s 60 m2 "store" urban winery, centralt i Logroño´s bymidte, naturligvis med tilhørende vinbar.

Solomazuelo 2016 - er en purpurrød og granatrød Rioja-vin med en ekspressiv duft af røde- og mørke bær, grafit og velsmagen er slank med Mazuelo´s karakteristiske boysenbærskrydderier i let gummebid, faste og modne  tanniner og helt klassisk venstrebreds race og vedholdende finale i eftersmagen. Drik nu til 2028.

Fast facts om:

Javier Arizcuren Solomazuelo Rødvin

Type: Javier Arizcuren Rødvin
Vingård: Javier Arizcuren
Vintype: Rødvin
Årgang: 2016
Område: Rioja DOCa
Druer: Mazuelo ( Cariñena / Carignan )
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13,5%

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.