Spar 15%
Anmeldelser
Maynard’s "The Complete Book of Port" – En Smagekasse fyldt med Portvinsmagi!
Anmeldt november 2025 - Flaskehalsen.dk
Jeg kaster mig ikke ud i stjerner og karakterer til et produkt som dette. Det består nemlig af 10 forskellige portvine, der er sammensat som en portvinssmagning. Dermed er der også stor forskel på de enkelte vine – men lad det være sagt med det samme: Det her er en genial gaveidé til portvinselskeren – eller bare til dig, der gerne vil smage en masse og blive lidt klogere.
Hvis du er nysgerrig på portvin, godt kan lide det – og gerne vil vide endnu mere om det, så bør du ønske dig Maynards “The Complete Book of Port”. Det er nemlig en fantastisk måde at øge sin viden om de søde dråber fra Portugal, og hvis du griber det rigtigt an, vil du for alvor få øjnene op for, hvor forskelligt portvin kan smage.
“Bogen”, som den kaldes, består af 10 forskellige portvine fra huset Maynards. Der 6 cl. af hver portvin, som har hver sin lange beholder – formet lidt som et reagensglas. Lukket med skruelåg er de sirligt sat sammen i den ene halvdel af den indpakning, der ligner en bog, mens man på indersiden af ‘bogen’ får et par linjer om hver enkelt portvin. Det er overordnet viden og generelle serveringstips, men det fungerer rigtig godt til dig, der gerne vil gå fra niveauet som nysgerrig til rent faktisk at vide noget.
Du kommer både igennem hvid portvin, rosé-portvin, ruby, tawny, colheita, 10-års og vintage – i forskellige varianter. Smagsmæssigt holder Maynards et ret fint niveau på det generelle plan, og når man rammer den lidt finere ende af smage-programmet, er der et par virkelig lækre oplevelser – bl.a. den vidunderlige Colheita 2001.
Min anbefaling er, at du sætter en god aften af sammen med en – måske to – du gerne vil dele oplevelsen med. Smag fra en ende af – men sørg for at komme igennem alle 10 portvine. Det giver dig det allerbedste billede af forskellene mellem de forskellige portvinstyper.
Mængden af hver portvin er faktisk rigtig flot – du kan sagtens smage grundigt med 2 eller 3 centiliter, så der er nok af hver portvin til at dele oplevelsen med en eller to andre. De små minusser ved denne portvinsoplevelse er, at de rør/glas/flasker, vinene er samlet i, åbnes med skruelåg, der ikke rigtig fungerer, som de burde. Ofte måtte jeg hive hele toppen af, fordi skruelågets perforering ikke gav sig. Men det er en detalje – de færreste vil alligevel have behov for at lukke flaskerne igen.
Desuden er de 10 rør/glas/flasker sat fornemt op, men de sidder ikke alle sammen lige godt fast. Så hvis du får behov for at løfte ‘bogen’ – måske for at læse teksten om hver enkelt portvin (som er skrevet i en skriftstørrelse, der er meget lille) risikerer du, at nogle af portvins-rørene falder ud.
Det er detaljer – og bare lidt tips til, hvordan du får det optimale ud af denne ganske fine og anbefalelsesværdige portvins-oplevelse.
Er du klar til at udforske hele portvinens univers? Så skal du prøve Maynard's "The Complete Book of Port" – en eksklusiv smagekasse, der tager dig med på en rejse gennem de mest ikoniske portvine. Denne samling er som en velskrevet bog, hvor hver flaske er et kapitel fyldt med smagsoplevelser, der vil vække dine sanser og give dig en dybere forståelse af, hvad portvin kan.
I smagekassen finder du et nøje udvalgt udvalg af Maynard’s bedste portvine – fra friske og frugtagtige Ruby Ports til de mere komplekse og lagrede Tawny Ports. Uanset om du er nybegynder eller en garvet portvinsentusiast, vil denne kasse give dig mulighed for at smage på forskellige stilarter og opdage, hvad der gør hver type unik.
Smagekassen inkluderer en række rør a 5 CL:
- Ruby Port: Ung og energisk med smag af røde bær og chokolade.
- Tawny Port: Lagret på fad med komplekse noter af nødder, tørret frugt og karamel.
- White Port: En lys og frisk vin med noter af honning og citrus.
- Late Bottled Vintage (LBV): Intens og fyldig med mørke frugter og et krydret finish.
Maynard’s "The Complete Book of Port" er den perfekte gave til portvinselskeren – eller til dig selv, hvis du vil udvide din portvinshorisont. Hæld et glas op, læn dig tilbage og lad smagene føre dig ind i portvinens verden!
Fast facts om:
Maynard´s "The Complete Book of Port" Portvinssmagning
Type: Maynards Portvin
Vingård: Maynards
Vintype: Portvin smagekasse
Område: Douro
Druer: Malvasia, Côdegá, Rabigato m. fl
Land: Portugal
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent: 20%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter
