GRATIS FRAGT v. ordre over 500,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Weingut Christoph Bauer- SEKT- Blanc de Noirs Brut Nature / Extra Trocken 2014

Weingut Christoph Bauer- SEKT- Blanc de Noirs Brut Nature / Extra Trocken 2014

Weingut Christoph Bauer - er med sine ca. 20 ha vinmarker på stejle skråninger i Pulkau-dalen i DAC Weinviertel i Niederösterreich regnet for en mindre kvalitetsproducent og har rødderne plantet... Vis mere
Normalpris
250 kr. pr. fl.
Udsalgspris
250 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 90 Point Falstaff

Weingut Christoph Bauer - er med sine ca. 20 ha vinmarker på stejle skråninger i Pulkau-dalen i DAC Weinviertel i Niederösterreich regnet for en mindre kvalitetsproducent og har rødderne plantet i Jetzeldorf siden 1935, hvor familien Bauer startede eventyret; i dag er det Christoph Bauer og hustruen Heidi, som varetager alt fra markplejen til aftapning og salg fra deres pitoreske vinhus i Jetzeldorf, en lille times kørsel nord for Wien og nær grænsen til Tjekkiet.

Med afsæt i bæredygtig og certificeret økologisk vindyrkning af regionens klassiske druer, anerkendes vinene fra Christoph Bauer´s enkeltmarker for på fornemste vis at udtrykke druernes autencitet, terroir og årgangenes forskelligheder. Som vinproducent har Bauer opnået de maksimale 3 stjerner i det ansete østrigske vinmagasin Falstaff. De senere år har Bauer arbejdet intensivt med spontangæring og naturvins-genren og vinene er generelt blevet lidt vildere i udtryk og stil.

Enkeltmarken, Riede Gerichtsberg består af et leret terroir med indslag af kalkaflejringer og kvarts og på den højeste del af Riede Gerichtsberg dyrkes Pinot Noir-druen til denne mousserende og klassiske "champagne-type" fra Christoph Bauer.

Den gode dræning har sammen med den opstigende vind god mulighed for at tørre vinplanterne med den botrytis-følsomme Pinot Noir-drue, som blev håndhøstes i oktober 2014 og hurtigt bragt til kælderen.

Her blev vinen spontangæret på en mindre ståltank og siden eftergæret på flasken efter den klassiske metode. Med hele 6 års (!!!)  Hefe /gærkontakt på flasken, er vinen trods alderen endnu ungdommelig med strågylden & lys farve, medium intens duft af rød frugt og sprød syre, kødfuld i mundfornemmelsen med autolysens  diskrete og toastede citrusnoter, toast og hvide blomster med ultrafine og velintegrerede bobler og super smooth , kompleks og lang harmonisk finale. Kunne blindt gå for en dyr (årgangs) champagne, men naturligvis til en brøkdel af prisen....

Degorgeret oktober 2020.

Extra Brut - under 2 gram restsukker per liter.