Anmeldelser
"La Kika" Manzanilla Pasada "en rama" er en naturlig og helt ufiltreret 100 % Palomino-baseret vin i "Fino-typen" (men er jo fra Sanlúcar på Atlanterhavskysten og kaldes derfor "Manzanilla"), biologisk lagret under flor i historiske Bodegas Santa Ana i Sanlúcars Barrio Bajo fra kælderen med cirka 400 "bottas" og med mere end hundrede år på bagen. Her lå tidligere Rainera Pérez Marín, men er i dag også familien Yustes private ejendom.
La Kika er kælenavnet, opkaldt efter bedstemoderen Doña Caridad Brioso og er Bodegas Yuste´s enestående og sjældne Manzanilla, som har ligget i mindst 10 år i gamle "bottas" med biologisk lagring under flor, hvor vinen forvandles til den sprøde og salte Manzanilla med Sanlúcar´s signatur af grønne oliven, havskum og gyldne, friske mandler i duften. Farven er gylden med let oxidativt præg, mens smagen er knastør og rank med ping-pong imellem autolysens fyldighed og vinens naturlige salte præg og krydrede finish.
Oplagt som mundvandsfremkaldende aperitif eller til jomfru-hummer, krabbe-køde, lyse fisk, startere & hapsere, belota-serrano-skinke eller sushi-kombinationer, serveret i pænt rummelige hvidvinsglas og ved cirka 8 grader. Ubetinget en af de bedste Manzanilla´s på markedet.
Ufiltreret, ubehandlet, naturlig, dejlig.
Fast facts om:
Manzanilla Pasada de Sanlúcar de Barrameda DO "La Kika" Sherry
Type: Bodegas Yuste Sherry
Vingård: Bodegas Yuste
Vintype: Sherry
Område: Sanlucar de Barrameda
Druer: Palomino Fino
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 15%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter