
Anmeldelser
Lupi Reali Montepulciano d´Abruzzo DOC er vores friske og charmerende madskubber fra den anerkendte Abruzzo-producent, Valle Reale, fremstillet på Montepulciano, signatur-druen fra den vilde og bjergrige Abruzzo-region.
En moderne rødvin med dyb farveintensitet og udfarende frugt med især mørke bær, rød kirsebærfrugt og fint integrerede, polerede tanniner, som giver vinen både struktur og klasse, umaskeret ren saftighed og umiddelbar drikkeglæde.
Valle Reale´s dygtige hold af agronomer og engagerede vinmagere henter frugten i et storslået naturreservat med lidt mere end 32 ha vinmarker omkring byen Capestrano, dyrket efter økologiske og biodynamiske principper fra højtbeliggende vinmarker med et terroir af sand og kridtaflejringer af gammel havbund. Den gode dræning betyder, at vinstokkenes rødder skal søge dybt når tørsten skal slukkes.
Hos Leonardo Pizzolo gæres de knuste og afstilkede druer spontant og med naturlig gær, uden kemi, minimal filtrering og i helt i tidens "Zeitgeist" med håndplukkede druer og kort tid fra plukning til vinicering på Valle Reale´s egen gård.
Fast facts om:
Lupi Reali - Due Calici Økologisk gastrovin
Type: Kraftig, blød Rødvin
Vingård: Valle Reale
Vintype: Rødvin
Årgang: 2022
Område: Abruzzo
Druer: Montepulciano
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter