Anmeldelser
5-stjerner i Gastro november 2024
Beurer´s Guts-Riesling fra 2023 - er en tør og saftig hvidvin, spontangæret med naturlig vingær og med afsæt i egne druer fra sandstens-terroir, tappet i april 2024 efter et halvt års tid på stål.
Her har vi Jochen´s unge Riesling, tætpakket med glad frugt og blomstret duft, hindbær og modne hvide rips. I munden piv-ren med et herligt sprælsk syrebid, lime, kiwi og ananas i en saftig afslutning med gummebid; autentisk og stedtypisk, som siger "drik mig""!
Nyd den lidt over køleskabstemperatur til sashimi eller scampi og hold igen med sovsen -helt simpelt.
Om Weingut Beurer - Rieslingwerk:
Weingut Beurer er en lille familieproducent beliggende i landsbyen Kernen Stetten i Würrtembergske Remstal, som er en ca. 75 km lang floddal, øst for Stuttgart. Her blev landskabet formet for mere end 200 mio år siden og er et kuperet landskab med dramatisk stejle skåninger og dale med et terroir af sandsten, kvarts og granit, nærmest skabt til Riesling-druen.
Da Jochen Beurer i 1997 parkerede karrieren som BMX-mester i garagen var det for at forfølge drømmen om at producere naturlige vine med udgangspunkt i Riesling, men også andre "minoritets-druer" i området. Uddannelsen og naturvinsinspirationen med minimal sulfittering fik Jochen Beurer hos bla. Elisabetta Foradori i Trentino. Siden 2003 omlagt til økologi og siden 2008 fuldtonet biodynamisk i mark og kælder. Demeter-certificeret i 2012.
Beurer´s vine har konsekvent scoret højt hos The Wine Advocate / Parker og seriøse tyske og østrigske vin-tidsskrifter.
91 Points #TWA August 2020:
"Beurer's sandstone-driven 2019 Riesling Trocken shows an intense straw-golden color and offers a clear, bright, refreshing and finely mineral nose with ripe stone fruit aromas. Lush and very elegant on the crystalline palate, this is a sustainable and refined dry Riesling with a long, fresh, piquant and intense finish. A fabulous, serious biodynamic wine for smaller budgets. 12% alcohol. Tasted from lot L 2001 in June 2020"
****(**) "gærrester, syre, for ung til at drikke, men frugten er ren og liflig, meget pirrende og glædesstrålende" 87 points, Niels Lillelund JP - 23.maj. 2020
5 hjerter i kvindevin.dk "knivskarp og knitrende frisk"
Rolf Madsen, Vinexpressen.dk:
"Frisk duft af stikkelsbær, citrus og et lille snift af kiwi. Ditto i smagen, der er slank og rank, og hvor syren springer flik-flak på tungen. En rigtig terrassebasker til de lune sommeraftener. I love it! Anbefalet"
Læs Rene Langdahls artikel om vinen her
Fast facts om:
Jochen Beurer Riesling Trocken Schwabischer Landwein Hvidvin
Type: Weingut Jochen Beurer Hvidvin
Vingård: Weingut Jochen Beurer
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2023
Område: Würrtemberg
Druer: Riesling
Land: Tyskland
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12,5%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter