
50%
Anmeldelser
91 Point James Suckling
Bodegas La Magdalena - er beliggende i den sydøstlige del af Cuenca-provinsen i et relativt højt og bjergrigt terræn med en blanding af knuste sten (galets roulés), granitholdig og leret terroir og vinmarkerne er her højtliggende i 750 m højde i et barskt kontinentalt klima, hvilket passer godt til Tempranillo-druens temperament.
Bjergvin kunne man med god samvittighed kalde Vega Moragona, i hvert fald modnes druerne heroppe mere end 2-3 uger senere end i lavereliggende regioner og den langsomme fenoliske modning leverer her et druemateriale med bedre balance og syrestruktur, hvilket i sig selv er kvalitetsfremmende; smagen drives i høj grad af en underliggende syre. Aldersgennemsnittet i vinmarkerne ligger omkring 51 år, som med dyrkningen i lav buskform også bidrager til øget koncentration i de lavere udbytter. Her i Spaniens hinterland er jordpriserne lave, hvilket muliggør fremstilling af vine med et snusfornuftigt pris- og kvalitetsforhold. Prisen er nu engang ikke ligegyldig og netop her kan man finde det gode køb, modsat de hypede distrikter omkring Duero-flodens bredder, hvor alle besynderligt nok er naboer til Peter Sisseck.
Vega Moragona´s saftige og pivrene Tempranillo er et fund til prisen.....vinificeret med omhu, ikke maskeret af overdreven fadlagring og her får Tempranillo-druen lov til at udtrykke sig selv i en fyldig, men slank rødvin med masser af mørk frugt og fint modne tanniner og et diskret strejf af tredjeårs-fade, som blot tilfører vinen kompleksitet og charme.
James Suckling gav i denne 2016-årgang 91 points og ganske enkelt imponerende i denne prisklasse. En lille perle og stor vin til prisen!
Fast facts om:
Bodegas S. Magdalena Vega Moragona Rødvin
Type: Bodegas S. Magdalena Rødvin
Vingård: Bodegas S. Magdalena
Vintype: Rødvin
Årgang: 2019
Område: Ribera del Júcar DO
Druer: Tempranillo
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14%