GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

C. da Silva Late Bottled Vintage LBV Porto 2015

C. da Silva Late Bottled Vintage LBV Porto 2015

C. da Silva - blev grundlagt af Corrêa Ribeiro e Filhos i 1862 og forblev i familiens ejerskab indtil 1933, hvor den brasilianske forretningsmand Clemente da Silva overtog og udbyggede eksporten... Vis mere
Normalpris
199 kr. pr. fl.
Udsalgspris
199 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 6 Stjerner @UGENSVIN

C. da Silva - blev grundlagt af Corrêa Ribeiro e Filhos i 1862 og forblev i familiens ejerskab indtil 1933, hvor den brasilianske forretningsmand Clemente da Silva overtog og udbyggede eksporten til Sydamerika og ejede det helt frem til sin død. I 1980 blev huset solgt til det spanske vin- og altmuligt-konglomerat Nueva Rumasa, ejet af den karismatiske Ruiz Mateos, indtil den økonomiske nedsmeltning og kollaps tvang dem til storudsalg. Det var ikke første og sidste gang, at spanske inkvisitorer forsøgte sig med opkøb i portvinsbranchen.

I 2007 blev C. da Silva overtaget af La Martiniquaise, som allerede var portvinsbranchens største producent og ejer af Gran Cruz.

Med La Martiniquaise´s økonomiske tyngde i ryggen blev der skabt ro om C. da Silva´s strategi og der blev investeret massivt i indkøb af vin, oprustet på teknologi og ikke mindst know-how og ansættelse af nogle af branchens bedste winemakers og blendere.

I dag er C. da Silva´s mest kendte brand i Danmark "Dalva", mens søstermærket, "Prèsidential" på dansk grund har levet en anonym skyggetilværelse, trods den tårnhøje kvalitet på især deres store bibliotek af Colheitas. I dag er Prèsidential mest kendt i USA, mens Dalva er næsten ukendt på den side af Atlanten....

Presidential LBV er en årgangs-ruby, høstet af druer fra en enkelt årgang (2015) og er lagret på meget store egetræs-vats indtil foråret 2020, altså små 4 ½ år fra høsttidspunktet og har i denne periode hvilet og "sat" sig. Som tilhørende "Ruby-familien", tilhører vinen den vinøse portvinstype, præget af masser af primær frugt både i farven, duften og smagen.

Late Bottled Vintage er lettere og mere tilgængelig end Vintage Port, men besidder dele af den samme frugtrige profil med især brombær, solbær og mørk stenfrugt i duften. Smagen er rund og blød med frisk rød og sort bærfrugt, smidige og bløde tanniner og en god fyldighed i finalen. Vinen er let filtreret, men kan over tid opbygge vinsten og depot på flasken.

Særdeles velegnet til desserter med is og vanilje, risalamande eller fyldige blåskimmeloste.

Drikkeklar ved ca. 14 grader og vinder ikke nævneværdigt ved lagring på flasken.

Mængderabat v/2 stk. 
Normalpris v/1 stk. kr. 199,- 

Fast facts om:

C. da Silva Late Bottled Vintage LBV Portvin

Type: C. da Silva Portvin
Vingård: C. da Silva
Vintype: Portvin Ruby
Årgang: 2015
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Roriz, Franca m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 20%

Allergener: E220 (sulfitter) 

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.