GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Niepoort Fabelhaft 10 Years Old Tawny Porto Spar
38%

Niepoort Fabelhaft 10 Years Old Tawny Porto

Niepoort´s "Fabelhaft-serie" er seneste skud på stammen fra den energiske, kreative og sprudlende Dirk Niepoort og tæller foreløbig en lille håndfuld portvine, som på alle måder udstråler vitalitet, begejstring og... Vis mere
Normalpris
325 kr. pr. fl.
Udsalgspris
199 kr. pr. fl.

Anmeldelser

Niepoort´s "Fabelhaft-serie" er seneste skud på stammen fra den energiske, kreative og sprudlende Dirk Niepoort og tæller foreløbig en lille håndfuld portvine, som på alle måder udstråler vitalitet, begejstring og legesyge; ofte en mangelvare, hvor såvel corporate ensretning og medfølgende kedsomhed sniger sig ind og river sjælen ud af vinene. Dirk Niepoort var også medstifter af klubben med de bedste bord- og portvinsproducenter, "Douro Boys" og hans engagement og betydning for Portugals renommé kan ikke overvurderes; Han er det tætteste man kommer på en rockstjerne-status og både håret og idéerne er second to none i portvinsverdenen- og andre regioner for øvrigt, hvor Dirk Niepoort også laver vine med kant og personlighed.

Niepoort´s "Fabelhaft" 10 Years Old Tawny er et fremragende eksempel på kategoriens dyder, hvor Dirk Niepoort og  medhjælpende blender, "Zeze Nogueira" endnu engang demonstrerer Niepoort´s status som topproducent i Tawny-klassen. 

Druerne er et mix af de traditionelle Douro-druer fra marker med et aldersgennemsnit over 60 år fra Vale de Pinhão: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Francisca, Sousão og Tinta Roriz, håndhøstet i sepember & oktober. Druerne fodtrampes i lagares og efterfølgende lagres og modnes vinene på små 550 liter fade og sammenstikkes efterfølgende i lodgen i Vila Nova de Gaia, så vinen opfylder kriterierne for en 10 Years Old Tawny. Der er i denne proces, alkymisten Dirk Niepoort og teamet trækker fra resten af feltet.

I glasset  fremstår vinen forholdsvis lys med funklende Tawny-farve og orange-reflekser, fed og cremet viskositet i glasset. I duften indsmigrende friskhed og noter af kandiseret appelsinskal, i munden krydret smagsintensitet med hassel- og pekannødder og sitrende syre, elegant, smooth og alligevel magtfuld  i den uendelige eftersmag med fokuseret friskhed.

Nydes af pænt store hvidvinsglas til hårde oste eller som rensende afslutning på et måltid & kompetent hyggevin.

Servér den ved ca. 14 grader.

Henrik Oldenburg skrev 1. november 2021:


”Det er en blød, mild og følsom Tawny, der bestemt også har krudt i flasken og rygrad og struktur. Den er blank og lidt kælen – uden at være for sød – og den har en gennemført delikat smag af modne figner. Den er ikke portugisisk i stil, og den er ikke britisk, den er sig selv, og den tager det bedste fra de andre, bekræftet i den perfekte balance. Et forrygende nyt mærke, der dristigt, men ikke overmodigt hedder ”Fabelhaft”= fabelagtig – og det er den.” 18/20.


Fast facts om:

Niepoort Fabelhaft 10 Years Old Tawny Portvin

Type: Niepoort Portvin
Vingård: Niepoort
Vintype: Portvin Tawny
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Roriz, Franca m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 19,5%

Allergener: Indeholder E220 Sulfitter

  • Dorte Skov Hansen
    Dorte Skov Hansen 22. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Bestilte varer i går, og i dag var alle Varerne leveret ved døren.
  • Søren Søndergård
    Søren Søndergård 9. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Har netop gjort mit første køb hos Vinimondo. Det er absolut ikke det sidste. Webshoppen fungerer perfekt. Der er et meget stort udvalg af vine. Jeg valgte et par, af deres fødselsdags tilbud. Forventningerne til dem, var rimelig store, og de skuffede på ingen måde - tværtimod. Udover, at det var fortræffelige vine, var bestilling, bekræftelse, betaling og levering - til UG. Kunne jeg give 6 stjerner, var det blevet resultatet. Jeg glæder mig til at gå på indkøb igen og igen og igen 👌
  • Person
    Kunde Preben 8. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Hvis man kunne give 10 stjerner havde jeg givet 12. Havde bestilt primitivo 18 som skulle komme fredag i følge post nord.pludselig ændres det til ikke at vide hvornår. Skriver en mail til Marco fra vinomondo og han tar adfærde med det samme og weekenden over.lover mig at hvis ikke han får at vide hvor vinen er mandag fra post nord sender han nogle nye som jeg vil modtage tirsdag med en ny vognmand.idag tirsdag har jeg lige fået at vide mine vin kommer snart. Samtidig har post nord så kommet med vin langt om længe. Skriver til Marco at nu vinen kommet fra post nord.marco siger så at de vin der er på vej beholder jeg bare . Service i weltklasse da det jo faktisk er post nords fejl. Nu det bare læne sig tilbage og nyde . Vinomondo er min nye vin pusher. Tusind tak
  • Person
    Stan 1. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Igår bestil, Idag modtaget. Nu nyder jeg den skønne dejlige portugisiske vin. Bedre kan det ikke gøres. Bravo Vinimondo.👍🍷👍
  • Person
    Michael Thomsen 31. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Virkelig lækker og hurtig betjening af rigtig skønne rødvine Fat Baron og Primotivo 18. MUUMMMSS
  • Person
    Karina Krabbe Poulsen 14. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Rigtig venlig kundeservice og hurtig levering
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.