Anmeldelser
Maynard´s Colheita Porto - i Topårgangen 1974 er ikke sådan at kimse af og tilhører klassen af sjældne årgangs-tawnies med en næsten ufattelig lagringsevne.
Dette er den ULTIMATIVE GAVE til 50 års jubilaren.
Om det er til en reception, fødselsdag, eller bare en helt særlig anledning, så får du smagen af historiens vingesus her. Denne vilde Portvin er tappet i januar 2024 og har dermed ligget på egetræsfad i 50 år..!
En god investeringsvin, der kan give afkast på både relations- og afkastkontoen!
Farven er medium mørk med fedme og tunge gardiner, som vidner om høj koncentration og viskositet, grønne reflekser og en umiskendelig sødmefuld duft af tørrede frugter, dadler, kaffe, mahogni, syltede figner og medicinskab, stadig med betydelig frugtintensitet, som er signaturen fra Van Zellerne. Smagen er kraftfuld med god struktur, tætvævet med flydende brunsviger, crème brûlée og alligevel med frelsende syre og klingende lang eftersmag.
Vinen er passet og plejet i årevis af Master Blender, Àlvaro van Zeller, som allerede har etableret sig som en af branchens mest respekterede blendere i de seneste 12-15 år og med titlen "winemaker of the year 2016" - og ikke mindst en hyppig gæst til smagninger i Danmark, USA og Storbritannien.
Van Zeller-familien kan mønstre 14 generationer i portvinsbranchen og er formentlig den længst eksisterende, motiverede, engagerede og trods "arven" meget vitale portvinsfamilie siden slutningen af 1600-tallet.
Til denne har Àlvaro van Zeller udvalgt et lille parti fade, hvor vinene har udviklet sig særligt godt over årene. Fra begyndelsen var disse fades skæbne bestemt for Colheita-klassifikationen og dermed allerede registreret hos IVDP, idet reglerne (dengang) betød, at blenderen allerede ved vinens fødsel måtte beslutte om vinen skulle indgå i blends eller som her kunne "stå på egne ben" og derfor nu efter knap 13 års tålmodig oxidativ lagring på fade skønnes flyvefærdig, færdigudviklet og tappeklar.
Tappet januar 2024 og leveres i specialflaske og gavetrækasse.
Maynard´s Colheita Porto 1974
Type: Portvin, Årgangsportvin, Colheita, Tawny Porto
Vingård: Van Zeller Wine Selection
Vintype: Portvin
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Roriz, Franca, Tinta Barroca m.fl.
Land: Portugal
Indhold: 75 cl.
Årgang: 1974
Alkoholprocent: 20%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter
E = 174 kcal / 729 kJ / per 100 ml