
32%
Anmeldelser
Clementi Valpolicella Classico 2019 Superiore DOC
Håndlavet Ripasso i klassisk (tør) stil – dybde, struktur og elegant frugt
Clementi Ripasso 2019 er et skoleeksempel på, hvad Ripasso også kan være, når det laves i små mængder med omhu og respekt for traditionen. Vinen kommer fra familieejede marker i Marano, beliggende i hjertet af Valpolicella Classico-zonen, hvor den klassiske kombination af (70%) Corvina, Corvinone, (25%) Rondinella og (5%) Molinara samt mindre mængder af Oseleta og Croatina opnår maksimal udtryksevne i det kuperede terræn med dyrkning af vin på stejle terrasser i det traditionelle pergolasystem.
Smagsprofil:
Mørk rubinrød farve. Næsen åbner med kirsebær i spiritus, svesker, tørret rosmarin og et let krydret præg fra fadet. Smagen er medium til fyldig med moden frugt, balanceret syre og afrundede tanniner. Lang, let bitter og tør afslutning, som giver struktur og madvenlighed.
Terroir & Vinifikation:
Vinmarkerne ligger i Marano di Valpolicella i 200–350 meters højde på jordbund kalkholdig moræne med god dræning. Druerne håndhøstes i slutningen af september/ start oktober og udvælges omhyggeligt i marken.
Vinifikation:
Valpolicella-druerne håndhøstes i september og presses i september/oktober. I februar tilsættes vinen drueskallerne fra Amarone-produktionen i en periode på 10 dage, hvilket igangsætter en kort, sekundær gæring. Der fortages ”pumpover” to gange dagligt, og midtvejs i gæringsprocessen udføres delestage (omrøring og iltning via separation af skaller og most). Vinen filtreres ikke, men omstikkes fire gange i ståltanke, før den til sidst lagres i 30 hl brugte franske egetræsfade.
Årgang 2019 – karakteristik:
En harmonisk og velanmeldt årgang. Sommeren var varmere end ”normalt” med kølige nætter op mod høsten. Resultatet er en vin med dyb moden frugt, men også flot syre og strukturel balance – en ideel årgang for den klassisk Ripasso-stil.
Servering & madmatch:
Server ved 16–18 °C. Nyd til simreretter, grillet kød, pastaretter med svampe eller modne oste. Kan drikkes nu eller gemmes 5–7 år fra høståret.
Hvorfor vælge denne vin?
Til dig, der søger en autentisk Ripasso, helt uden overdrevet sødme eller alkoholtung stil. Clementi leverer dybde og finesse i en vin, der balancerer perfekt mellem Valpolicellas friske rygrad og Amarone’ens fylde – klassisk, vellavet og ærligt håndværk.
Om producenten:
Azienda Agricola Clementi er en familieejet vingård beliggende i hjertet af Valpolicella Classico, nær landsbyen Gnirega i Marano di Valpolicella. Grundlagt i 1969 af advokat (og tidligere borgmester !) Pietro Clementi, har vingården udviklet sig fra en personlig passion til en anerkendt producent af klassiske Valpolicella-vine.
Vingården råder over 14 hektar vinmarker, beliggende i 300–400 meters højde, hvor de lokale druesorter Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara og Oseleta dyrkes. Disse marker, plantet på kalkholdige og tufrige jorde, giver druerne optimale betingelser for at udvikle komplekse aromaer og strukturer.
Clementi producerer årligt omkring 35.000 flasker vin, herunder Amarone della Valpolicella Classico, Valpolicella Ripasso Classico Superiore, Valpolicella Classico Superiore og Valpolicella Classico. Vinene fremstilles efter traditionelle metoder og lagres i slavonske egetræsfade, hvilket sikrer en harmonisk balance mellem frugt, krydderier og terroir. Der anvendes og har aldrig været anvendt sprøjtemidler af nogen art.
Vingården er engageret i bæredygtig vinproduktion og følger protokoller som RRR (Riduci, Risparmia, Rispetta) og SQNPI (Sistema di Qualità Nazionale Produzione Integrata). Derudover er Clementi medlem af FIVI (Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti), hvilket understreger deres engagement i håndværksmæssig og uafhængig vinproduktion.
I dag drives Azienda Agricola Clementi af Pietro Clementis børn – Maria, Maurizio og Bernardino – som viderefører familiens traditioner med fokus på kvalitet, autenticitet og respekt for naturen.
Fast facts om:
Clementi Valpolicella Classico Ripasso 2019 Sup. DOCG
Type: Rødvin
Vingård: Azienda Agricola Clementi
Vintype: Tør og klassisk gourmetvin
Årgang: 2019
Fadlagring (3.000 liter fransk eg) min 36 måneder.
Flaskelagring: min 12 mdr. før frigivelse
Område: Valpolicella Classico Superiore DOC
Druer: (70%) Corvina og Corvinone, (25%) Rondinella og (5%) Molinara + en smule Oseleta og Croatina.
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14 %
Allergener: E220 (sulfitter) tilsat før tapningen