
Anmeldelser
4,0 Point Vivino
Medal d`Or Millésime Bio 2020
90 Point Parker
2 Stjerner Le Guide Hachette des Vins
Château de Caraguilhes - er beliggende i kommunen Boutenac det sydvestlige AOP Corbiéres, cirka midtvejs mellem Carcassonne og Narbonne i et naturskønt og ganske uberørt område 4 km fra Saint Laurent de la Cabrerisse i Corbiéres. Det er også et af Corbiéres ældste vinhuse, grundlagt af Cistercienser Ordenen i det nærliggende Abbaye de Fontfroide. Ejendommen blev bygget i 1525 og råder over mere end 650 hektarer, som udover 135 ha vinmarker er helt braklagt med vild garrique og spredt skov.
Den algierskfødte ildsjæl, Lionel Faivre købte ejendommen i 1958 og lagde med stor veneration for områdets potentiale grundstenen til den høje kvalitet. Efter et langt liv solgte Faivre i 2005 ejendommen til Pierre Gabison, som har overtaget kvalitets-stafetten.
Siden 1987 har Caraguilhes dyrket 100 % økologisk og hører til pionérerne indenfor bæredygtighed og økologi med afsæt i vinmarker med højt aldersgennemsnit, traditionel low-tech og håndlavet produktion, høj integritet og kvalitet. Siden 2016 har winemaker Etienne Besancenot eksperimenteret med biodynamikken i vinmarkerne og i kælderarbejdet og fra 2021 er vinene Demeter-certificeret.
Cara de Caraguilhes Rosé 2021- er en sjælden undtagelse fra det ellers helt rødvinsdominerede Corbiéres:
Fremstillet af økologisk dyrkede og håndhøstede Grenache Noir og Mourvedre-druer i forholdet 90/10, er Cara en forbløffende og forførende rosé med en feminin provencalsk roséfarve.
I næsen frugtrig og saftig duft, tætpakket med rød frugt, hindbær, jordbær og lille krydret strejf af vilde urter, sødmefuld og saftig smag med fin og delikat balance; en seriøs rosé med lavt restsukker, men indbygget charme.
Medal d`Or 2020 Millésime Bio Challenge
Medal d´Or 2019 - Concours Interprofessionel des Grands Vins de Corbiéres ( 2018)
Vinen passer godt til:
Salte snacks, sarte skaldyr, friske asparges.
Inspiration til en ret:
Grillet jomfruhummer, et godt brød og klaret smør.
Fast facts om:
Château de Caraguilhes Cara de Caraguilhes Rosé
Type: Château de Caraguilhes Rosé
Vingård: Chateau de Caraguilhes
Vintype: Rosé
Årgang: 2021
Område: Corbiéres
Druer: Grenache Noir, Mourvedre
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13,5%
Biodynamisk / Demeter-certificeret.