
35%
Anmeldelser
92 Point Wine Enthusiast
Bera Barbaresco DOCG 2017 Riserva ‘Rabajà’
Klassisk Barbaresco fra den ikoniske enkeltmark ‘Rabajà’ (0,5 ha) – lagringsværdig og dybt terroirtro.
Riccardo Bera´s Barbaresco Riserva er et sjældent indblik i Bera-familiens tolkning af den mikroskopiske (05, ha) ”Grand Cru” Rabajà – en af de mest anerkendte og historiske enkeltmarker i hele Barbaresco-appellationen. Beliggende midt på højderyggen mellem Asili og Montestefano, leverer Rabajà år efter år vine med præcision, kraft og lang levetid – og 2017-årgangen er ingen undtagelse.
Mark og terroir:
Rabajà-marken ligger i 320–340 meters højde med sydvestlig eksponering og jordbund domineret af kalk og blå mergel. Her får Nebbiolo optimale vækstbetingelser for at udvikle sit komplekse aromatiske spektrum og karakteristiske tanninstruktur.
Vinifikation:
Druerne håndhøstes i første halvdel af oktober. Efter afstilkning og knusning gærer mosten spontant i ståltanke over 10-12 dage, efterfulgt af en skindkontakt over ca. 30 dage for maksimal ekstraktion. Efter den malolaktiske "gæring" lagres vinen i store slavonske botti i 24 måneder, efterfulgt af minimum 12 måneders flaskelagring inden frigivelse.
Årgang 2017 – karakteristik:
2017 var en varm, tør årgang med lavt udbytte og høj druekvalitet. Bera's Rabajà Riserva formår at kombinere årgangens kraft og modenhed med vinmarkens naturlige elegance og struktur. En vin med imponerende lagringspotentiale og samtidig overraskende tilgængelig i sin ungdom.
Smagsprofil:
Intens rustenrød farve med begyndende gyldne lerfarver. Næsen åbner med tørrede roser, kirsebær, læder, lakrids og teblade, efterfulgt af subtile noter af tobak, sødmefuldt efterårsløv og balsamico.
I munden er vinen kompleks, lagdelt og struktureret – præget af moden frugt, frisk syre og tætpakkede, modne og sødmefulde tanniner. Lang, mineralsk og klassisk afslutning.
Servering & madmatch:
Dekanter 2–3 timer før servering ved ca. 17 °C. Perfekt til langtidstilberedt kød, trøfler, vildt eller hårdlagrede oste. Kan gemmes i 10–15 år fra høståret.
Blue-flower, smoky graphite and spiced plum aromas lead the way. On the smooth full-bodied palate, polished tannins elegantly support dried black cherry, baking spice and tobacco. It's already accessible but will also offer several more years of drinking pleasure. 92/100 Kerin O’Keefe
Azienda Agricola Bera er en familieejet vingård beliggende i Neviglie, Piemonte, mellem Alba og Asti (mellem Treiso og Neive). Familien Bera har dyrket vin i generationer, men begyndte først at tappe og sælge under eget navn i slutningen af 1970'erne. I dag drives vingården af Valter og Alida Bera sammen med deres sønner, Umberto og Riccardo, som viderefører familiens traditioner med fokus på bæredygtig og kvalitetsbevidst vinproduktion.
Ejendommen omfatter 30 hektar, hvoraf 23 hektar er vinmarker, der strækker sig over kalk- og lerholdige jorde i 320–380 meters højde. Bera producerer en bred vifte af vine, herunder Barbaresco, Barolo, Langhe Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Moscato d’Asti. De kombinerer traditionelle metoder med moderne teknikker, såsom temperaturkontrolleret gæring i rustfri ståltanke og lagring i store egetræsfade, hvilket resulterer i vine med både autenticitet og finesse.
Bera er kendt for deres engagement i at fremhæve Neviglies potentiale som vinområde, og deres vine afspejler områdets unikke terroir og familiens dedikation til håndværket.
Fast facts om:
Bera Barbaresco DOCG 2017 Riserva ‘Rabajà’
Type: Rødvin
Vingård: Bera Azienda Agricola
Vintype: Tør og tannindrevet enkeltmarksvin
Årgang: 2017
Fadlagring (2250 liter Botti) min. 24 måneder.
Flaskelagring: min 12 mdr. før frigivelse
Område: Barbaresco DOCG
Druer: 100% Nebbiolo
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14,5 %
Allergener: E220 (sulfitter) tilsat før tapningen