GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Aussimento Double Pass Shiraz 2021- Byrne Vineyards Spar
53%

Aussimento Double Pass Shiraz 2021- Byrne Vineyards

Aussimento Double Pass Shiraz 2021 - er det perfekte valg til vinterens mørke og bidende kulde. Her er vinen til en kold tid med høje gaspriser, højst 19 grader i... Vis mere
Normalpris
149 kr. pr. fl.
Udsalgspris
69 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon GOLD Mundus Vini


Aussimento Double Pass Shiraz 2021
- er det perfekte valg til vinterens mørke og bidende kulde. Her er vinen til en kold tid med høje gaspriser, højst 19 grader i stuen, men 15 % i flasken.  Australsk "Smooth Operator" i fyldig og bamset smagsstil.

Aussimento Double Pass Shiraz er en varm og fyrig 14,5 %-rødvin på 100 % Shiraz-druer fra det familieejede Byrne Vineyard´s, som dyrker mere end 200 hektarer vinmarker i det sydøstlige og ganske frodige Riverland, hvor Byrne siden grundlæggelsen i 1963 har vokset sig til en af de mellemstore producenter i South Australia.

Double Pass-teknikken består grundlæggende af to stadier: First Pass defineres ved at høste fuldmodne Shiraz-druer fra +40 år gamle vinstokke fra egne vinmarker i Riverland, druer med en overflod af Shiraz-karaktér med udfarende, parfumeret rød, cool- og spicy hindbær- og brombærfrugt og velintegreret frugtsyre. 

Second Pass består i overmodne Shiraz-druer, som hænger i 3-4 uger længere på stokkene og dermed udvikler rigere og mere sødmefuld, mørkere frugt og lavere syre.

Double Pass - er resultatet: En chunky blend af de to grundvine, som hver især bidrager med både friskhed, ungdommelig fyrig frugtrigdom og moden sværvægt: 

I duften masser af sødmefuld jordbær og morbær-aromatik, mens smagen går i en rigere, flæsket og krydret brombær-frugtighed med sorte kirsebærsten, dog med frelsende syre og noter af amerikansk fad, alt sammen med ultrabløde tanniner og lav- til medium syre og god oppakning i eftersmagen.

En ganske overdådig og drikkeklar, bamset rødvin, som matcher alt fra barbecue, vintergrøntsager eller rustikke stegeretter og julemad.

Pris v/1 stk. kr. 149,- 
Skriv til kundeservice@vinimondo.dk for 1 stk. køb. 

Fast facts om:

Aussimento Double Pass Shiraz

Type: kraftig rødvin
Vingård: Byrne Vineyard´s ( Riverland )
Vintype: Chunky rød og kraftig Aussie-style!
Område: Riverland (South Australia )
Druer: Shiraz 100 %
Land: Australien
Indhold: 75cl. / 14,5% vol.

Allergener: sulfitter


Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.