Pedro´s er en special-serie, hentet fra det historiske sherryhus Sanchez Romate, her i rollen som Almacenista.
Modsat Fino og Amontillado har Oloroso ikke gennemgået biologisk lagring, men er efter endt vinifikation forstærket til omtrentligt 18 % og indgår i det særlige system med lagring i Solera-systemet, hvor ældre vine passerer igennem "botas" og derved modner oxidativt igennem mange mange år.
Farven er lys mahogni og duften præget af oxidative aromaer, cigarkasse, egetræ og nødde-agtige noter, sødmefuld i næsen, meget fyldig mundfornemmelse, men alligevel er vinen tør og med stor elegance og kompleksitet og holdbar i flere måneder efter åbningen. Obligatorisk til køleskabslågen.
Særdeles velegnet, serveret til den kølige side i generøse hvidvinsglas til cold cuts, serranoskinke, nødder, lagrede oste, Manchego eller (brune) langtidsbraiserede retter, Osso Buco, svinekæber, Coq au Vin consommé eller lignende.
Denne vin har gennemgået minimal filtrering for at opnå maksimal udvikling i flasken. Der er en lille risiko for, at den kan danne en tåge eller udfælde vinkrystaller, hvilket er helt naturligt og harmløst.
Velegnet til vegetarer og veganere.
Sherry-specialisten Peter Dauthieu med engelsk-fransk /andalusisk oprindelse - og i mere end 30 år bosiddende i Jerez, udvælger personligt de bedst egnede vine til denne serie" fra Sanchez Romate´s kældre. "Håndplukkede" i ordets egentlige betydning og med konsistent tårnhøj kvalitet. Udgangspunktet er ligesom i champagne druer ( her imellem byerne Jerez og Sanlucar 100% Palomino)dyrket i det hvide kalkrige "albariza" terroir, hvor sollyset reflekteres, mens porøsiteten i undergrunden holder på grundvandet og dermed regulerer vandforsyningen til de tørstige vinplanter.
Fast facts:
Sanchez Romate
Type: Oloroso Sherry Pedro`s Almacenista Selection
Vingård: Sanchez Romate
Vintype: Sherry
Område: Jerez
Druer: Palomino
Land: Spanien
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent: 18%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter