Anmeldelser
- 4,1 Point Vivino
- 5 Stjerner Niels Lillerund
Et pletskud og brag af en originalaftappet favoritvin fra Puglia, fremstillet af fuldmodne Negroamaro- og Primitivodruer fra vinmarker omkring byerne Laterza og Taranto på den italienske støvlehæl.
Vinen er en skøn, adræt fadbamse fra Angelillo-familien, skabt af den unge winemaker Alessio Romanazzo ved rorpinden idet moderne vinhus, Latentia - et af moderskibene for de mest solgte og populære rødvine fra Puglia som i denne velskabte og overbevisende blend leverer fuld smæk for skillingerne i en dybrød, kødfuld smagsstil uden den fjerneste angst for generøs charme og bamset fylde. Angelillo Negroamaro-Primitivo er uden omsvøb vinen til både gården og gaden...og den perfekte vin til dette efterårs og vinterens retter og hyggestunder.
Angelillo er en opvisning i sødmefuld og og rund mundfylde, en duft og smagseksplosion med skudsalver af chokolade, kirsebær, brombær, muskatnød og ristede kaffebønner - alt vævet smukt sammen uden aggressive tanniner og i en aldeles uprætentiøs smagsstil, mørk, fyldig, men ikke gumpetung!
Bedst til braiserede retter med krydderier og gerne serveret et pænt stykke under stuetemperatur for at dæmpe de 14 % alkohol. Angelillo vinder ikke ved længere flaskelagring i kælderen, men er kamp- og drikkeklar her & nu!
Niels Lillelund / Jyllands-Posten: 2 stjerner....."Sød, klæbrig, grænsende til det kvalmende. Der skal nok være et publikum, men der må dog være en grænse".....citat slut
Et bundskraber-lussing og et vidnesbyrd om, at krænkelsesparatheden nu også har fundet vej op til den stadig mindre kreds af mad- og vinkritikere; et eksempel på den tiltagende polarisering imellem hakkebøf-segmentet og bourgogne-elskere på permanent vinapanage.
Mængderabat v/6 stk. 69,95,- kr. pr. flaske. Køb til normalprisen v/1 stk. her.
Fast facts om:
Angelillo Negroamaro Primitivo Appassite Rødvin
Type: Kraftig, blød Rødvin
Vingård: Famiglia Angelillo / Latentia Winery
Vintype: Rødvin
Årgang: 2022
Område: Puglia
Druer: Negroamaro Primitivo
Land: Italien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 14 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter