GRATIS FRAGT ved køb over DKK 499,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Domaine de la Villerouge Crozes-Hermitage 2018 "Cuvée Paul" Spar
13%

Domaine de la Villerouge Crozes-Hermitage 2018 "Cuvée Paul"

Domaine de la Ville Rouge er en mindre familieejet "vigneron" i landsbyen Mercurol, beliggende centralt i Crozes-Hermitage i det nordlige Rhône, cirka midtvejs ved A7 mellem byerne Lyon og Orange. Gården... Vis mere
Normalpris
230 kr. pr. fl.
Udsalgspris
199 kr. pr. fl.

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 4 Stjerner Jyllands Posten

Domaine de la Ville Rouge er en mindre familieejet "vigneron" i landsbyen Mercurol, beliggende centralt i Crozes-Hermitage i det nordlige Rhône, cirka midtvejs ved A7 mellem byerne Lyon og Orange. Gården blev etableret i 1919 af Paul Girard og videreført af familien Gaston i efterkrigstiden og gik videre fra generation til generation; i dag er det Sébastien og hustru´en Audrey, som efter moderniseringer og tilkøb af flere plots, driver det økologisk certificerede (2009) - og siden 2013 "Biodyvin" certificerede biodynamiske domaine på omtrent 25 hektarer.

Aldersgennemsnittet på vinmarkerne, der både tæller Crozes-Hermitage og Saint Joseph ligger imellem 38 og 76 år i et terroir af småsten, rødt ler og sedimenter af knust granit.

Druerne til Crozés-Hermitage på højreside af Rhòne-floden udgøres af Syrah, Rousanne og Marsanne, mens Saint Joseph på venstresiden ved Tournon-sur-Rhône laves med udgangspunkt i Syrah, dyrket på stejle terrasser i forvitret granit. Her ligger det ældste plot til "Cuvée du Potier".

Cuvée Paul - Crozes-Hermitage 2018 er fremstillet af 100 % Syrah fra mere end 40 år gamle vinstokke, som  i denne saftige rødvin leverer blåviolet, kølig, krydret, sort brombær-solbærmættet frugtighed med god tyngde og tilstedeværende, fint vævede tanniner og distriktets distinkte stringens; drikkeklar nu, afrundet af fadlagringen over ca. et års tid. Her er naturligvis friskkværnet sort peber, frugtsødme, friskskåret charcuteri og en snert kamfer, som klinger rent i hele mundlængden. Veloplagt og velsmagende allerede nu, men vil ganske sikkert tage yderligere på i vægt ved yderligere flaskelagring.  Servér den lidt til den kølige side og giv den  gerne lidt luft.

Lyt til beskrivelse af vinen på Jyllands-Posten podcast "Hvad drikker Lillelund" - TEMA:  Vin til andesteg / julevin. 

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.