GRATIS FRAGT ved køb over DKK 499,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Tangerine Orange Organic IGP Atlantique Spar
41%

Tangerine Orange Organic IGP Atlantique

Tangerine - er vores seneste skud indenfor orangevins-kategorien, fremstillet af 100 % Semillon-druer fra vinmarker på Château de Bel - en halv times kørsel vest for Bordeaux. Vinmarkerne ligger vis-á-vis... Vis mere
Normalpris
169 kr. pr. fl.
Udsalgspris
99 kr. pr. fl.

Anmeldelser

Tangerine - er vores seneste skud indenfor orangevins-kategorien, fremstillet af 100 % Semillon-druer fra vinmarker på Château de Bel - en halv times kørsel vest for Bordeaux. Vinmarkerne ligger vis-á-vis ved Dordogne-floden lidt syd for byen Fronsac.

 

Château de Bel har en lang historie for vindyrkning og har gennemgået store forandringer de senere år; siden 2016 har de praktiseret biodynamisk vindyrkning og ejer og ønolog Oliver Cazenave fremstiller med udgangspunkt i egne druer en buket af helt klassiske og håndlavede bordeaux-vine. De tilknyttede ønologer Anne Calderoni og Thomas Le Gris de la Salle bidrager med lang erfaring indenfor biodynamisk jordbrug og kælderarbejde og på Château de Bel eksperimenteres løs med med såvel nye som gamle teknikker.

Fra et plot med økologisk & biodynamisk dyrkede Sémillon-druer har teamet i årgangene 2020 og 2021 fremstillet deres naturlige orangevin Tangerine, hvor vinifikationen foregår som ved fremstilling af rødvin med forlænget skindkontakt i cirka til 4 uger med hele klaser, kvas, stilke, kerner og drueskind, som tilfører mosten en anelse dybere og gylden farve, samtidig med, at tanninindholdet er højere end for konventionelle hvidvine. 

Duften er blomstret, smagen er tør, men fyldig og præget af mandarin-noter, moden fersken og tørrede florale noter med mere komplekse aromatiske forbindelser end normalt for hvidvine. Her er ingen oxidative noter at spore. Fokus på friskheden er prioriteret højere end oxidativ stil, hvor det højere indhold af tannin og antioxidanter bidrager til en harmonisk fortolkning af orangevins-genren, som i denne vin ikke går til ekstremerne.

Der bruges kun minimal tilsætning af svovl -  og kun umiddelbart før tapningen. Tangerine er til forskel fra andre orangevine let filtreret, ret klar og transparent, men vil med udviklingen på flaske sikkert blive en smule uklar og opbygge et let depot.

Nydes ved ca. 14 grader til grillede grøntsager, lyst kød og smagfulde oste.

Fast facts om:

Tangerine Orange Organic 2021 IGP Atlantique

Type: Orange Vin
Vingård: Château de Bel
Vintype: hvidvin med forlænget skindkontakt
Område: IGP Atlantique ( Bordeaux )
Druer: Sémillon
Land: Frankrig
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent:  12,5 %

 

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.