Casal de Ventozela Alvarinho 2018 - Vino Regional Minho

Casal de Ventozela Alvarinho 2018 - Vino Regional Minho

Casal de Ventozela - er en mindre familieejet kvalitetsproducent, som siden 2008 med succes har fremstillet en stribe personlige vine i sub-regionen Vale do Ave i Minho-regionen, nord for Porto. Inden etableringen af egen vinifikation- og tappelinje solgte familien vin i bulk til større huse og aftappere, men har på få år opnået stor succes med deres autentiske og strålende hvid- og rosévine fra det kølige hjørne af den iberiske halvø.

Familien råder over ca. 27 ha vinmarker og har desuden langtidslejet yderligere en snes hektar i samme dal, hvor de stedbunde druetyper dyrkes med særlig opmærksomhed på hver enkelt druetypes profil i.f.t. terroir.

Ventozela´s "Alvarinho" er tro mod druens aromatiske profil og balancerer den svære kunst at besidde mineralitet, saftighed og floral, blomstrende frugtrigdom uden at forfalde til banaliteter. Her spiller det køligere klima ind og bidrager til eminent value for pengene med masser af mineralitet og race, diskret fersken og spicy frugt, lidt battonage-krop for fyldens skyld og moderat alkohol og uden syrlige drops. 

En vin, som vil overraske og behage selv den kræsne mineralist.

 

Print