Anmeldelser
- 4,3 Point Vivino
- 91 Point Jyllandsposten
- 92 Point Veronelli
- 5 Stjerner Niels Lillelund JP
Er vores enkeltmarks-Amarone fra La Tenuta Campocroce, beliggende i kommunen Mezzane di Sotto og i den østlige del af Valpolicella-distriktet. Her i 450 m højde dyrkes druerne Corvina, Corvinone, Rondinella og den genfundne Oseleta-drue i det traditionelle pergolasystem på terrasser i det skrånende terræn. Her høstes naturligvis kun i hånden og dyrkningen er bæredygtig med respekt for natur og mennesker. Druerne til denne vin blev høstet sidst i oktober 2015 og blev lagt til naturlig tørring i næsten 4. mdr. og vinificeret traditionelt efter let afstilkning.
Vinmarken på i alt 34 ha i 450 m højde over Valle di Mezzane blev tilplantet i 1990 og er ejet af Tenute Salvaterra, som er et relativt ungt vinhus med de dynamiske Furia-brødre og lokale investorer i ryggen. Deres smukke underjordiske lagringskælder og hovedkvarter ligger i en fornem gammel renæssance-villa i Cengia i San Pietro in Cariano.
Campocroce Amarone er en traditionel Amarone og følger de klassiske dyder, tætvævet og med klassens mørke og dystre frugt og let bitre amarena-kirsch-noter, som understøttes af vinens naturlige sødme, ikke overdrevet, men naturligvis med den ekstra modenhed fra de tørrede druer og lette touch af botrytiseret umami og glutamat, som bidrager med mundfølelsen af krop og fylde. Alkoholprocenten på 16,5 % er fint integreret i vinen, som er lagret i 30 mdr på store egetræsfade og efterfølgende flaskelagring.
Amarone i denne klasse er hverken hverdagskost eller hverdagsvin og ingen Veroneser kunne drømme om at drikke Amarone til en let omgang pasta......En oplevelse af de usædvanlige, men naturligvis til retter med tyngde eller charcuteri af de bedste råvarer.
Bemærk: 150 cl. magnumflaske med gave-trækasse.
Julemad, måske - men pas på med rødkålen.
2 røde Glas, Gambero Rosso
92 points Veronelli
91 Points JP ( 5 stjerner ) Niels Lillelund 21. november 2020
Fast facts om:Tenuta Salvaterra Amarone della Valpolicella Magnum Rødvin
Type: Tenuta Salvaterra Rødvin
Vingård: Tenuta Salvaterra
Vintype: Rødvin Enkeltmarks-Amarone
Årgang: 2015
Område: Valpolicella
Druer: Corvina, Molinara, Rondinella, Oseleta
Land: Italien
Indhold: 150cl.
Alkoholprocent: 16,5%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter