Anmeldelser
- 90 Point Jyllands Posten
Domaine Vrignaud er beliggende i Fontenay prés-Chablis og regnes i branchen for en betydningsfuld vinfamilie med rødderne dybt begravet i Chablis i det nordlige Bourgogne, ca. 170 km nord for Beaune og blot en halv times køretur syd for Champagnedistriktet.
Chablis er identisk med Chardonnay, der ligesom i Champagnes køligere klima & terroir modner langsommere og er iklædt højere syre og lavere fenolisk modenhed i druerne. Chablis karakteristiske profil er derfor karakteriseret ved stringent spændstighed, mineralitet og elegance, snarere end den opulente og "rigere" Chardonnay, dyrket i Bourgogne´s sydligere vinmarker.
Guillaume Vrignaud´s økologisk dyrkede serie "Georges Deschamps" er opkaldt efter oldefaderen og deres årlige produktion er ca. 28.000 flasker fordelt imellem Petit Chablis, Chablis og Prémier-Cru.
Allerede i 2009 besluttede Guillaume Vrignaud at omlægge til økologi og druerne hentes fra de ca. 5 hektarer omkring Fontenay-prés-Chablis fra marker i kalksten, leret og kimmeridge-mergel, som tilsammen definerer vinenes finesse og delikate stil. Vinen er vinificeret på stål og har gennemgået malo.
Druerne til denne Petit Chablis er 100 % Chardonnay og skønt Petit Chablis tidligere leverede druer fra de fattigste marker, har klimaforandringerne rakt en hjælpende hånd og resultatet er en velduftende og elegant hvidvin med Chardonnay-druens karakteristiske duft og smag, 12 % vol - altså moderat nedtonet i alkohol, saftig og sprød med delikate duftnoter af hvide blomster, friske mandler, citrusnoter og hvid stenfrugt, skarpt, slankt og rensende kølig renhed, som er drikkeklar nu.
-
“Guillaume Vrignaud is emerging, not just as one of the top names in Fontenay but in the whole of Chablis, producing wines that are subtle explorations of their terroirs.”
- Tim Atkin MW, Decanter (July 2019)
Fast facts om:
Domaine Vrignaud Petit Chablis Georges Deschamps Hvidvin
Type: Domaine Vrignaud Hvidvin
Vingård: Domaine Vrignaud
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2022
Område: Bourgogne / Chablis
Druer: Chardonnay
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12%
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter