Anmeldelser
Feuerheerd´s Colheita 2016 - nytappet årgangs-tawny hentet fra fadeene i oktober 2024 og dermed en relativt ung Colheita-Port med sin primære frugt i behold og begyndende aldersforandringer i farven i retning af mørk palisander; duften harmonisk, velkrydret og sødmefuld med en solid smag af moden frugt, pomerans, figen, syltede blommer, puddersukker og hasselnødder; en eminent og solid Colheita-port som er et eminent køb til prisen.
Colheita Porto - tilhører klassen af fadlagrede årgangs-tawnies, som langsomt modnes på mindre fade og derfor udvikler sig oxidativt over en længere årrække. En relativt ung Colheita-Port med nogen frugt i behold og begyndende aldersforandringer i farven i retning af mørk palisander, duften krydret og sødmefuld med en harmonisk, kraftfuld smag af primær frugt, syltede blommer, puddersukker og hasselnødder.
En klassiker som først må frigives i sit 8. år efter minimum 7 års fadlagring med behersket sødme, som nydes ved 12-14 grader af hvidvinsglas til eksempelvis faste oste, appelsin-desserter, som aperitif eller blot afslutningen på et lækkert måltid. Hold den gerne til den kølige side - også efter åbning, hvor den snildt kan holde sig en måneds tid i køleskabet. Vinen er drikkeklar og vinder ikke ved yderligere flaskelagring. Tappet i oktober 2024.
Historien:
Feuerheerd´s Anchor Port - blev grundlagt i 1815 af den kun 24 årige Dietrich Matthias Feuerheerd, som i en ung alder var draget til Porto fra Hamburg i Tyskland. Her etablerede sig som Gross Kaufmann med vin, kvæg og frugt. På et tidspunkt havde han mere end 100.000 stk. kvæg gående og og forretningen blomstrede. I 1849 trak han sig tilbage og overlod forretningen til sønnerne Dietrich Jr. og Hermann Lorentz Feuerheerd. Familien koncentrerede i de følgende årtier aktiviteterne omkring fremstilling, lagring og handel med portvin i Porto indtil slutningen af 1920´erne, hvor den efterfølgende økonomiske depression tvang familien til at sælge firmaet og varemærket til Barros-Almeida, en driftig familie med stor appetit på kriseramte portvinshuse. Samme skæbne overgik husene Feist, Kopke og Hutcheson. I juni 2006 solgte Barros-Almeida alle aktiviteter med "the stock" til den spanske investeringsbank Caixa de Galicia, som dermed udvidede Sogevinus-Gruppen, hvor Càlem allerede var en trædesten ind i den likviditets-hungrende portvinsbranche, som allerede havde været igennem flere konsolideringer med opkøb af mindre familieejede huse.
I 2014 købte brødrene Fernando- og Àlvaro van Zeller mærket, som i Zeller-familiens regi er blevet et efterspurgt brand på de vigtige europæiske markeder, i USA og Canada og er i dag et brand i porteføljen hos Van Zeller Family Estates.
Pris ved 1 flaske kr. 199,- / Pris med mængderabat v/ 6 flasker kr. 119,-
Skriv til kundeservice@vinimondo.dk for 1 stk. køb
Fast facts om:
Feuerheerd´s Colheita 2016 Old Tawny Porto
Type: Feuerheerd´s Portvin
Årgang: 2016 - tapperår (oktober) 2024
Vingård: Feuerheerd´s / Van Zeller Wine Collection
Vintype: Portvin Tawny
Område: Douro
Druer: Touriga Nacional, Amarela, Franca, Roriz, m. fl.
Land: Portugal
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent: 20 %
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter