Anmeldelser
- 91 Point Vinous
Champagne Yann Alexandre Brut Noir er fremstillet af cirka 45 % Meunier, 40 % Chardonnay og 15 % Pinot Noir.
Basisvinen er høstet i 2012 og der sammenstikkes cirka 1/3 ældre "vins de réserve" fra 2001-2005 for at give vinene ekstra dybde og kompleksitet.
Yann Alexandre gærer denne Brut Noir på stål og lader flaskelagringen løbe i hele 5 år inden degorgering, hvor dossagen på cirka 9 g lander vinen i kategorien "Brut".
Yann Alexandre Brut Noir er en bleg-gylden, mild og ultraelegant champagne med fine bobler, duft af røde bær,anis, hvid- og gul stenfrugt i duften med bagt, finkornet pære, smør- og toastede noter i den lange fokuserede afslutning.
Glad som aperitif, lysere kødretter eller svampe-baserede retter eller lagrede skinker, charcuteri, men kan sagtens hamle op med jomfruhummer eller smørstegt søtunge.
Champagne Yann Alexandre - er en RM champagneproducent, der er værd at lægge mærke til! Yann Alexandre vendte tilbage til Champagne efter at have færdiggjort sine studier og med erfaringer høstet i Beaune, Ruffach, Avize, Rilly la Montagne, Bordeaux og Schweiz.
Yann mødte sin hustru, Séverine i 1995 og sammen købte de ejendommen og 6,5 hektarer omkring Courmas, Petit Montagne de Reims, fordelt på mere end en snes parceller med Meunier, Pinot Noir og Chardonnay. Hver parcel høstes og presses for sig selv i Alexandre´s eget "pressoir" i Courmas.
Den årlige produktion, hvor der alene anvendes frugt fra egne marker ligger i gennemsnit på 30.000 flasker, fordelt på 4 forskellige champagner. Som flere andre yngre og fremstormende "vignerons", satser der på bæredygtighed og fravær af sprøjtemidler, øget fokus på diversitet i markerne og er certificeret HVE3 af det franske landbrugsministerium. Det er skridtet inden økologisk certificering.
Fast facts om:
Champagne Yann Alexandre Brut Noir nv- "grower champagne"
Type: Grand Cru Champagne
Vingård: Yann Alexandre
Vintype: Mousserende
Område: Petit Montagne de Reims
Druer: 45 % Meunier, 40 % Chardonnay & 15 % Pinot Noir.
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12%
Under omlægning til økologi
Allergener: Indeholder E220 Sulfitter