Anmeldelser
I glasset er farven medium lys med svagt grønne reflekser og chardonnay-druens karakteristiske mineralitet og flintede duft-profil i duften med pomelo- og fersken-aromatik, hvide blomster og friskkværnet hvid peber. I munden fyldig og med Patrice´s signatur med god fyldighed og cremet tekstur og underliggende syre, som er veldefineret og fint velintegreret. En Chablis med meget stor selvsikkerhed, som de fleste vil elske for sin generøsitet og charme.
Baggrunden:
Domaine Christophe Patrice ligger i byen Beine, hvor Christophe Patrice er født og opvokset – og han er ud af en traditionsrig vinfamilie med vin-onkler og vin-tanter. Det hele startede i 1996 med blot 5 ha vinmarker sammen med Patrice´s far, som læremester.
I 2006 etablerede han sit eget domaine og overtog i 2011 Domaine Daniel Roblot med yderligere 20 hektar tilkøbte vinmarker, alle med gamle vinstokke med gennemsnitsalder på 45 år og beliggende i kommunerne Beine, Courgis og Chablis.
Han laver således både Petit Chablis, Chablis og Chablis 1er Cru vine fra de fine 1´er Cru marker Beauregards, Montmains og Beauroy og vinene sælges såvel fra den smukke kælder til private, samt professionelle kunder og til eksport.
Christophe Patrice dyrker markerne efter culture raisonnée-princippet, altså bæredygtigt uden brug af sprøjtemidler - med mindre det altså er strengt nødvendigt … en metode, som man ser mange steder i Frankrig.
Domainets vine laves stort set kun på stål … det gælder den (kølige) gæring og efterfølgende lagring sur lie.
Mængderabat v/6 stk. 149,79,- kr. pr. flaske. Køb til normalprisen v/1 stk. her.
Fast facts om:
Chablis AOC Gendraud Patrice 2023
Type: Hvidvin, tør og læskende
Vingård: Domaine Christophe Patrice
Vintype: Hvidvin, aromatisk, (halv)tør og frugtig
Område: Chablis Bourgogne
Druer: 100 % Chardonnay
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12,5 %
Allergener: E220 (sulfitter)