GRATIS FRAGT ved køb over DKK 799,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Champagne Brut D`Armanville Brut NV - Pinot Noir & Chardonnay Spar
50%

Champagne Brut D`Armanville Brut NV - Pinot Noir & Chardonnay

5 stjerner og 93 Point - Flaskehalsen.dk d. 8 maj 2025"Det siger sig selv, at forventninger og ambitioner er skruet lidt nedad, når man får fingrene i en Champagne til... Vis mere
Normalpris
399 kr. pr. fl.
Udsalgspris
199 kr. pr. fl.
Stykpris v/ 6 stk. i alt 1.194,00 kr.

Du sparer 1.200,00 kr. (50%)

Anmeldelser

  • wine-opener-icon 90 Point Politiken
  • wine-opener-icon 5 Stjerner Flaskehalsen,dk

5 stjerner og 93 Point - Flaskehalsen.dk d. 8 maj 2025
"Det siger sig selv, at forventninger og ambitioner er skruet lidt nedad, når man får fingrene i en Champagne til en tilbudspris på 199,-. Men lad det ikke påvirke din tilgang til Champagne d’Armanville, for det her smager faktisk rigtig godt. Det er nemt at gå til, ganske umiddelbart i smagen – og super charmerende at nyde. Det er mere en Champagne, til dig, der gerne vil drikke et behageligt glas bobler, end det er til dig, der gerne vil gå på opdagelse i primære, sekundære og tertiære smagsnoter – og lige præcis derfor giver tilbudsprisen formidabel mening. For er du låst af et budget, og synes du at 200 kroner må være alt rigeligt for en flaske bobler, så giver Champagne d’Armanville dig en flot oplevelse, hvor du mærker, at Champagne kan noget særligt, uden at det bliver kryptisk, dyrt og små-snobbet. Dejlig oplevelse, både for Prosecco-entusiasten, der er klar til at jagte en ekstragod oplevelse ved at skrue budgettet opad – og til Champagne-nyderen, der er nødt til at finde en flaske, der er lidt billigere end normalt".  Morten Wamsler - Flaskehalsen.dk

 Politikens champagne-test til Nytårsaften.
"...frisk, syredrevet champagne med citrusnoter, lidt gummi og et strejf gær. Læskende og rank stil med en frugtig grundtone og lidt toast i eftersmagen. Enkel og præcis. 90 % Pinot Noir og 10 % Chardonnay fra det sydlige Champagne med tre år på gærresterne. 
Derfor skal du købe den: Fordi der da skal være champagne til Nytår og her får du en super pris på et autentisk eksemplar, der er god til lette snacks og  den lette fiskeforret. 90 Point"

 

Om producenten:

Champagne Brut D`Armanville er navnet på et mindre kooperativ, beliggende en god køretur sydpå fra Reims til Ville-sur-Arce, som de seneste 20 års tid har vristet sig ud af skyggen fra de store huse og den kommercielle tyngde, vi kender fra de kendte brands og huse nordpå i Champagne-distriktets økonomiske epicentrum.

En frisk og frejdig - og ikke mindst ærlig champagne, som nydes ung, hvor dens strågule farve brillerer, duften af især citrus og hvid stenfrugt, grøn pære, lidt brøddej og Pomelo går igennem i smagen, som balanceres fint af den bløde dossage i vinens finish. Meget all-round, betalbar champagne og et fund til prisen. Endnu et eksempel på, at mindre producenter overgår mærkevare-vinen på såvel charme som pris.

Druesammensætningen består af 90 % Pinot Noir og 10 % Chardonnay, vinificeret seperat i D`Armanville's moderne kældre og med 3 års lagring inden degorgering og dossage, som leverer vinen små 9 gram restsukker, hvorefter vinen lagres yderligere et halvt års tid inden frigivelsen.

Historisk har Côte des Bar og Aube været en ret anonym, men betydningsfuld og helt nødvendig leverandør af kvalitetsdruer, især Pinot Noir til fremstilling af champagner nordpå, men Aube forblev alligevel ignoreret. I Aube´s Côte des Bar gik livet videre uden pomp og pragt. Her bor mest bønder i et landskab, som byder på stor diversitet med skove, søer og et multi-agrikulturområde med lidt af hvert, men til jordpriser, som er en brøkdel af eksempelvis Marne-dalens tætpakkede og højproduktive vitikultur.

I Côte des Bar er der plads og økonomisk råderum til at yngre legesyge vinproducenter kan lege med i et terroir, som med federe og leret jord har større lighed med Bourgogne end Champagne´s kalkholdige jord mod nord og ligesom Bourgogne lidt syd for Côte des Bar er det Pinot Noir, der dominerer i gæringstankene.

Champagne Brut D`Armanville Brut NV - er fremstillet af håndhøstede druer fra mindre parceller, ejet af  kooperativets 135 familier.

Mængderabat v/6 stk. 199,- kr. pr. flaske. Køb til pris v/1 stk. her.

Fast facts om:

Champagne Brut D`Armanville Brut NV

Type: Champagne
Vingård: D`Armanville
Vintype: Mousserende
Område: Côte des Bar
Druer: 90 % Pinot Noir og 10 % Chardonnay
Land: Frankrig
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 12%

Allergener: Indeholder E220 Sulfitter

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.