GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Spansk vin

 
Hvad er spansk vin og Spanien som vinland?

Som vinland er Spanien kæmpestort - med verdens største vinmarksareal - og enormt komplekst. Fra det tørre og hede Andalusien, hvor vinde fra Sahara blæser over det lune Middelhavsklima i Catalonien til det tempererede og regnfulde Atlanterhavsklima i Galicien… det er klart, at så forskelligartede klimaforhold må resultere i et kolossalt bredt spektrum af spanske vine. Det gør det så absolut også, men trods alt er Spanien dog stadig bedst kendt for sin rødvin på den lokale druesort, Tempranillo. Kigger man en 30-40 år tilbage i tiden, var de bedste spanske vine stort set synonyme med de kraftige, krydrede vine fra Rioja DOCa med lang lagring på nye, amerikanske egetræsfade. De seneste årtier har Rioja dog fået skarp konkurrence - ikke mindst takket være danske Peter Sisseck og hans sensationelle Pingus rødvin - fra Ribera del Duero. Desuden er en lang række “nye” områder og vintyper begyndt at få mere fokus - blandt andet er spanske hvidvine steget kraftigt i popularitet. Spanien er også kendt for deres Sherry - en historisk hedvinstype, der stammer fra Jerez og de nærliggende kystbyer i Andalusien. Sherry er bl.a. en fabelagtig ledsager til mad. Læs meget mere om de forskellige typer af Sherry her. Og så må man naturligvis ikke glemme, hvad man kunne kalde et spansk alternativ til Champagne, nemlig den mousserende vin, Cava. Den kan du læse meget mere om I vores blogpost om mousserende vine her.
 
Ribera del Duero
Ribera del Duero DO ligger i regionen Castilla y Léon i den nordvestlige del af Spanien. Her laver man især rødvine på Tempranillo-druen, lokalt kaldet Tinto Fino. Hvor man i Rioja har tradition for at blande en andel af bl.a. Garnacha og Viura i vinene, er Ribera del Duero som regel lavet på 100% Tinto Fino.
En anden forskel er, at man i Ribera del Duero typisk foretrækker fade af fransk eg frem for de traditionelle amerikanske fade, man bruger i Rioja. Dette er en væsentlig forskel, da amerikansk eg både er mere porøst og mere aromatisk end fransk eg og dermed bliver fadpåvirkningen mere diskret, jo større en andel af vinen der har ligget på franske fade. Bodegas Rivera Epifanio bruger for eksempel 70% franske fade og 30% amerikanske fade til deres Erial Crianza, hvilket giver en afbalanceret fadkarakter med både noter af vanilje og cedertræ, der spiller flot op imod den store frugtkoncentration.
 


Priorat

En anden vinregion, der i de seneste årtier har vundet stor berømmelse, er Priorat DOCa, der er beliggende i Catalonien på stejle skråninger af næringsfattig, veldrænet Llicorella-jord. Her laves kraftige rødvine med afsæt i Garnacha-druen (kendt som Grenache i Frankrig). En overgang kunne vinene fra Priorat knapt blive bombastiske nok: jo højere alkoholprocent, jo mere fadlagring og jo dybere farvekoncentration man kunne opnå, des bedre. Heldigvis er den trend vendt igen og vinene fra Priorat udtrykker sig i nyere årgange mindre ekstremt, nydeligt eksemplificeret ved stjernevinmager Ricard Rofes’ garagevinprojekt, RAR Essencia Vins Singulars - som udover en klassisk, rød Priorat i smukt behersket og velbalanceret stil, også byder på noget så sjældent som en Priorat Bianco (altså en hvidvin) baseret på Garnacha Blanca, der byder på en overflod af hvid stenfrugt, akacieblomst og moden citrus.
 
Det Nye Spanien
Over hele Spanien er en vinrevolution i gang - nye, stærke kræfter tager over og spændende vine af høj kvalitet dukker op fra områder, man aldrig har hørt om før… Hvidvinene på Albariño fra Rías Baixas i Galicien går allerede deres sejrsgang verden over, Mencía fra Ribera Sacra er toppen af poppen blandt vinnørder og let-ekstraherede Garnachavine i naturstil vinder indpas i stor stil. Og Spanien har masser af mere at byde på - tag for eksempel den nærmest totalt ukendte DO Almansa, vest for Valencia - her laver Bodegas Cano vine som de altid har gjort, siden familiedomænet blev stiftet i 1860: af druer fra kølige, højtliggende vinmarker beplantede med vinstokke i buskform, håndhøstet og lagret på traditionelle Tinajas (store leramforaer), med forbavsende friskhed og finesse i vinene som resultat. Deres 1860 Collecíon Sauvignon Blanc Amfora er knitrende sprød som en Sancerre, med cremet mundfylde fra lagring på gærresterne mens 1860 Collecíon Garnacha Tintorera er reserveret og nærmest fareturende, som det første tordenskrald i det fjerne, med blåsort frugt og skarntydesaft - et sandt studie i lagringspotentiale og struktur.
Også på produktionsfronten sker der ting og sager: rigtig mange producenter omlægger til økologi og man kan efterhånden finde virkelig god økologisk spansk vin til en billig penge. Det er vinene fra La Traca et glimrende eksempel på.
 
Hvad er den bedste spanske vin?

Det kan kun du selv afgøre og jagten skal heldigvis nok blive sjov. Skål!

  • Dorte Skov Hansen
    Dorte Skov Hansen 22. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Bestilte varer i går, og i dag var alle Varerne leveret ved døren.
  • Søren Søndergård
    Søren Søndergård 9. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Har netop gjort mit første køb hos Vinimondo. Det er absolut ikke det sidste. Webshoppen fungerer perfekt. Der er et meget stort udvalg af vine. Jeg valgte et par, af deres fødselsdags tilbud. Forventningerne til dem, var rimelig store, og de skuffede på ingen måde - tværtimod. Udover, at det var fortræffelige vine, var bestilling, bekræftelse, betaling og levering - til UG. Kunne jeg give 6 stjerner, var det blevet resultatet. Jeg glæder mig til at gå på indkøb igen og igen og igen 👌
  • Person
    Kunde Preben 8. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Hvis man kunne give 10 stjerner havde jeg givet 12. Havde bestilt primitivo 18 som skulle komme fredag i følge post nord.pludselig ændres det til ikke at vide hvornår. Skriver en mail til Marco fra vinomondo og han tar adfærde med det samme og weekenden over.lover mig at hvis ikke han får at vide hvor vinen er mandag fra post nord sender han nogle nye som jeg vil modtage tirsdag med en ny vognmand.idag tirsdag har jeg lige fået at vide mine vin kommer snart. Samtidig har post nord så kommet med vin langt om længe. Skriver til Marco at nu vinen kommet fra post nord.marco siger så at de vin der er på vej beholder jeg bare . Service i weltklasse da det jo faktisk er post nords fejl. Nu det bare læne sig tilbage og nyde . Vinomondo er min nye vin pusher. Tusind tak
  • Person
    Stan 1. august 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Igår bestil, Idag modtaget. Nu nyder jeg den skønne dejlige portugisiske vin. Bedre kan det ikke gøres. Bravo Vinimondo.👍🍷👍
  • Person
    Michael Thomsen 31. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Virkelig lækker og hurtig betjening af rigtig skønne rødvine Fat Baron og Primotivo 18. MUUMMMSS
  • Person
    Karina Krabbe Poulsen 14. juli 2023
    Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star Filled Star
    Rigtig venlig kundeservice og hurtig levering
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.