GRATIS FRAGT ved køb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine

Hvad er Portvin?

 

Først og fremmest er portvin en såkaldt hedvin, men hvad det det egentlig sige? Hedvine adskiller sig fra bordvine ikke ved en højere alkoholprocent, som mange tror, men fordi man under fremstillingsprocessen tilsætter destilleret druesprit til vinen enten under eller efter den alkoholiske gæring, afhængig af typen af hedvin; ved fremstilling af Portvin forstærkes vinen altid mens gæringen er i gang. De fleste hedvine ender, på grund af den tilsatte spiritus, med en alkohol på 18-20%, men hedvine findes faktisk også i udgaver med helt ned til 15% alkohol; lavere end adskillige “almindelige” rødvine af den kraftige type.

 

Portvin er en historisk vintype fra Portugal, der først blev populær da en handelskrig med Frankrig i 1600-tallet fik englænderne til at øge deres handel med Portugal. De kraftige, portugisiske rødvine vandt popularitet og man begyndte at tilsætte brandy til vinene for at stabilisere dem inden transporten til England.
 
Portvin stammer fra det demarkerede distrikt "Douro" i Dourodalen og tilstødende bifloder i det nord-østlige Portugal, hvor høje sommertemperaturer og stejle, veldrænede skrænter hjælper de over 100 forskellige lokale druesorter tilladt i portvinsproduktion til at opnå fuld modenhed. Når druerne er blevet høstet, vinificeres de i moderne vinifikations-kældre - eller for de bedste kvaliteter,  fodtrampes de i store granitkar, kaldet Lagares, for at ekstrahere mest muligt tannin og farve på den mest skånsomme måde. Når den gærende druemost når omtrent 5-7% alkohol, tilsættes 77 % druesprit op til en alkoholprocent på omkring 20% for at afbryde gæringen. Som et resultat er portvinen naturligt sød; det er kun en lille andel af sukkeret i druemosten, der er blevet omdannet til alkohol - resten forbliver i vinen og giver sødme. Portvin indeholder normalt mellem 80-120 g/L restsukker.
 
Hvad der sker med portvinen herfra, er afgørende for dens endelig udtryk. Nedenfor kan du læse om de to hovedkategorier af portvin og deres forskellige undertyper.
 

Ruby Portvin (de reduktive typer)

 
Fælles for alle Ruby portvinstyperne er, at de lagres relativt kort tid på fade inden flaskning. Da glas, modsat træ, ikke er iltgennemtrængeligt bliver disse vine ikke udsat for oxidation (reduktion er fraværet af ilt). Det betyder at vinen beholder sin intense dybrøde rubinfarvede nuance, som også har lagt navn til denne kategori af portvine. Ruby Port har også både en struktur og aromaprofil, der minder om rødvin: røde og mørke bær, sorte blommer, lakrids, tobak, sort peber og blå blomster samt markant tannin (særlig på unge Ruby vine af høj kvalitet). En anden ting, Ruby Port har til fælles med rødvin er, at den er sensitiv overfor ilt og derfor skal drikkes relativt hurtigt efter åbning; den kan dog godt holde sig en uge eller to på køl, så man slipper for decideret at bunde flasken.
 

Ruby & Ruby Reserve

Basis Ruby portvin er et blend af vin fra flere årgange og er typisk medium fyldig med noter af røde og mørke bær og er klar til at drikke når den frigives, typisk efter en 2-3 års lagring. Denne type portvin egner sig glimrende som aperitif, ledsager til råmælks- og blåskimmeloste eller til vaniljebaserede desserter, som den klassiske ris a la mande med kirsebærsauce. Serveres af hvidvinsglas ved 7-10°C. Ruby Reserve minder i stil og anvendelse meget om Ruby Port, men har lidt længere lagring som giver større koncentration og mere veldefinerede frugtnoter.
 

Crusted Port


Crusted Port er baseret på et blend af vin fra forskellige årgange, som lagres på fade i to år inden flaskning. Crusted Port flaskes uden klaring eller filtrering af vinen, hvilket gør at der over tid formes et depot (“crust” = bundfald) i flasken, hvorfor Crusted Port bør dekanteres inden servering. Crusted Port kan drikkes ved frigivelsen, men har også potentiale til at udvikle sig gunstigt i flasken, som f.eks. denne Maynard’s Organic Crusted Port. Crusted Port minder i stil om Vintage Port, omend den er mere tilnærmelig i sin ungdom.


 
Late Bottled Vintage
Late Bottled Vintage eller LBV, som den ofte kaldes, er en portvin baseret på frugt fra et enkelt høstår, som efterfølgende er lagret 4-6 år på store, gamle fade eller ståltanke inden flaskning. I stil minder LBV om Vintage Port, men i en lettere og mere tilgængelig udgave. De fleste Late Bottled Vintage portvine filtreres inden flaskning og disse er drikkeklare ved frigivelsen, som denne C. da Silva Late Bottled Vintage LBV Porto 2015. Men findes dog også i en ufiltreret udgave, som vinder ved flaskelagring, som f.eks. Maynard’s Unfiltered LBV 1992, som efter 31 års lagring (heraf 27 på flasken) er blevet afrundet og blødgjort, og er lige oplagt til blåskimmeloste eller blot som hyggevin - husk at dekantere vinen inden servering, da der vil være opbygget et depot i flasken.
 

Vintage Port

Vintage Port er vel nok den ultimative prestige portvin! Dette er en vin, der kun fremstilles i de allerbedste år - typisk blot 2-3 gange på et helt årti - og hvor udelukkende den ypperligste frugt, oftest kun fra egne marker, anvendes. Vintage portvin er den mest koncentrerede af alle portvinstyper. Efter en kort lagring på store fade - maksimalt 3 år, men oftest 18-20 måneder - flaskes vinen uden nogen form for klaring eller filtrering med henblik på lang flaskelagring: ofte skal en Vintage Port ligge helt op til 20-30 år inden den for alvor er drikkemoden. Er du den tålmodige type, så er Vintage Port et oplagt kælderkøb - det kunne f.eks. være Maynards Vintage Porto 2016 som er en helt exceptionelt god årgang, hvilket også afspejles i de exceptionelle 99 Point fra Wine Enthusiast.
 
 

Tawny Portvin (de oxidative typer)

Fælles for alle Tawny portvine er, at de undergår lang fadlagring og derved er fuld drikkemodne ved flaskning. Under den lange lagring, som ofte foregår på små egetræsfade, udsættes portvinen for langsom iltning (oxidation), der gradvist ændrer vinens farve fra dyb rubinrød til lys teglstensrød, eller Tawny, som nuancen hedder på engelsk. Også vinens struktur og aromaprofil ændres: de friske røde og sorte bær træder mere og mere i baggrunden og såkaldte tertiære aromaer af tørret frugt, nødder og karamel vinder frem. Samtidig blødgøres tanninen og alkoholen integreres. Grundet Tawny-typernes langsomme tilvænning til ilt under fadlagringen, har de rigtig god holdbarhed efter åbning og man kan således sagtens nyde en flaske Tawny Port over en periode på adskillige måneder, hvis blot man opbevarer flasken på køl.
 

Tawny & Tawny Reserve

Basis Tawny portvin har, som kategorien byder, en lysere og mere brunlig farve end en basis Ruby, men ofte opnås denne ikke ved længere lagring, men blot ved blidere ekstraktion. Denne type vin er et blend af flere årgange, typisk med en gennemsnitsalder på 2-3 år og Basis Tawny er derfor sjældent domineret af tertiære noter, men holder snarere ved de friske, røde bær måske akkompagneret af tørret frugt. Denne portvinstype egner sig fortræffeligt som aperitif eller til ostebordet, afkølet og serveret af hvidvinsglas.
Tawny Reserve minder i stil om Basis Tawny, men her er der krav om minimum seks års lagring inden flaskning, hvilket giver øget koncentration samt en aromaprofil, der orienterer sig mere mod det tertiære omend stadig med islæt af friskhed.
 

Tawny with an Indication of Age

De såkaldte aldersbetegnede Tawny portvine er blends af forskellige årgange, der alle har ligget mange år på små fade, typisk i størrelsen 620-640 l. De findes i 10, 20, 30, 40 Years Old samt en nyligt introduceret kategori, den sjældne 50 Years Old Tawny. Modsat hvad man måske skulle tro, er aldersangivelsen hverken en minimums- eller gennemsnitsalder på vinen, men snarere er en indikation af, hvordan vinen smager. Lad os uddybe: for at få et portvinsblend godkendt som f.eks. en 20-års Tawny skal producenten sende en prøve af vinen ind til Portvinsinstituttets officielle smagepanel. Hvis de vurderer, at vinen smager som en 20 Y/O Tawny, må vinen sælges som sådan, uagtet dens reelle alder.
En 10-års Tawny vil ofte have en snert af friskhed over sig, mens 20- og 30-års Tawny er helt domineret af tertiære noter af figner, dadler, ristede nødder, karamel og orangeskal. En Tawny i de ældste kategorier vil desuden begynde at udvikle den eftertragtede Rancio-karakter - en samling af aromaer, der giver mindelser om lak, stærk kaffe, salmiaklakrids og slidt læder.

Colheita

Colheita er Tawny’ens svar på en årgangsportvin: baseret på druer fra et enkelt høstår med lang, oxidativ lagring: Colheita portvin skal minimum lagres i syv år på små fade inden flaskning, men ligger i praksis ofte meget længere, som for eksempel Andresen Colheita 1980, som har ligget hele 41 år på fad inden den blev flasket i 2021. Udviklingen i en Colheita portvin sker under fadlagringen og vinen er således drikkeklar ved frigivelsen og vinder ikke ved yderligere lagring. En ældre Colheita portvin gør sig glimrende som meditationsvin; her er rigeligt at meditere over med lag på lag af tørrede abrikoser, pomerans, nødder, karamel, røg og jod, men vinen vil også stå godt til desserter med marcipan eller makron, kraftige, hårde oste eller blot en håndfuld nødder.

 Colheita Portvin


Hvid Portvin

Hvid portvin dækker over portvin fremstillet på grønne druer. Der findes to overordnede typer af hvid portvin, nemlig de friske, umiddelbare og let drikkelige udgaver, ofte domineret af aromatiske druesorter såsom Moscatel. Disse vine er citrongule i farven med noter af frisk citrus, hvid blomst og vindrue og beregnet til at drikke unge - og gør sig også godt i en Port & Tonic.
I den anden ende af spektret findes de lagrede hvide portvine. Disse fremstilles af stedbundne druetyper, såsom Rabigato, Arinto, Côdega - og ofte på den ikke-aromatiske druesort Malvasia, der med alderen antager karakter af honning og nødder. De lagrede hvide portvine findes i samme kategorier som Tawny typerne: Som Colheita, baseret på et enkelt høstår og med aldersindikation i kategorierne 10, 20, 30 og 40 år.
Hvide portvine er generelt lettere og mere elegante i udtrykket end deres modstykker på blå druer og de lagrede typer er især velegnede til desserter med hvid chokolade, karamel eller marengs - prøv f.eks. Palmer White Colheita 2007, crêpes suzettes eller blot som aperitif (det kunne jo være Andresen 20-Years-Old White), godt afkølet og serveret af hvidvinsglas.
 


Rosé Portvin

Rosé portvin er en relativt ny opfindelse: det var portvinshuset Croft, der i 2000’erne var de første til at producere en såkaldt Pink Port. Rosé portvin er fremstillet af blå druesorter og det er typisk at anvende den frugt, der er mindst moden til pink portvin, for at bevare en vis elegance i vinen. Mosten gæres ved lav temperatur, hvilket hjælper til at bevare de frugtige aromaer i vinen, og drueskallerne fjernes efter blot et par timer og man bruger kun den såkaldte “free-run juice” (altså den, der løber fra af sig selv, uden presning) til vinen.
Rosé portvin er, udover at være smuk i glasset, også velegnet som mixer i sommerens skønneste aperitifs og cocktails: prøv f.eks. Maynard’s Organic Pink Port over is i et vinglas, top op med FeverTree Aromatic Tonic og pynt med mynte, citron og jordbær.

 

Pink Port & Tonic

Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.