GRATIS FRAGT ved k√łb over DKK 699,- Hurtig levering Stort udvalg af kvalitetsvine /

Hvad er mousserende vin?

 


Mousserende vin er overordnet set fællesbetegnelsen for vin med bobler i. Kigger man lidt mere teknisk på det, skal en såkaldt mousserende kvalitetsvin have et tryk på minimum 3,5 bar, mens en perlevin har et tryk på mellem 1-2,5 bar. Boblerne i mousserende vin kommer fra kulsyre, men hvorfra stammer denne kulsyre? Det varierer efter typen af vin. Herunder beskriver vi nogle af de mest almindelige typer af mousserende vine.

 
 

Champagne

Det er umuligt at sige bobler uden at sige Champagne! Men hvad er Champagne egentlig? Ofte bliver navnet brugt lidt ligesom ‚ÄúKleenex‚ÄĚ om et papirlommet√łrkl√¶de: som en slags samlet betegnelse for al mousserende vin.
En √¶gte Champagne er dog meget n√łje defineret: Den skal for det f√łrste komme fra regionen Champagne i det nord√łstlige Frankrig, det vil sige at druerne skal dyrkes og vinfremstillingen foreg√• indenfor vindistriktets gr√¶nser. Dern√¶st skal Champagne altid fremstilles ved Den Traditionelle Metode (ogs√• kaldet Champagnemetoden), som er forklaret l√¶ngere nede i artiklen. Og s√• m√• Champagne udelukkende fremstilles p√• en eller flere af i alt syv godkendte druesorter, hvoraf de tre mest dyrkede st√•r for over 99%. De tre druesorter er Pinot Noir, Chardonnay og Meunier. Chardonnay er, som de fleste vil vide, en gr√łn druesort, mens b√•de Pinot Noir og Meunier er bl√• druesorter.
Langt de fleste Champagner best√•r af et blend af disse druesorter samt af vin fra flere forskellige √•rgange (dette kaldes NV eller Non Vintage). √Örsagen er, at man √łnsker et konsistent udtryk i sin vin, s√•ledes at en forbruger til hver en tid ved, pr√¶cis hvad de f√•r n√•r de k√łber en specifik Champagne. Tag for eksempel Mo√ęt & Chandon Brut Imperial: der laves svimlende 30 millioner flasker af denne ene Cuv√©e om √•ret! Og de skal gerne alle sammen smage ens‚Ķ Ikke alene det - de skal ogs√• helst smage pr√¶cis som de gjorde sidste √•r eller for fem √•r siden og kommer til at smage de n√¶ste mange √•r. Dette ville ganske simpelt ikke v√¶re muligt, hvis man udelukkende baserede vinen p√• et enkelt √•rs h√łst. De nogle √•rgange er varme og andre k√łlige, udtrykker frugten - og dermed vinen deraf - sig forskelligt fra √•r til √•r. Det er det, man kalder √•rgangsvariation og det er ikke eftertragtet i Champagne. For det meste, ihvertfald. For kigger man p√• den kategori, der hedder Vintage Champagne (√•rgangschampagne), s√• er det netop d√©t man f√•r: udelukkende druer fra √©t enkelt h√łst√•r, som giver et unikt √łjebliksbillede af netop dette √•r, som for eksempel Le Fran√ßois Second√© Blanc de Blancs Grand Cru Mill√©sime 2014. I virkelig gode √•rgange, som f.eks. 2002 eller 2008 kan Vintage Champagne opn√• et kolossalt lagringspotentiale og Dom P√©rignon har f.eks. i skrivende stund (2023) f√łrst for nyligt frigivet deres √•rgang 2008.
Som n√¶vnt er langt de fleste Champagner et blend af flere forskellige druesorter, men ikke alle: Laver man en Champagne udelukkende p√• gr√łnne druer, f.eks. Chardonnay, kaldes det en Blanc de Blancs - direkte oversat ‚Äúhvid af hvide‚ÄĚ, som indikerer at Champagnen er hvid og fremstillet af hvide (gr√łnne) druer. Blanc de Blancs Champagne, som for eksempel Pertois-Lebrun l‚ÄôExtravertie er kendt for at v√¶re spr√łde og mineralske med noter af citrus, gr√łnne √¶bler, brioche og cr√®me anglaise. En Champagne fremstillet udelukkende p√• bl√• druer, oftest Pinot Noir, kaldes en Blanc de Noirs - alts√• ‚Äúhvid af sorte‚ÄĚ og vil typisk v√¶re mere fyldig og dyb i sit udtryk med noter af stenfrugt, r√łde b√¶r og marcipan.
En anden type af Champagne, der i disse √•r stormer frem i popularitet, er ros√© Champagne, alts√• den lyser√łde udgave. Du har muligvis h√łrt den efterh√•nden gamle joke omkring, hvordan man laver ros√©: man tager en hvidvin og s√• tager man en r√łdvin og s√• blander man dem sammen og voila: ros√©! Og ja - det er rent faktisk lige pr√¶cis s√•dan langt det meste ros√© Champagne bliver lavet, som for eksempel denne Fran√ßois Second√© Ros√©.
 
 

Crémant

Nu er det jo ikke kun i Champagne, franskm√¶ndene fremstiller mousserende vin p√• den traditionelle metode - det g√łr man faktisk over det meste af Frankrig, men hvis ikke vinen kommer fra Champagne, m√• den som bekendt heller ikke hedde Champagne, s√• disse vine g√•r under navnet Cr√©mant. Der findes otte appellationer for Cr√©mant i Frankrig, hvoraf de vigtigste er Cr√©mant d‚ÄôAlsace, Cr√©mant de Bourgogne, Cr√©mant de Bordeaux og Cr√©mant de Loire. F√¶lles for al Cr√©mant er, at det skal fremstilles p√• den traditionelle metode og at minimumskravet til lagring p√• g√¶rrestene i flasken er 9 mdr. Til geng√¶ld er det vidt forskelligt, hvilke druesorter, der anvendes til Cr√©mant - typisk vil druerne v√¶re nogle af de samme, der anvendes til ‚Äústille‚ÄĚ vine i den p√•g√¶ldende appellation. I Loire er det s√•ledes oftest Chenin Blanc og Cabernet Franc, i Alsace Pinot Blanc, Pinot Gris og Riesling og i Bourgogne Pinot Noir og Chardonnay, som i denne Gouffier Cr√©mant de Bourgogne 2018.
Det meste Cr√©mant er NV og i kategorien Brut, men ligesom i Champagne findes Cr√©mant ogs√• i andre s√łdmegrader samt i b√•de Vintage- og ros√© udgaver. Cr√©mant kan v√¶re et rigtig fornuftigt alternativ til Champagne, da disse vine oftest er af god kvalitet, til en lavere pris.
 


Cava

Spanien har ogs√• et bud p√• en mousserende vin, nemlig den popul√¶re Cava. Ligesom Cr√©mant, er det et krav at Cava skal fremstille p√• den traditionelle metode og at vinen skal ligge minimum 9 mdr p√• g√¶rresterne i flasken. Og ligesom Cr√©mant, laves Cava ogs√• p√• lokale druesorter - her de tre gr√łnne druer Xarel-lo, Macabeu og Parellada. Langt det meste Cava (over 95%) fremstilles i Penedes i Catalonien, men det er tilladt at lave Cava i en r√¶kke andre spanske vinregioner, bl.a. Rioja.
Cava fremst√•r generelt mindre stram og syrestyret end Champagne, ofte med en frugtig profil henad gr√łn p√¶re, hvid fersken, aromatisk citrus, honningmelon og fennikel flankeret af brioche og toast fra lagring p√• g√¶rresterne. Flama d‚ÄôOr Cava Brut Organic er et glimrende eksempel p√• dette.
Cava findes i alle s√łdmegrader fra Brut Nature til demi-sec, som NV og Vintage, hvid og ros√© - og s√• endda, i tr√•d med Spaniens tradition for lange lagringskrav, i en Reserva og Gran Reserva udgave med ekstra lang lagring p√• g√¶rresterne.
 
 


Hvad er Den Traditionelle Metode?

 
Den Traditionelle Metode er den mest omst√¶ndige, bekostelige og prestigefyldte m√•de at fremstille en mousserende vin p√•. Metoden indbefatter i korte tr√¶k at man f√łrst laver en helt almindelig (hvid)vin af sine druer. Denne h√¶lder man p√• en flaske, tils√¶t lidt g√¶r og sukker og lukker flasken til. Dette igangs√¶tter en s√•kaldt andeng√¶ring i flasken, hvorved der dannes ca 1,5% alkohol samt kulsyre. Da kulsyren er lukket inde i flasken, kan den ikke undslippe og det er dette, der skaberne boblerne i vinen. Vinen skal nu hvile en tid med g√¶rresterne i flasken - hvor l√¶nge afh√¶nger af lovgivningen i den enkelte appellation. Dette afgiver noter af brioche, rugbr√łd, surdej, grahamskiks osv til vinen. Til slut fjernes g√¶rresterne i en proces kaldet degorgering, vinen tilf√łjes sukker (ja, ofte ganske almindeligt roesukker) til den √łnskede s√łdmegrad, lukkes med en champagneprop og metalgitter og er nu klar til salg.

 
                                                         

Prosecco

Nu skal vi en tur til Italien og ikke alene det - vi skal ogs√• snakke om en ny fremstillingsmetode! For modsat Champagne, Cr√©mant og Cava, der alle er lavet p√• den traditionelle metode, er Prosecco fremstillet p√• det, der kaldes tankmetoden eller Charmat metoden. Langt hen ad vejen minder de to metoder om hinanden, men hvor andeng√¶ringen i den traditionelle metode foreg√•r p√• flasken med efterf√łlgende lang lagring p√• g√¶rresterne, foreg√•r andeng√¶ringen ved tankmetoden - ikke overraskende - p√• en stor tryktank. S√• snart andeng√¶ringen af afsluttet, filtreres den nu mousserende vin v√¶k fra g√¶rresterne og tappes under tryk p√• flasker, klar til salg.
Da denne metode ikke indeb√¶rer lagring p√• g√¶rresterne, f√•r vine fremstillet p√• tankmetoden ikke de samme noter af bagv√¶rk, g√¶r og surdej, man kender fra vine p√• den traditionelle metode. Derfor er denne metode s√¶rligt velegnet til vine, hvor man √łnsker et frugtigt udtryk - for eksempel, hvis man anvender en semi-aromatisk eller aromatisk druesort, som Riesling (mange tyske bobler er lavet p√• denne m√•de) eller Glera, som er den semi-aromatiske druesort, der anvendes til Prosecco.
Prosecco er en frugtig vin med aromaer af fersken, melon, vindruer og hvide blomster og laves oftest i en halvt√łr udgave - eller Extra Dry, som det nok s√• forvirrende hedder - se afsnittet om s√łdmegrader nedenfor for forklaring, der forst√¶rker den frugtige profil. Dog bliver det, i takt med tidens trend mod t√łrrere vine, mere og mere almindelig at finde Prosecco Brut, som f.eks. her fra den anerkendte producent La Gioiosa.
 
 


Hvordan angives s√łdme i mousserende vin?

 
Vi har nok allesammen pr√łvet at st√• nede i supermarkedet lige op til Nyt√•r og meget forvirret sammenligne s√łdmebetegnelserne p√• flaskerne med bobler - for er der ikke noget med at Sec betyder t√łr? S√• hvorfor st√•r der p√• skiltet at den er halvt√łr? Og hvad er s√• Brut? Er det s√łdere eller t√łrrere end Sec og Demi-Sec?? Frygt ej - der er hj√¶lp at hente lige her - naturligvis med en lille historie tilknyttet. Dengang Champagne for alvor vandt indpas, tilbage i 1800-tallet, var det en s√łd vin. S√•dan rigtig s√łd, alts√• s√łdere-end-Cola-s√łd. P√• et tidspunkt begyndte folk at eftersp√łrge en knapt s√• s√łd udgave af boblevinen. Det fik de i form af Demi-Sec, som betyder halvt√łr. Her tilsatte man ‚Äúkun‚ÄĚ mellem 32-50 g sukker pr liter fremfor de ofte over 100 g man normalt h√¶ldte i. Tendensen fortsatte i midlertid med mindre og mindre sukker og man begyndte at lave det, man decideret mente var T√ėR Champagne, som man kaldte Sec (17-32 g sukker pr liter)‚Ķ Herefter kom Extra Sec, ogs√• kaldet Extra Dry med 12-17 g sukker pr liter. Da eftersp√łrgslen p√• endnu t√łrrere Champagne opstod, var man imidlertid l√łbet t√łr (h√ł-h√ł) for betegnelser med ‚ÄúSec‚ÄĚ og m√•tte derfor opfinde en helt ny kategori, nemlig Brut, som kommer af brutal eller r√• og m√• indeholde helt ned til 0 g sukker pr liter. Her nedenfor kan du se EUs skala for s√łdmegrader i mousserende vin:
 
Doux:                                               >50 g pr liter
Demi-Sec:                                     32-50 g pr liter
Sec:                                               17-32 g pr liter
Extra Sec:                                     12-17 g pr liter
Brut:                                               0-12 g  pr liter
Extra Brut:                                        0-6 g pr liter
Brut Nature:    0-3 g pr liter, ingen dosage tilladt
Vinimondo

For at handle på Vinimondo skal du være over 18 år.