Anmeldelser
- 92 Point flaskehalsen
- TESTVINDER Point flaskehalsen
- 6 Stjerner @UGENSVIN
UDSOLGT
Herlig, overraskende hvidvin fra en af Almansa´ gamle familieejede producenter, Cano-familien, som allerede i 1860 grundlagde eventyret i den afsides beliggende og lidet kendte DO Almansa i den sydøstlige spanske Albacete-region.
Baggrundstæppet kunne meget vel fra Buñuel´s klassiker, ”Den Andalusiske Hund” for udover de spredte landsbyer er der ikke meget, der springer i øjnene i landsbyen Higueruela…. kun en aldrende befolkning, gøende gadekryds, trætte muldyr , rester af middelalderborge og Gamesa´s hvide vindmøller.
Vi er i et øde landskab i mere end 1.020 meters højde og landskabet er lige så hårdført som den decimerede befolkning, der sammen med vinstokkene må lide under sommerens brandvarme ørkensol og de efterfølgende iskolde nætter og vinterens sneklædte landskaber.
Vinene fra disse bipolære stemninger er selvsagt noget for sig – og taler deres eget sprog.
Cano´s ”1860” Sauvignon Blanc er hentet fra 1,5 ha vinmarker, som dyrkes i den traditionelle og kvalitetsbevarende buskform, hvor druerne pga de særlige klimatiske betingelser og derfor høstes 4-6 uger senere end andre områder.
Nætternes kølige indflydelse og højden på vinmarkerne bidrager til langsommere - og perfekt fenolisk modning af Sauvignon Blanc, så stemningen er tættere på Pouilly-Fumé, Sancerre og Loire end varmt spansk temperament.
Efter den manuelle høst vinificeres druerne i hele klaser i gamle ler-amforaer (tinajas) på ca. 3.000 liter – ikke som et nyt hipster-smart påhit, men som man altid har praktiseret vinfremstillingen hos Cano-familien.
I dag er det kun 36 årige Adolfo Cano som har ansvaret for markplejen og i kælderen
Cano´s Sauvignon Blanc – Sobre Lías 2022 er en transparent hvidvin - i farven med snert af gul-grønlige reflekser og som lykkes med den svære balance imellem cremet fylde, høj syre og friskhed. I duften helt uden det græssede og hysteriske lime-præg og hyldeblomst, men derimod med duft og smag af kaprifolie-blomst, moden fersken og blodappelsin med koncentration og mundfyldende længde i hele finalen.
Tør, men fyldig, hvilket sikkert kan tilskrives autolysen fra den lange lagring på amforaen.
Blot 8.500 flasker blev det til i årgang 2022
Pris v/1 stk. kr. 169,-
Mængderabat v/6 flasker kr. 99,-
Fast facts om:
Bodegas Cano 1860 Coleccion Hvidvin
Type: Kraftig, tør og fyldig hvidvin
Vingård: Bodegas Cano
Vintype: Hvidvin
Årgang: 2022
Område: Almansa DO
Druer: Sauvignon Blanc
Land: Spanien
Indhold: 75cl.
Alkoholprocent: 13 %
Allergener: E220 (sulfitter)