Roger-Constant Lemaire  Cuvée Trianon 1966

Roger-Constant Lemaire Cuvée Trianon 1966

Champagne Roger-Constant Lemaire er en mindre familieejet- og drevet kvalitetsproducent (Vigneron Independent / Récoltant-Manipulant), etableret i 1945 af kældermesteren fra Moet, Roger-Constant Lemaire, i dag  med 12 hektarer egne marker i Hautvillers, Cumiéres, Reuil, Binson-Orquigny og Troissy Leuvrigny i Marne-dalen og med en mindre kælder i byen Villers-sous-Chatillon, hvor alt laves i hånden og med stor præcision og omhyggelighed. Fra 2001-2002 konverterede familien over til økologiske dyrkningsmetoder.

Denne specialudgave af Cuvée Trianon er fremstillet af 50 % Pinot Noir, 10 % Pinot Meunier og 40 % Chardonnay-druer fra 3 plots fra 1´er Cru Hautvillers- og  Cumiéres, hvor kunstgødning og kemiske bekæmpelsesmidler er bandlyst og familien i stedet anvender importerede alge-ekstrakter fra Norge som supplement til kompost-præparater. I modsætning til de fleste, gennemgår vinen ikke malolaktisk "gæring" og her filtreres ikke, da det iflg. familiens filosofi ødelægger elegancen og friskheden i vinene. Denne cuvée er lagret i mindst 4 år og der anvendes kun (lidt) rørsukker i husets opskrift på deres "dosage"

Farven er bladguld og frugtrig aroma af modne figner og modenheden går igen i duften, hvor "brioche" og toast er fremtrædende, mens boblerne er fine og smýgende i dejlig balance i den lange finish. Herlig ledsager til fjerkræ, and, kammuslinger og østers.

Ca. 15.000 flasker fremstilles om året.

90 points Decanter    

Print