
22%
Anmeldelser
Frisk og spændstig, halvtør hvidvin fra den sydvestlige Saint-Lannes-marker, betagende placeret i det kuperede terroir i Ténarèze med masser af skov, spredte marker og vin under kølende aftenbriser fra vest.
Her synges hovedpartiet af den udfarende, aromatiske Sauvignon Blanc-drue, hvis lime, citrus og hyldeblomst og stikkelsbær-aromaer udgør hovedparten af mosten, bistået af den tropefrugtspakkede Gros Manseng-drue, som vi også kender fra det lidt sydligere Jurancon nær Pyrenæerne, hvor den indgår i regionens dessertvine.
Mixet imellem Atlanterhavets kølenede indflydelse og Pyrenæernes læ og affugtende effekt, resulterer i kølige nætter og ofte ganske varme efterårstemperaturer, hvilket bidrager gunstigt til Saint-Lannes´sprøde hvidvine.
I duften mødes vi af Sauvignon Blanc´s karakteristiske aromatik, men med en snert ekstra tropisk frugt med ananas og modne fersken-aromaer.
Farven er grøn-gylden og vinens halvtørre smagsstil og relativt moderate alkoholindhold på 12 %, gør Saint-Lannes til en særdeles driftssikker terrasse- og frokostklassiker, som bør nydes ved ca. 9-10 grader i sin ungdoms friskhed og indenfor 2-4 år fra høståret.